Hvorfor amerikanske obligationsopkøb svækkede dollaren i stedet for at styrke den

Det var også den umiddelbare reaktion. Den 30-årige amerikanske rente faldt næsten 10 basispoint til 5,188 procent, før den bevægede sig tilbage mod 5,208 procent, rapporterede Reuters.

Lavere lange renter reducerer det forventede afkast ved at holde fastforrentede aktiver i dollar. Når denne fordel bliver mindre, har investorerne mindre grund til at holde på dollaren – især hvis de opfatter rentefaldet som midlertidigt. Det er den direkte renteeffekt, der pressede valutaen ned.

Efter meldingen faldt dollaren til det laveste niveau i mere end tre måneder, samtidig med at Treasury-renterne faldt.

Markedet så både lettelse og et advarselssignal

Opkøbene gav obligationsmarkedet en kortsigtet håndsrækning. Samtidig satte de fokus på det problem, som Treasury forsøger at håndtere: kraftigt stigende finansieringsomkostninger for langsigtet gæld og svagere likviditet i den lange ende af markedet.

Derfor var signalet blandet. På den ene side kan større efterspørgsel fra Treasury stabilisere obligationskurserne og dæmpe uro i markedet. På den anden side kan behovet for et usædvanligt og tidsbegrænset indgreb tyde på, at private investorer ikke selv efterspørger lange amerikanske obligationer nok til at holde renterne nede.

At programmet efter planen stopper efter resten af refinansieringskvartalet begrænser også dets værdi som en varig kilde til efterspørgsel.

Det er afgørende for valutamarkedet. En vedvarende forbedring i efterspørgslen efter amerikansk gæld kunne styrke dollaren ved at øge tilliden til de amerikanske finansmarkeder. Men et midlertidigt indgreb, der presser renterne ned, kan svække dollaren her og nu – uden at løse de underliggende problemer med statsfinanser og lange løbetider.

Hvad skete der med de amerikanske obligationer?

Den første reaktion var positiv for de lange obligationer. Renterne faldt markant fra niveauer tæt på de højeste i mange år. Reuters skrev, at den 30-årige rente faldt fra omkring en 19-årig top efter Treasury-meldingen.

Men faldet fjernede ikke markedets bredere bekymring over de langsigtede amerikanske låneomkostninger. Markedets besked bestod derfor af to dele:

• Obligationskurserne steg, fordi Treasury tilførte efterspørgsel.
• Renterne faldt, fordi den ekstra efterspørgsel midlertidigt reducerede den risikokompensation, investorerne krævede.
• Dollaren blev svækket, fordi lavere renter gjorde dollaraktiver relativt mindre attraktive.
• Tilliden var betinget, fordi støtten både var begrænset i størrelse og havde en fast slutdato.

Hvorfor steg euroen?

Euroen nød godt af den generelle dollarsvækkelse. Den Europæiske Centralbanks referencekurs den 20. august viste 1,1681 dollar pr. euro.

Euroen havde samtidig sin egen rentepolitiske medvind. Inflationen i euroområdet steg fra 2,8 procent i juni til 2,9 procent i juli. Ifølge Reuters styrkede det argumentet for endnu en renteforhøjelse fra ECB.

Højere inflation kan støtte en valuta, hvis den får markederne til at forvente, at centralbanken vil fastholde eller hæve renterne. Euroens fremgang var derfor ikke alene en følge af Treasury-opkøbene. Den afspejlede både svagere amerikansk rentestøtte og udsigten til en mindre lempelig europæisk pengepolitik.

Hvad betød det for pundet, guldet og bitcoin?

Det britiske pund nød også godt af dollarens brede fald. Men der er ikke belæg for at konkludere, at Treasury-meldingen alene udløste pundets bevægelse. Når dollaren falder, løftes andre store valutaer ofte mekanisk, fordi valutakurserne opgøres relativt til dollaren.

For guld er forklaringen tættere knyttet til renterne. Lavere nominelle renter reducerer alternativomkostningen ved at eje et aktiv, der ikke betaler rente. En svagere dollar gør desuden guld billigere for købere uden for dollarområdet. Det kan understøtte efterspørgslen, selv om Treasury-opkøbene ikke bør ses som den eneste forklaring på en guldbevægelse.

Bitcoins stigning passer ind i den samme brede fortælling om lavere renter, forventninger om rigelig likviditet og interesse for aktiver, som nogle investorer opfatter som alternativer til traditionelle statsobligationer. Bitcoin er dog langt mere volatil end både store valutaer og statsobligationer, så en ugentlig kursstigning kan ikke alene tilskrives Treasury-opkøbene.

Konklusionen

Treasurys beslutning var først og fremmest støtte til obligationsmarkedet. Men den blev negativ for dollaren, fordi investorerne fokuserede på både effekten og begrænsningerne ved indgrebet.

De større opkøb øgede efterspørgslen efter lange amerikanske statsobligationer, pressede renterne ned og reducerede dermed dollarens rente- og afkastfordel. Samtidig viste den begrænsede størrelse og den planlagte slutdato, at der snarere var tale om midlertidig lindring end en permanent løsning på presset i det lange obligationsmarked.

Kort sagt så investorerne opkøbene som både en stødpude og en advarsel: De understøttede Treasury-kurserne med det samme, men selve indgrebet understregede også, hvor presset efterspørgslen efter lange amerikanske obligationer var blevet. Det forklarer, hvorfor dollaren faldt, samtidig med at Treasury-obligationerne steg.