Det statslige sydkoreanske elselskab Kepco ville have Samsung Electronics og SK hynix til at betale en stor del af deres kommende elregninger på forhånd. Forslaget lød på 25 billioner won i alt: 20 billioner fra Samsung og 5 billioner fra SK hynix. Beløbet svarede omtrent til selskabernes forventede regninger over fem år og skulle hjælpe Kepco med at bygge elnet til halvlederområderne i Yongin og Honam uden i samme omfang at udstede nye obligationer.
3
4
Den 14. september kom meldingen om, at begge chipproducenter havde sagt nej. En talsmand for Kepco bekræftede siden afslaget.
9
37
Hvorfor havde Kepco brug for pengene?
Kepco står med store investeringer i elnettet og en tung gæld. Da internationale brændselspriser steg, blev omkostningerne ikke fuldt ud sendt videre i elregningerne. Det bidrog til tab og låntagning. Ifølge rapportering om selskabets økonomi er elpriserne fortsat for lave til fuldt ud at dække omkostningerne ved at levere strøm.
14
25 Ved udgangen af juni 2026 var Kepcos samlede gæld opgjort til 210,7 billioner won, mens én rapport anslog renteudgiften til omkring 11,5 milliarder won om dagen.
11
Elpriserne er heller ikke noget, Kepco frit kan hæve. For tredje kvartal 2026 fastholdt regeringen og selskabet brændselstillægget på 5 won pr. kilowatt-time.
17 En forudbetaling kunne derfor have lettet presset på kassen, men den ville ikke i sig selv have gjort elsalget mere indbringende.
Hvad skulle Samsung og SK hynix have fået til gengæld?
Kepco skulle løbende trække virksomhedernes elregninger fra deres forudbetalte beløb og godskrive renter. Ifølge én omtale tilbød Kepco en rente over afkastet på toårige sydkoreanske statsobligationer.
13 En anden beskrev den mulige rente som liggende mellem afkastet på statsobligationer og Kepcos egne obligationer. Der blev ikke aftalt en endelig sats.
35
Fem års forudbetaling betød ikke nødvendigvis, at hele beløbet skulle falde på én dag. Ifølge en rapport havde Kepco foreslået månedlige indbetalinger på 2 billioner won frem til udgangen af 2027.
11 Hverken betalingsplanen eller de øvrige finansielle vilkår blev til en gennemført aftale. Virksomhederne vurderede angiveligt, at det var svært at binde så mange penge, når både halvledermarkedets udvikling og deres egne investeringsbehov var usikre.
9
13
Hvorfor haster det for Kepco?
Den midlertidige udvidelse af den lovbestemte grænse for, hvor mange obligationer Kepco må udstede, står ifølge rapporteringen til at udløbe ved udgangen af 2027. Det gør andre finansieringsmuligheder vigtige, mens arbejdet med elnettet fortsætter.
10
27
De 25 billioner won ville ikke automatisk have sænket Kepcos udestående obligationsgæld med 25 billioner. Det kunne kun ske, hvis hele beløbet var blevet brugt til at indfri obligationer. Var pengene i stedet gået til elnettet, ville fordelen være obligationer, som Kepco måske ikke behøvede at udstede. Selskabets samlede gæld er desuden ikke det samme som dets udestående obligationer.
3
11
Banklån eller kortfristede gældsbeviser kunne også skaffe penge, men skulle stadig betales tilbage. En forlængelse af obligationsgrænsen ville give mere plads til låntagning uden at løse forskellen mellem elpriser og omkostninger. Regeringen havde ifølge en rapport fra september afsat 500 milliarder won til en kontant kapitaltilførsel til Kepco i sit forslag til budget for 2027; yderligere kapitaltilførsel og obligationsudstedelse var også til drøftelse.
27
Forudbetalingen kunne have hjulpet Kepco med at sætte netbyggeri i gang og begrænse behovet for nye obligationer. Den ville hverken have garanteret, hvornår nye fabrikker kunne tilsluttes elnettet, eller betalt for alt fremtidigt byggeri. Kepco ville blot have fået pengene tidligere — og til gengæld haft færre elregninger at opkræve i de følgende år samt renter at betale undervejs.
13
14