Ruslands afvisning af Ukrainens krav handlede grundlæggende om rækkefølgen: Ukraine og landets støtter ville have en fuld, øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile før reelle fredsforhandlinger. Rusland sagde derimod, at landet ikke vil indstille sine militære operationer, mens der forhandles.
6
8
34
Moskva afviste en våbenhvile som første skridt
På Sikkerhedsrådets møde om Ukraine 23. september sagde Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha, at Kyiv havde accepteret en fuld, øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile. Han opfordrede Rusland til at gøre det samme, før parterne gik ind i egentlige fredsforhandlinger. En fælles erklæring fra 51 FN-medlemslande støttede den linje.
6
8
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, afviste præmissen. Han sagde, at Rusland ikke ville sætte sin såkaldte »særlige militæroperation« på pause under forhandlinger – uanset formatet. Lavrov hævdede samtidig, at Europa ønskede en pause for at give Ukraine tid til at genopbygge sin militære kapacitet.
34
Dermed sagde Moskva nej til, at en våbenhvile skulle være en forudsætning for forhandlinger. Striden drejede sig altså ikke alene om, hvorvidt der skulle forhandles, men også om hvorvidt kampene skulle ophøre under forhandlingerne.
Bred opbakning var ikke det samme som en bindende beslutning
Ifølge rapporteringen bakkede 14 af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer op om en våbenhvile, sammen med Ukraine, EU og over 50 lande.
4
10
Tallet kom dog ikke fra en afstemning i Sikkerhedsrådet om en resolution om våbenhvile i Ukraine. Der blev ikke stemt om en sådan resolution på mødet. Opbakningen var derfor et udtryk for diplomatisk pres og Ruslands politiske isolation – ikke en bindende rådsbeslutning.
10
46
Rusland er et af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer og kan med et nej blokere vedtagelsen af væsentlige, bindende resolutioner. Derfor kan opbakning fra de øvrige medlemmer ikke i sig selv tvinge Moskva til at acceptere en våbenhvile.
Energi og vinter gjorde spørgsmålet akut
Debatten fandt sted, mens angreb på energiinfrastruktur på begge sider gav stigende bekymring før vinteren. FN har tidligere advaret om, at angreb på Ukraines civile energisystem har efterladt millioner uden strøm, varme og vand i længere perioder – også i frostvejr.
23
Præsident Volodymyr Zelenskyj foreslog en mere begrænset, gensidig aftale: Ukraine ville standse angreb på russiske raffinaderier og energianlæg, hvis Rusland ophørte med at angribe Ukraines energisystem, kritiske infrastruktur og fødevareeksport.
32
45
Forslaget var ikke en gældende aftale. Reuters beskrev, hvordan Ukraine og dets allierede forsøgte at opnå begrænsede aftaler om energiinfrastruktur og skibsfart i Sortehavet før vinteren, mens Rusland viste begrænset interesse for bredere fredsforhandlinger.
32
Zelenskyj advarede om, at Ukraine ville svare igen, hvis en aftale om at undgå energiangreb ikke kom på plads, og at vinteren i så fald kunne blive »dybt smertefuld« for Rusland.
32
Civile konsekvenser var fortsat umiddelbare
Konflikten i FN udspillede sig samtidig med fortsatte angreb. Rapportering fra dagen beskrev et russisk angreb på Kyiv, der dræbte mindst to personer og sårede 22. Ukrainske angreb på russiske energianlæg har også øget risikoen for civile skader og skader på infrastruktur.
33
41
Kilderne fastslår ikke ét samlet, autoritativt tal for civile tab, som specifikt kan knyttes til Sikkerhedsrådsmødet eller den helt nære sammenhæng. Men energiforsyning, vand og varme stod centralt som humanitære spørgsmål før vinteren.
23
25
Kort fortalt
Ukraine gik ind for en fuld våbenhvile efterfulgt af forhandlinger. Rusland sagde, at forhandlinger ikke kræver, at landets militære operationer stopper.
8
34
Det er forklaringen på, at massiv international opbakning ikke straks førte til indstillet kamp. Sikkerhedsrådet kunne øge det diplomatiske pres, men uden russisk accept – eller en bindende beslutning, som Rusland ikke blokerede – forblev kravet om våbenhvile et politisk krav frem for et resultat, der kunne håndhæves.