Få dage senere lancerede Microsoft på udviklerkonferencen Build 2026 syv egne AI-modeller, der skal dække alt fra programmering og avanceret problemløsning til billeder og tale. Samtidig fortsætter selskabet med at tilbyde Anthropic-teknologi til erhvervskunder gennem produkter som Copilot Cowork.

Det peger på en mere nuanceret strategi: Microsoft vil ikke nødvendigvis skære Anthropic væk, men vil have bedre kontrol over omkostningerne og opbygge en større, intern modelportefølje.

Derfor blev Claude Code trukket tilbage internt

I december 2025 gav Microsoft tusindvis af medarbejdere i divisionen Experiences + Devices adgang til Claude Code. Divisionen står blandt andet bag Windows, Microsoft 365, Outlook, Teams og Surface. Værktøjet blev hurtigt populært blandt medarbejderne – ifølge intern omtale måske ligefrem "lidt for populært".

I maj 2026 begyndte Microsoft imidlertid at annullere størstedelen af de interne licenser. Medarbejderne har fået frist til 30. juni 2026, som samtidig markerer afslutningen på Microsofts regnskabsår, til at fjerne Claude Code fra deres arbejdsgange og skifte til GitHub Copilot CLI.

Rajesh Jha, koncerndirektør for Experiences + Devices, beskrev beslutningen i et internt notat som et forsøg på at standardisere værktøjskæden.

Den officielle forklaring handler altså om ensretning. Flere rapporter peger dog på økonomien som en væsentlig del af forklaringen. Tidspunktet ved regnskabsårets afslutning og oplysninger om, at værktøjet var blevet for dyrt, tyder på, at Microsoft også forsøger at begrænse udgifterne.

Det er værd at skelne mellem denne beslutning og en bred udtalelse fra Microsoft AI-chefen Mustafa Suleyman om, at kunstig intelligens kan automatisere mange kontorjob inden for 18 måneder. Den udtalelse stammer fra et separat interview om AI-automatisering og var ikke en specifik kommentar om Claude Codes pris.

Når AI-kodning bliver en stor udgift

Claude Code og lignende værktøjer afregnes i høj grad efter tokenforbrug – altså den mængde tekst og kode, som modellerne behandler. Det kan gøre udgifterne vanskelige at forudsige, især når et værktøj gives bred adgang i en stor organisation.

Et eksempel fra Uber illustrerer problemet. Ifølge rapportering kostede Claude Code mellem 500 og 2.000 dollar pr. ingeniør om måneden, efter at virksomheden havde rullet værktøjet ud til sine udviklingsteams. Den samme rapportering hævder, at Uber brugte hele sit AI-budget på 3,4 milliarder dollar for 2026 på fire måneder.

En anden, anonym virksomhed skulle ifølge rapporter have opbygget Claude Code-regninger på omkring 500 millioner dollar på én måned, fordi der ikke var indført et loft for medarbejdernes forbrug.

For en virksomhed som Microsoft bliver regnestykket hurtigt betydeligt: Ved den høje ende svarer 2.000 dollar om måneden til cirka 24.000 dollar om året pr. ingeniør – uden at det nødvendigvis reducerer antallet af ansatte eller andre omkostninger.

Syv egne MAI-modeller på Build 2026

På Build 2026, der blev afholdt 2.-3. juni på Fort Mason Center i San Francisco, præsenterede Mustafa Suleyman syv modeller under den fælles MAI-branding.

Microsoft oplyser, at modellerne er udviklet af Microsoft AI Superintelligence Team og trænet fra bunden på kommercielt licenserede data. Ifølge selskabet er der ikke brugt destillation fra tredjepartsmodeller, herunder OpenAI's GPT-serie.

Modelfamilien omfatter:

• MAI-Thinking-1 – Microsofts første egen ræsonneringsmodel. Den har 35 milliarder aktive parametre, er baseret på en Mixture-of-Experts-arkitektur og har et kontekstvindue på 256.000 tokens.
• MAI-Code-1-Flash – en kodningsmodel med 5 milliarder parametre, som begyndte at blive rullet ud til betalende GitHub Copilot-brugere på åbningsdagen for Build.
• MAI-Image-2.5 og MAI-Image-2.5-Flash – modeller til billedgenerering.
• MAI-Transcribe-1.5 – model til talegenkendelse og transskribering.
• MAI-Voice-2 og MAI-Voice-2-Flash – modeller til talesyntese.

Microsoft placerer MAI direkte mod Claude

Microsoft fremstillede især MAI-Thinking-1 som en konkurrent til Anthropics Claude-modeller. Ifølge Microsofts egne oplysninger opnåede modellen:

• 97,0 procent i AIME 2025 og 94,5 procent i AIME 2026, to krævende tests af matematisk ræsonnement.
• 53 procent i SWE-Bench Pro, hvilket ifølge Microsoft svarer til Claude Opus 4.6 på denne test af softwareudvikling.
• En bedre placering end Claude Sonnet 4.6 i blinde menneskelige evalueringer foretaget af uafhængige bedømmere.

