Verdensbanken har hævet sin prognose for væksten i udviklingsøkonomierne i Østasien og Stillehavsområdet til 4,5 procent i 2026 fra tidligere 4,2 procent. Den vigtigste forklaring er, at investeringer og eksport af højteknologiske varer knyttet til det globale AI-boom har været stærkere end ventet. I 2027 ventes væksten at lande på 4,4 procent.
2
10
24
Men vækstløftet er ikke jævnt fordelt. Lande, der leverer varer til AI-forsyningskæderne, får medvind, mens høje energiomkostninger lægger pres på andre. Og når en større del af fremgangen afhænger af den globale efterspørgsel efter teknologi, kan et tilbageslag også mærkes hurtigt.
2
4
Vietnam og Malaysia får størst medvind
- Vietnam: Verdensbanken venter en vækst på 7,4 procent i 2026. Prognosen er hævet med 1,1 procentpoint, og landet er blandt regionens store eksportører af AI-relaterede produkter.
20
24
- Malaysia: Prognosen for 2026 er sat op fra 4,4 til 5,1 procent. AI-relateret eksport og investeringer bidrager til opjusteringen, men gør samtidig væksten mere udsat, hvis den globale efterspørgsel efter teknologiprodukter svækkes.
29
- Thailand: Her ventes væksten at blive 2,0 procent i 2026. Eksport og investeringer med forbindelse til AI støtter økonomien, men højere energiomkostninger samt forstyrrelser i turisme og handel trækker den anden vej.
5
- Kina: Det tilgængelige grundlag fastslår ikke en sammenlignelig, revideret vækstprognose for Kina i oktoberopdateringen. Derfor er der ikke grundlag for at angive et konkret tal eller en ændring her.
2
- Stillehavsøernes økonomier: De har et svagere udsyn, blandt andet fordi høje energiomkostninger tynger væksten. En rapport angiver en prognose på 2,2 procent i 2026, lavere end den tidligere vurdering.
2
20
Vækstløftet har en bagside
Afhængighed af AI-efterspørgsel. Når eksport og investeringer i stigende grad drives af AI-relaterede varer, bliver økonomierne sårbare, hvis virksomheder globalt skruer ned for deres teknologiinvesteringer. Verdensbanken beskriver derfor AI-boomet som en mulighed med tydelige risici – ikke som en sikker kilde til varig vækst.
11
24
Dyr energi og pres på de offentlige finanser. Høje energiomkostninger rammer især Stillehavsøernes økonomier. Regeringer kan bruge tilskud til at dæmpe prisstigninger på brændstof, men det kan belaste de offentlige og eksterne reserver uden at fjerne den grundlæggende omkostning ved importeret energi.
2
25
Eksport er ikke det samme som bred AI-brug. At fremstille varer, der gør AI mulig, betyder ikke automatisk, at virksomheder i hjemmemarkedet bliver mere produktive ved at bruge teknologien. AI-brugen vokser i Østasien og Stillehavsområdet, men er fortsat lavere end i avancerede økonomier.
1
Verdensbankens bud: bredere adgang og bedre forudsætninger
Udfordringen er at omsætte den aktuelle efterspørgsel udefra til en bredere og mere holdbar vækst. Verdensbanken peger på pålidelig energi- og digital infrastruktur, bedre færdigheder og større adgang til AI-værktøjer. Den fremhæver også “Small AI”: mere tilgængelige værktøjer, som virksomheder kan tilpasse til konkrete opgaver, frem for kun at satse på store AI-systemer.
1
2
11
Målet er både at hjælpe lokale virksomheder med at få produktivitetsgevinster ud af AI og at mindske afhængigheden af et snævert udsnit af AI-relateret eksport og investering. Dermed handler vækstprognosen ikke kun om, hvor stærkt AI-boomet er lige nu, men også om, hvor bredt regionen kan få gavn af det.