Sydkorea indkaldte Ukraines fungerende chargé d’affaires for at protestere mod, at præsident Volodymyr Zelenskyj offentligt fortalte, at to nordkoreanske krigsfanger var blevet overført til Sydkorea. Seoul siger, at overførslen skulle holdes fortrolig, og kræver en officiel forklaring og en undskyldning. Kyiv afviser, at der fandtes en aftale om fortrolighed.
17
18
8
Det skete der
Ukraine tog de to nordkoreanske soldater til fange i Kursk-regionen i Rusland i 2025, efter at de havde kæmpet på russisk side. Efter flere måneders drøftelser mellem Kyiv og Seoul fortalte Zelenskyj under FN’s Generalforsamling, at Ukraine havde sendt dem til Sydkorea.
32
Seoul protesterer både mod selve offentliggørelsen og mod, at Ukraine efterfølgende afviste, at landene havde aftalt at holde overførslen hemmelig. Sydkoreas præsidentkontor siger, at Ukraine havde bedt om fortrolighed, og at offentliggørelsen har svækket tilliden mellem regeringerne.
1
18
Uenighed om fortrolighed og forhåndsvarsel
Sydkorea siger, at landene var enige om ikke at offentliggøre overførslen, fordi sagen var følsom. Kyiv afviser, at der var indgået en sådan aftale. De offentligt tilgængelige oplysninger fastslår ikke uafhængigt, hvad en eventuel forståelse mellem landene præcist indebar, så uenigheden er fortsat uløst.
8
43
Landene er også uenige om, hvad Seoul fik at vide på forhånd. Sydkorea har erkendt, at Ukraine varslede, at Zelenskyj muligvis ville nævne fangerne i sin tale til FN. Men Seoul siger, at landet ikke fik den præcise formulering at se og havde gjort klart, at sagen ikke burde offentliggøres. Et varsel om, at emnet måske bliver nævnt, er ikke det samme som en accept af at offentliggøre, at overførslen har fundet sted.
38
39
Hvad sagen kan betyde – og hvad vi ikke ved
Seoul siger, at offentliggørelsen og Ukraines efterfølgende afvisning har skadet tilliden mellem landene. Det er den tydeligste dokumenterede følge indtil videre: en diplomatisk protest, et krav om forklaring og undskyldning samt modstridende offentlige udlægninger af, hvad regeringerne aftalte.
1
17
Sydkorea har beskrevet overførslen som følsom, blandt andet på grund af mulige risici for fangerne og hensynet til deres familier i Nordkorea. De offentlige oplysninger fastslår ikke, om offentliggørelsen har ændret soldaternes planer for bosættelse i Sydkorea, eller hvilken betydning den eventuelt får for dem.
8
20
De foreliggende rapporter dokumenterer heller ikke, at striden har ændret Sydkoreas politik for våbenstøtte til Ukraine eller præsident Lee Jae Myungs tilgang til Nordkorea. Eventuelle bredere følger på de områder er derfor usikre. Det, der står klart, er den diplomatiske uenighed om offentliggørelse og fortrolighed.
1
17