MAI-Thinking-1 er ikke den bedste model på alle samlede ranglister, og Microsoft påstår heller ikke, at den er det. Selskabets argument er snarere, at modellen præsterer stærkt i den mellemstore modelklasse og kræver færre beregningsressourcer end tætte modeller med sammenlignelige evner. Microsoft fremhæver især de lave tokenomkostninger som en fordel for erhvervskunder.

MAI-Code-1-Flash opnåede ifølge Microsoft 51,2 procent på SWE-Bench Pro i et VS Code-testmiljø. Til sammenligning nåede Claude Haiku 4.5 35,2 procent i samme opsætning. Modellen begyndte samtidig at blive integreret i Visual Studio Code og GitHub Copilot.

Hvorfor sælger Microsoft stadig Claude?

Det mest interessante ved sagen er, at Microsoft ikke ser ud til at ville afslutte samarbejdet med Anthropic. Tværtimod har Anthropic fået større kommerciel gennemslagskraft. Ifølge betalingsdata fra den amerikanske softwareplatform Ramp steg andelen af virksomheder, der betalte for Anthropic-produkter, fra 9 procent i maj 2025 til 35 procent et år senere. Anthropic skulle dermed for første gang have overhalet OpenAI på dette mål.

Microsoft bruger samtidig fortsat Anthropic-teknologi i sine egne erhvervsprodukter. I marts 2026 annoncerede selskabet Copilot Cowork, som er udviklet i tæt samarbejde med Anthropic og bruger en Claude-model til længerevarende opgaver på tværs af Microsoft 365-apps.

Copilot Cowork indgår i Microsoft 365 E7, en ny Frontier Suite-pakke, der koster 99 dollar pr. bruger om måneden. Det er 65 procent mere end E5-abonnementet til 60 dollar. Pakken omfatter også Copilot, Agent 365 og Microsofts Entra-identitetsværktøjer.

Der er derfor ikke nødvendigvis en reel modsigelse:

• Internt forsøger Microsoft at begrænse direkte brug af Claude Code, hvor tokenbaserede regninger kan vokse hurtigere end de forventede produktivitetsgevinster.
• Kommercielt kan Microsoft stadig indarbejde Anthropics modeller i premiumprodukter og sælge dem som en del af en samlet virksomhedsløsning.
• Strategisk bygger Microsoft egne modeller, så selskabet ikke er afhængigt af én ekstern leverandør.

Claude-modellerne er desuden fortsat tilgængelige gennem Microsofts Copilot CLI og Foundry-platform. Tilbagetrækningen af de interne licenser er derfor ikke et fuldstændigt brud med Anthropic.

Et bredere opgør med ukontrolleret AI-forbrug

Microsofts beslutning passer ind i en større ændring i virksomhedernes tilgang til AI. Den første fase var præget af en enkel idé: Giv alle medarbejdere adgang til et kraftigt AI-værktøj og se, hvad der sker.

Nu bevæger virksomhederne sig mod en mere kontrolleret model, hvor IT-afdelingerne fastsætter adgang, brugsgrænser, platform og valg af AI-model.

Anthropic mærker også, at AI er dyrt at drive. Selskabet nedjusterede sin forventning til bruttomarginen for 2025 til omkring 40 procent – cirka ti procentpoint lavere end tidligere forventet – med henvisning til højere cloud- og beregningsomkostninger.

I april 2026 ændrede Anthropic desuden sin enterprise-prissætning i retning af mere forbrugsbaseret betaling, højere minimumsforpligtelser og mere detaljerede volumenniveauer.

Det overordnede billede er, at virksomhederne nu skal håndtere AI som en reel driftsudgift – ikke blot som et softwareabonnement. Når ét værktøj kan koste 500-2.000 dollar om måneden pr. ingeniør, bliver styring af tokenforbrug og adgang et centralt økonomisk spørgsmål.

Microsofts svar består af tre dele: samling omkring egne platforme, udvikling af egne modeller og fortsat brug af eksterne modeller, når de kan pakkes ind i produkter med høj kommerciel værdi.

Suleyman kalder den langsigtede strategi for "selvforsyning": evnen til at udvikle egne modeller uden at være afhængig af én bestemt ekstern leverandør. Det betyder ikke nødvendigvis, at Microsoft opgiver OpenAI eller Anthropic. Men kombinationen af MAI-lanceringen og den interne Claude Code-udfasning viser, at Microsoft vil stå stærkere på egne modelben frem mod 2027.

