Vi ved mere om verden end om os selv – hvorfor?

Vi kan finde oplysninger om verden på få sekunder. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi forstår, hvad der driver os, eller hvad vi egentlig ønsker. Sætningen »Mennesket i dag ved alt – undtagen hvem det selv er« er ikke en bogstavelig sandhed om alle. Den peger på et paradoks: Det kan være let at rette blikket udad og svært at vende det indad.

Alenetid kan være begyndelsen på en ærlig gennemgang af livet, men den er ikke det samme som skadelig isolation. Og den giver sjældent alle svar med det samme.

Hvorfor udskyder vi at lære os selv at kende?

At kende sig selv handler ikke bare om at samle viden. Det kræver, at vi undersøger det, vi tror på, og det, vi faktisk gør. Måske opdager vi en frygt, vi helst skjuler, en vane, vi bliver ved med at undskylde, eller en afstand mellem det, vi siger, vi ønsker, og de valg, vi træffer.

Derfor kan det føles lettere at tale om verden end at stille spørgsmål ved vores egne handlinger.

En travl hverdag kan også give os noget at rette opmærksomheden mod: en nyhed, en besked eller en video, der fylder stilheden ud. Det er en mulig fortolkning – ikke en forklaring på al travlhed eller al uro. Men spørgsmålet kan være nyttigt: Vælger jeg dette, fordi det betyder noget for mig, eller fordi jeg helst vil slippe for at være alene med en bekymrende tanke?

Pascal og Sokrates: Ro og selvransagelse

I Pensées skrev den franske filosof Blaise Pascal om menneskets vanskelighed ved at sidde stille alene. Han forbandt den med det, han kaldte adspredelse: alt det, der afleder os fra at tænke over vores eget liv. I en dansk gengivelse af meningen lyder hans berømte pointe: »Al menneskelig ulykke skyldes, at vi ikke kan blive siddende i ro på vores værelse.« Det er ikke en videnskabelig forklaring på al lidelse, men en filosofisk anledning til at overveje vores forhold til stilhed og aktivitet. 2

I Platons Sokrates’ forsvarstale står den kendte tanke: »Et liv, der ikke bliver undersøgt, er ikke værd at leve.« Sokrates fremsætter den i forbindelse med sin undersøgelse af dyden og livet. I dag kan ordene læses som en opfordring til at spørge, hvorfor vi træffer vores valg – ikke som en dom over et menneskes liv eller dets værdi. 62

Alenetid hjælper, når den er et valg – ikke en afskæring

At være alene betyder ikke automatisk, at man lærer sig selv bedre at kende. Alenetid kan give ro og plads til eftertanke, men den kan også føles tung eller forstærke ensomheden. Forskning peger på, at oplevelsen af alenetid varierer fra person til person, og at der ikke findes én mængde, der passer til alle. Balancen mellem tid alene og samvær med andre er derfor vigtig. 87

Prøv med en kort, bevidst pause i stedet for at trække dig fra andre på ubestemt tid. Læg det, der forstyrrer dig, til side, og skriv ærlige svar på nogle få konkrete spørgsmål:

• Hvilken situation gjorde mig vred eller bange i dag?
• Hvad prøvede jeg at beskytte eller bevise?
• Ønsker jeg dette mål for dets egen skyld – eller for den anerkendelse, jeg håber, det giver?
• Hvilken lille ting kan jeg gøre anderledes i morgen?

Se ikke dine svar som endegyldige sandheder. Hold dem op mod dine handlinger, og spørg en person, du har tillid til, om et ærligt perspektiv. Når vi kun ser på os selv, kan der være ting, vi overser.

Selvransagelse og natlig bøn i islam

Et vers i Koranens sura al-Hashr opfordrer mennesket til at se på, hvad det har gjort klar til morgendagen: »Lad hvert menneske se på, hvad det har sendt i forvejen til i morgen.« I al-Sa‘dis fortolkning bliver verset forstået som et grundlag for selvransagelse: at gøre status over sine handlinger og rette op på det, der kan forbedres. Pointen er ikke at kredse om sig selv for sin egen skyld, men at se på sine handlinger og tage ansvar for det, man kan ændre. 9397

Den natlige bøn, qiyam al-layl, er en tilbedelseshandling og kan ikke reduceres til et roligt tidspunkt for refleksion. I Koranens sura al-Muzzammil beskrives nattens bøn som mere samlende og mere befordrende for ordene. Al-Sa‘di forklarer blandt andet, at færre forstyrrelser kan gøre det lettere for hjerte og tunge at følges ad og for den bedende at forstå det, der læses. 58

I nattens ro kan man gennemgå sin dag og oprigtigt søge vejledning, uden at forvente, at én nat afslører alle sider af ens personlighed. Begynd med det, du magter, og lad eftertanken få en konkret følge i hverdagen: Giv nogen deres ret tilbage, sig undskyld, eller arbejd på at ændre en vane.

At lære sig selv at kende er ikke en pludselig opdagelse, og det kræver ikke, at man vender andre ryggen. Det er en løbende undersøgelse, der udvikler sig med erfaringerne og kræver ærlighed, værdier at måle sig med og vilje til at lytte.

Måske har du ikke altid brug for endnu en oplysning om verden. Nogle gange er det vigtigere at finde et stille øjeblik og spørge sig selv: Hvad gør jeg – og hvorfor?