Meta satte sine foreslåede vilkår for virksomhedskonti på pause, efter at medieudgivere og annoncører protesterede mod, hvor vidtgående tilladelsen til at indsamle indhold fra hjemmesider var. Kritikerne mente også, at virksomheder ikke havde en klar mulighed for at sige nej og samtidig fortsætte med at bruge Metas tjenester. De frygtede, at indhold fra tilknyttede hjemmesider kunne blive genbrugt i produkter, der konkurrerer med medierne, herunder AI-tjenester, uden en særskilt aftale eller betaling.
1
7
19
32
33
Kritikken blev fulgt af klager til konkurrencemyndigheder, en retssag i Norge og en britisk undersøgelse. Meta udskød først ikrafttrædelsen og satte senere udrulningen på pause, mens virksomheden lovede at rådføre sig med branchen.
1
7
11
18
32
Hvad ville vilkårene give Meta adgang til?
De foreslåede vilkår beskrev, hvordan automatiseret software – blandt andet webcrawlere og bots – kunne tilgå, indeksere, cache, analysere, indsamle, hente eller gennemgå domæner, sider og webadresser knyttet til en virksomhedskonto. Tilladelsen handlede dermed ikke kun om indhold, som virksomheder selv havde lagt op på Meta: Den kunne også omfatte indhold på deres tilknyttede hjemmesider.
8
19
23
Vilkårene var rettet mod virksomhedskonti, og ifølge rapporteringen var der ingen mulighed for at fravælge ændringen. Medierne mente, at virksomheder i praksis ville få svært ved at sige nej, hvis alternativet var at opgive Metas erhvervstjenester. De advarede også om, at indsamlet materiale kunne bruges til at udvikle produkter, der konkurrerer med deres egne. Det var kritikernes bekymring for, hvad vilkårene kunne give adgang til – ikke en dokumentation for, at Meta allerede havde brugt indholdet sådan.
19
24
32
33
Sådan udviklede sagen sig
- 15. oktober – Nieman Lab omtaler vilkårene. Mediet beskrev et forslag, der ville give Meta mulighed for at gennemgå hjemmesider knyttet til virksomhedskonti, herunder mediers hjemmesider. Den oprindelige ikrafttrædelsesdato var 30. oktober.
24
- 16. oktober – Meta ændrer ordlyden. Ifølge rapporteringen fjernede Meta ordet »træne« og begrænsede de beskrevne anvendelser af fremtidigt indsamlet indhold til »reklame- og virksomhedsprodukter«. Juridiske eksperter var fortsat skeptiske: Den brede tilladelse til at indsamle indhold fra tilknyttede hjemmesider stod stadig i vilkårene.
9
10
- 22. oktober – medier og fortalere for det åbne internet skærper kritikken. News/Media Alliance bad Mark Zuckerberg trække vilkårene tilbage og drøfte fremtidige ændringer med udgiverne. Movement for an Open Web oplyste, at organisationen havde klaget til Europa-Kommissionen og den britiske konkurrencemyndighed, CMA, og bedt om midlertidige indgreb.
33
40
- 23. oktober – den oprindelige frist rykkes. Meta udskød ikrafttrædelsen fra 30. oktober til 20. november. Begrundelsen var, at virksomheden havde brug for mere tid til at forklare ændringerne for samarbejdspartnere og andre berørte parter.
18
34
- 28. oktober – Meta sætter udrulningen på pause, og en norsk domstol griber ind. Meta sagde, at virksomheden ville rådføre sig med brancheorganisationer, før vilkårene blev indført, og at de eksisterende vilkår ville gælde imens. Separat blokerede Oslo tingrett midlertidigt den omstridte bestemmelse, mens lovligheden blev vurderet. Sagen omfattede ti norske medieorganisationer, herunder NRK og Schibsted.
5
7
11
12
- 30. oktober – Storbritannien indleder en undersøgelse. CMA vurderede, at vilkårene kunne gøre det muligt for Meta at indsamle indhold fra virksomheders og udgiveres hjemmesider og bruge det til egne produkter og tjenester, herunder AI-funktioner, uden at virksomhederne kunne vælge, hvordan indholdet blev brugt. Undersøgelsen var ikke en endelig afgørelse af, om vilkårene brød konkurrenceloven.
1
Hvorfor fjernelsen af »træne« ikke stilnede kritikken
Mediernes indvending handlede ikke kun om ét ord. Selv efter ændringen var tilladelsen til at gennemgå og indsamle indhold fra hjemmesider knyttet til virksomhedskonti bredt formuleret. Juridiske eksperter stillede derfor spørgsmål ved, om den nye ordlyd reelt udelukkede brug til AI-relaterede formål.
9
10
Ifølge et resumé fra Associated Press forklarede Meta, at ændringen handlede om præcise produktoplysninger – ikke om at indsamle indhold fra nyhedssider. Det besvarede ikke kritikernes centrale spørgsmål: Hvilket indhold gav vilkårene Metas automatiserede værktøjer adgang til, og hvordan kunne det indsamlede materiale blive brugt?
29
En pause – ikke en løsning
Pausen kom efter pres fra flere sider: Udgiverorganisationer krævede, at vilkårene blev trukket tilbage, klager blev sendt til europæiske og britiske konkurrencemyndigheder, og en norsk domstol udstedte et midlertidigt forbud. Association of American Publishers fordømte også forslaget og opfordrede Meta til at opgive det.
19
32
33
40
Metas løfte om dialog og den norske kendelse satte en stopper for, at ændringen kunne træde i kraft som først planlagt. Men de løste ikke udgivernes indvendinger og fastslog heller ikke, at vilkårene var ulovlige. CMA's undersøgelse fortsatte, efter at Meta havde sat udrulningen på pause.
1
7
11