Få dage senere lancerede Microsoft på udviklerkonferencen Build 2026 syv egne AI-modeller, der skal dække alt fra programmering og avanceret problemløsning til billeder og tale. Samtidig fortsætter selskabet med at tilbyde Anthropic-teknologi til erhvervskunder gennem produkter som Copilot Cowork.

Det peger på en mere nuanceret strategi: Microsoft vil ikke nødvendigvis skære Anthropic væk, men vil have bedre kontrol over omkostningerne og opbygge en større, intern modelportefølje.

Derfor blev Claude Code trukket tilbage internt

I december 2025 gav Microsoft tusindvis af medarbejdere i divisionen Experiences + Devices adgang til Claude Code. Divisionen står blandt andet bag Windows, Microsoft 365, Outlook, Teams og Surface. Værktøjet blev hurtigt populært blandt medarbejderne – ifølge intern omtale måske ligefrem "lidt for populært".

I maj 2026 begyndte Microsoft imidlertid at annullere størstedelen af de interne licenser. Medarbejderne har fået frist til 30. juni 2026, som samtidig markerer afslutningen på Microsofts regnskabsår, til at fjerne Claude Code fra deres arbejdsgange og skifte til GitHub Copilot CLI.

Rajesh Jha, koncerndirektør for Experiences + Devices, beskrev beslutningen i et internt notat som et forsøg på at standardisere værktøjskæden.

Den officielle forklaring handler altså om ensretning. Flere rapporter peger dog på økonomien som en væsentlig del af forklaringen. Tidspunktet ved regnskabsårets afslutning og oplysninger om, at værktøjet var blevet for dyrt, tyder på, at Microsoft også forsøger at begrænse udgifterne.

Det er værd at skelne mellem denne beslutning og en bred udtalelse fra Microsoft AI-chefen Mustafa Suleyman om, at kunstig intelligens kan automatisere mange kontorjob inden for 18 måneder. Den udtalelse stammer fra et separat interview om AI-automatisering og var ikke en specifik kommentar om Claude Codes pris.

Når AI-kodning bliver en stor udgift

Claude Code og lignende værktøjer afregnes i høj grad efter tokenforbrug – altså den mængde tekst og kode, som modellerne behandler. Det kan gøre udgifterne vanskelige at forudsige, især når et værktøj gives bred adgang i en stor organisation.

Et eksempel fra Uber illustrerer problemet. Ifølge rapportering kostede Claude Code mellem 500 og 2.000 dollar pr. ingeniør om måneden, efter at virksomheden havde rullet værktøjet ud til sine udviklingsteams. Den samme rapportering hævder, at Uber brugte hele sit AI-budget på 3,4 milliarder dollar for 2026 på fire måneder.

En anden, anonym virksomhed skulle ifølge rapporter have opbygget Claude Code-regninger på omkring 500 millioner dollar på én måned, fordi der ikke var indført et loft for medarbejdernes forbrug.

For en virksomhed som Microsoft bliver regnestykket hurtigt betydeligt: Ved den høje ende svarer 2.000 dollar om måneden til cirka 24.000 dollar om året pr. ingeniør – uden at det nødvendigvis reducerer antallet af ansatte eller andre omkostninger.

Syv egne MAI-modeller på Build 2026

På Build 2026, der blev afholdt 2.-3. juni på Fort Mason Center i San Francisco, præsenterede Mustafa Suleyman syv modeller under den fælles MAI-branding.

Microsoft oplyser, at modellerne er udviklet af Microsoft AI Superintelligence Team og trænet fra bunden på kommercielt licenserede data. Ifølge selskabet er der ikke brugt destillation fra tredjepartsmodeller, herunder OpenAI's GPT-serie.

Modelfamilien omfatter:

• MAI-Thinking-1 – Microsofts første egen ræsonneringsmodel. Den har 35 milliarder aktive parametre, er baseret på en Mixture-of-Experts-arkitektur og har et kontekstvindue på 256.000 tokens.
• MAI-Code-1-Flash – en kodningsmodel med 5 milliarder parametre, som begyndte at blive rullet ud til betalende GitHub Copilot-brugere på åbningsdagen for Build.
• MAI-Image-2.5 og MAI-Image-2.5-Flash – modeller til billedgenerering.
• MAI-Transcribe-1.5 – model til talegenkendelse og transskribering.
• MAI-Voice-2 og MAI-Voice-2-Flash – modeller til talesyntese.

Microsoft placerer MAI direkte mod Claude

Microsoft fremstillede især MAI-Thinking-1 som en konkurrent til Anthropics Claude-modeller. Ifølge Microsofts egne oplysninger opnåede modellen:

• 97,0 procent i AIME 2025 og 94,5 procent i AIME 2026, to krævende tests af matematisk ræsonnement.
• 53 procent i SWE-Bench Pro, hvilket ifølge Microsoft svarer til Claude Opus 4.6 på denne test af softwareudvikling.
• En bedre placering end Claude Sonnet 4.6 i blinde menneskelige evalueringer foretaget af uafhængige bedømmere.

