Goldman Sachs’ argument for en højere guldpris bygger især på vedvarende køb fra centralbanker. Banken vurderer, at nogle køb muligvis ikke straks kan ses i de offentliggjorte reservetal. Men der er to forbehold: Forskellen mellem estimater og officielle tal er ikke i sig selv bevis for skjulte køb, og det er uklart, om 4.900 dollar pr. troyounce fortsat er bankens ene, gældende hovedprognose for udgangen af 2026.
7
20
9
Er 4.900 dollar stadig Goldmans prognose?
Goldman Sachs offentliggjorde i august en prognose på 4.900 dollar pr. troyounce ved udgangen af 2026. Begrundelsen var blandt andet centralbankers ønske om at sprede deres valutareserver. En artikel fra 23. september beskrev fortsat beløbet som bankens mål for årets udgang.
7
20
Andre artikler fra september oplyser imidlertid, at Goldman sænkede sit estimat for guldets rimelige værdi ved udgangen af 2026 fra 4.900 til 4.650 dollar, mens målet på 5.400 dollar for udgangen af 2027 blev fastholdt. En anden omtale angiver et spænd på 4.650–4.900 dollar for vurderingen af 2026. Kilderne giver derfor ikke grundlag for uden forbehold at kalde 4.900 dollar bankens aktuelle, entydige hovedestimat.
9
10
2
Hvad viser tallene for juli?
Goldmans løbende estimat, en såkaldt nowcast, sætter centralbankernes guldkøb i juli 2026 til 44 ton. World Gold Councils opgørelse over indberettede nettokøb viser 23 ton. For Kina anslår Goldman 35 ton køb, mens landets offentliggjorte guldreserver steg med cirka 20 ton. Ifølge Reuters voksede den kinesiske centralbanks beholdning fra 75,44 millioner til 76,08 millioner troyounce i løbet af måneden.
20
30
27
Goldmans Kina-estimat ligger dermed 15 ton eller 75 procent over den offentliggjorte stigning. De 35 ton er et estimat for samlede køb – ikke 35 ton skjulte køb oven i de cirka 20 ton. Tilsvarende kan forskellen på 21 ton mellem Goldmans globale estimat og de indberettede nettokøb ikke uden videre opgøres som ikke-indberettede køb: Tallene bygger på forskellige metoder.
20
27
40
30
Er der tegn på køb, som ikke fremgår af reserverne?
Det tydeligste tegn i den tilgængelige omtale er selve afstanden mellem Goldmans estimater og de offentliggjorte tal. En beskrivelse af bankens metode peger på handelssignaler fra London, som bruges til at udlede køb, der muligvis endnu ikke optræder i reservestatistikkerne. Det giver anledning til at undersøge forskellen, men er ikke uafhængig dokumentation for, hvem der har købt guldet, eller hvor meget der eventuelt ikke er oplyst.
20
32
27
30
Goldmans bredere argument afhænger dog ikke af, at hvert eneste køb i juli var skjult. Banken forventede i august, at centralbanker i gennemsnit ville købe 50 ton om måneden i 2026, mod et gennemsnit på 17 ton om måneden før 2022. Det er bankens prognose og sammenligningsgrundlag – ikke en opgørelse over officielt registrerede tilføjelser til reserverne.
7
Hvor kommer renter, ETF’er og optioner ind?
En mere restriktiv kurs fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), kan dæmpe efterspørgslen efter guldbaserede ETF’er, altså børsnoterede fonde, og gøre guld mindre attraktivt i forhold til rentebærende placeringer. Den risiko indgår i omtalen af Goldmans lavere vurdering på 4.650 dollar. I et tidligere beskrevet, betinget negativt scenarie kunne renteforhøjelser og afvikling af investorers afdækninger sende guld ned omkring 4.400–4.440 dollar ved årets udgang. Det var ikke en ny hovedprognose.
9
10
11
13
Optionshandel kan forstærke udsvingene i begge retninger. Hvis stigende guldpriser øger efterspørgslen efter købsoptioner, kan de handlere, der har solgt optionerne, få behov for at købe mere guldeksponering for at afdække deres risiko. Det kan give en stigning ekstra fart. Falder prisen, eller afvikles positionerne, kan ændringer i afdækningen omvendt forstærke faldet. Centralbankernes efterspørgsel kan støtte Goldmans langsigtede syn, men fjerner ikke risikoen fra renter, ETF-strømme og investorernes positioner.
4
8
2