Det Store Spring Fremad blev sat i gang i 1958. Landbruget blev organiseret i store folkekommuner, mens arbejdskraft blev flyttet til blandt andet stålproduktion.
Den kinesiske borgerkrig udsprang af kampen om, hvem der skulle styre Kina: nationalisterne eller kommunisterne.
Mao Zedong (1893–1976) ledede Kinas kommunistiske revolution, udråbte Folkerepublikken Kina i 1949 og var landets første formand frem til 1959.
Den første kinesisk japanske krig (1894–95) handlede især om indflydelse i Korea.
Yuan dynastiet voksede ud af mongolernes erobring af Kina: Kublai Khan erklærede det grundlagt i 1271, men først i 1279 var hele Kina under Yuan styre.
Taipingoprøret var en borgerkrig mod Kinas Qing dynasti, der varede fra 1850 til 1864.
Bokseropstanden havde flere sammenvævede årsager: modstand mod udenlandsk magt, økonomiske afsavn, naturkatastrofer og lokale konflikter om missionærer og kinesiske kristne.
Storbritannien kæmpede mod Qing Kina i den første opiumskrig (1839–1842); i den anden (1856–1860) deltog også Frankrig.
Fodbinding kan spores til 900 tallet i Kina. Små fødder blev forbundet med skønhed og status, mens forskning også peger på pigers arbejde med håndværk og tekstiler.
Silkevejene var et netværk af land og søruter, der knyttede Kina til andre samfund gennem handel, diplomati og kulturudveksling.[1][4]
Terrakottahæren blev skabt til Qin Shi Huangs gravanlæg – ikke som en hær, der skulle kæmpe i den levende verden.
Konfucianske klassikere blev en vigtig del af dynastiernes statsideologi og af uddannelsen af embedsmænd.