MAI-Thinking-1 er ikke den bedste model på alle samlede ranglister, og Microsoft påstår heller ikke, at den er det. Selskabets argument er snarere, at modellen præsterer stærkt i den mellemstore modelklasse og kræver færre beregningsressourcer end tætte modeller med sammenlignelige evner. Microsoft fremhæver især de lave tokenomkostninger som en fordel for erhvervskunder.

MAI-Code-1-Flash opnåede ifølge Microsoft 51,2 procent på SWE-Bench Pro i et VS Code-testmiljø. Til sammenligning nåede Claude Haiku 4.5 35,2 procent i samme opsætning. Modellen begyndte samtidig at blive integreret i Visual Studio Code og GitHub Copilot.

Hvorfor sælger Microsoft stadig Claude?

Det mest interessante ved sagen er, at Microsoft ikke ser ud til at ville afslutte samarbejdet med Anthropic. Tværtimod har Anthropic fået større kommerciel gennemslagskraft. Ifølge betalingsdata fra den amerikanske softwareplatform Ramp steg andelen af virksomheder, der betalte for Anthropic-produkter, fra 9 procent i maj 2025 til 35 procent et år senere. Anthropic skulle dermed for første gang have overhalet OpenAI på dette mål.

Microsoft bruger samtidig fortsat Anthropic-teknologi i sine egne erhvervsprodukter. I marts 2026 annoncerede selskabet Copilot Cowork, som er udviklet i tæt samarbejde med Anthropic og bruger en Claude-model til længerevarende opgaver på tværs af Microsoft 365-apps.

Copilot Cowork indgår i Microsoft 365 E7, en ny Frontier Suite-pakke, der koster 99 dollar pr. bruger om måneden. Det er 65 procent mere end E5-abonnementet til 60 dollar. Pakken omfatter også Copilot, Agent 365 og Microsofts Entra-identitetsværktøjer.

Der er derfor ikke nødvendigvis en reel modsigelse:

• Internt forsøger Microsoft at begrænse direkte brug af Claude Code, hvor tokenbaserede regninger kan vokse hurtigere end de forventede produktivitetsgevinster.
• Kommercielt kan Microsoft stadig indarbejde Anthropics modeller i premiumprodukter og sælge dem som en del af en samlet virksomhedsløsning.
• Strategisk bygger Microsoft egne modeller, så selskabet ikke er afhængigt af én ekstern leverandør.

Claude-modellerne er desuden fortsat tilgængelige gennem Microsofts Copilot CLI og Foundry-platform. Tilbagetrækningen af de interne licenser er derfor ikke et fuldstændigt brud med Anthropic.

Et bredere opgør med ukontrolleret AI-forbrug

Microsofts beslutning passer ind i en større ændring i virksomhedernes tilgang til AI. Den første fase var præget af en enkel idé: Giv alle medarbejdere adgang til et kraftigt AI-værktøj og se, hvad der sker.

Nu bevæger virksomhederne sig mod en mere kontrolleret model, hvor IT-afdelingerne fastsætter adgang, brugsgrænser, platform og valg af AI-model.

Anthropic mærker også, at AI er dyrt at drive. Selskabet nedjusterede sin forventning til bruttomarginen for 2025 til omkring 40 procent – cirka ti procentpoint lavere end tidligere forventet – med henvisning til højere cloud- og beregningsomkostninger.

I april 2026 ændrede Anthropic desuden sin enterprise-prissætning i retning af mere forbrugsbaseret betaling, højere minimumsforpligtelser og mere detaljerede volumenniveauer.

Det overordnede billede er, at virksomhederne nu skal håndtere AI som en reel driftsudgift – ikke blot som et softwareabonnement. Når ét værktøj kan koste 500-2.000 dollar om måneden pr. ingeniør, bliver styring af tokenforbrug og adgang et centralt økonomisk spørgsmål.

Microsofts svar består af tre dele: samling omkring egne platforme, udvikling af egne modeller og fortsat brug af eksterne modeller, når de kan pakkes ind i produkter med høj kommerciel værdi.

Suleyman kalder den langsigtede strategi for "selvforsyning": evnen til at udvikle egne modeller uden at være afhængig af én bestemt ekstern leverandør. Det betyder ikke nødvendigvis, at Microsoft opgiver OpenAI eller Anthropic. Men kombinationen af MAI-lanceringen og den interne Claude Code-udfasning viser, at Microsoft vil stå stærkere på egne modelben frem mod 2027.