EU-ambassadørerne nåede ikke i mål inden fristen ved midnat den 22. september, fordi EU’s målrettede sanktioner kræver opbakning fra samtlige 27 medlemslande. Letland ville ikke acceptere et kompromis, hvor to fremtrædende forretningsmænd blev fjernet fra listen. Pakken skulle ellers have forlænget restriktionerne mod næsten 3.000 andre personer og enheder i hele tre år – en usædvanligt lang periode. Letland anså afnoteringerne for en uacceptabel lempelse af presset mod Rusland.
14
18
Kompromiset, der faldt til jorden
Forslaget bestod af to forbundne dele:
- Alisher Usmanov og Mikhail Fridman skulle afnoteres, så de ikke længere ville være omfattet af EU’s indefrysning af aktiver og indrejseforbud.
- De øvrige målrettede sanktioner skulle forlænges i 36 måneder frem for den sædvanlige kortere fornyelse. Det ville have udskudt den næste store forhandlingsrunde om listen til 2029.
3
14
Diplomaterne havde opnået en foreløbig forståelse, men den skulle stadig godkendes af alle medlemslande. Letland tilbageholdt sin godkendelse, og derfor kunne aftalen ikke færdiggøres.
18
24
Hvorfor Frankrig, Slovakiet og Luxembourg ønskede afnotering
Landene, der ønskede ændringer, havde efter de foreliggende oplysninger ikke nødvendigvis samme begrundelse.
Slovakiet havde været centralt i den tidligere fastlåste situation og presset på for at få Usmanov fjernet. Rapporteringen pegede også på, at landet ønskede Fridman afnoteret som del af det endelige kompromis.
3
13
Frankrig ønskede Usmanov fjernet i en situation, hvor flere medier rapporterede, at det kunne bidrage til at sikre løsladelsen af franske statsborgere, der sad tilbageholdt i Aserbajdsjan. Sammenhængen er omtalt af flere medier, men er en rapporteret diplomatisk kobling – ikke en uafhængigt fastslået betingelse fra Aserbajdsjan.
2
12
14
Luxembourg fastholdt, at hvis Usmanov blev fjernet, burde Fridman også fjernes. Medier kædede Luxembourgs holdning sammen med Fridmans voldgiftssag mod landet på omkring 16 mia. dollar over indefrosne aktiver. Den tilgængelige rapportering fastslår dog ikke, at sagen var Luxembourgs afgørende motiv.
1
3
Derfor blev Letlands indsigelse afgørende
Letland blev den sidste hindring, fordi målrettede EU-sanktioner kræver enstemmighed. Landets synspunkt var, at en aftale, hvor to personer blev afnoteret til gengæld for en længere fornyelse, ville udvande EU’s sanktionspolitik. Letlands udenrigsminister Baiba Braže sagde ifølge rapporteringen, at sanktionerne burde „styrkes, ikke svækkes“.
14
Sagen viser, hvor sårbar en fornyelsesordning baseret på enstemmighed er: Selv når der er bred støtte til hoveddelen af en pakke, kan ét medlemsland blokere den, hvis det afviser et enkelt element i kompromiset.
Hvad der stod på spil ved midnat
Den umiddelbare risiko gjaldt EU’s individuelle sanktionsliste: indefrysning af aktiver og indrejseforbud rettet mod næsten 3.000 Rusland-tilknyttede personer og enheder. En tidligere manglende aftale havde allerede udløst en teknisk forlængelse på syv dage, fra 15. til 22. september.
14
16
Hvis EU ikke kunne afslutte de nødvendige juridiske procedurer med enstemmig opbakning, risikerede de målrettede sanktioner at udløbe. Uenigheden om Usmanov og Fridman handlede dermed ikke kun om to navne, men truede den juridiske videreførelse af hele ordningen med individuelle sanktioner.
14
18
Det ville ikke betyde, at alle EU’s tiltag mod Rusland forsvandt. De særskilte økonomiske sektorsanktioner mod Rusland indgik ikke i denne fornyelse og ville derfor ikke blive berørt.
14
Reaktioner før de nye forhandlinger
EU’s udenrigschef Kaja Kallas opfordrede medlemslandene til at fastholde sanktionerne og sagde, at embedsmænd arbejdede på hurtigt at få fornyelsen på plads. Hun fremhævede behovet for stabilitet i sanktionsordningen, mens forhandlingerne fortsatte.
20
30
Ukraines premierminister Sergii Koretskyi opfordrede EU til ikke at lempe sanktionerne. Han argumenterede for, at Europa ikke kan behandle dem, der muliggør Ruslands krig, som venner, mens Ukraine fortsat er under angreb.
39
Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys argumenterede ligeledes offentligt for øget pres på Rusland og på dem, der bidrager til Kremls aggression. Hans rapporterede udtalelser blev dog fremsat i forbindelse med yderligere Rusland-relaterede tiltag og var ikke en dokumenteret kommentar specifikt til kompromiset om Usmanov og Fridman.
41
De planlagte tirsdagsforhandlinger handlede derfor ikke kun om to afnoteringer, men også om et grundlæggende problem: hvordan EU kan holde en omfattende sanktionsliste i kraft, når hver fornyelse afhænger af fuld politisk enighed.