AI bliver mere udbredt – men amerikanerne bliver mere bekymrede

AI breder sig hurtigt, men den offentlige tillid følger ikke med. Pews seneste tal viser, at 52 procent af amerikanerne nu er mere bekymrede end begejstrede for den øgede brug af AI i hverdagen. I 2021 gjaldt det 37 procent. Kun 9 procent føler sig mere begejstrede end bekymrede. 7

Udviklingen peger på en enkel forklaring: Mange oplever ikke AI som en forbedring, der kommer alle til gode, men som en hurtig og uigennemsigtig overførsel af magt. Arbejdsgivere, platforme og teknologivirksomheder får nye muligheder, mens den enkelte skal håndtere usikkerhed om arbejde, uddannelse, privatliv, kreativitet og selvbestemmelse.

Fordelene er abstrakte – risikoen føles personlig

AI kan hjælpe med blandt andet tekst, søgning, programmering og kundeservice. Men fordelene er ikke lige synlige eller værdifulde for alle. En funktion, der sparer en virksomhed penge, kan for en medarbejder føles som en trussel mod jobbet. En automatiseret kundeservice kan være effektiv for virksomheden, men frustrerende for kunden, der bare gerne vil tale med et menneske.

Det skaber en skævhed i oplevelsen. Den lovede gevinst bliver ofte beskrevet med langsigtede forventninger om højere produktivitet, bedre sundhed eller videnskabelige gennembrud. Ulemperne viser sig derimod i hverdagen: et forkert svar, et svindelforsøg, syntetisk indhold, overvågning på arbejdspladsen eller en ny AI-funktion, der er blevet aktiveret uden et reelt valg.

Arbejde og uddannelse gør bekymringen konkret

Man behøver ikke tro, at alle job forsvinder, for at være bekymret for AI. Mange frygter i stedet færre muligheder for nyuddannede, dårligere forhandlingspositioner, mere overvågning eller stillinger, der reduceres til at holde øje med automatiserede systemer.

Pews seneste resultater viser, hvor udbredt bekymringen er: 71 procent af amerikanerne forventer, at AI vil reducere antallet af job i USA over de næste 20 år. 5 For yngre voksne er spørgsmålet særligt nærværende, fordi uddannelse og de første år på arbejdsmarkedet netop er de steder, hvor automatisering kan ændre måden, man får erfaring på.

Generativ AI gør også læring mere kompliceret. Teknologien kan hjælpe elever, studerende og undervisere, men den kan samtidig genveje opgaver, gøre bedømmelser vanskeligere og udviske forskellen mellem assisteret arbejde og selvstændig forståelse. Når det bliver uklart, hvilken indsats der faktisk er menneskets egen, falder tilliden til systemet omkring læringen.

Kreativitet og ejerskab er blevet tillidsspørgsmål

For forfattere, kunstnere, musikere og andre kreative handler debatten om AI-træning ikke kun om teknik. Den handler om tilladelse, kreditering, betaling og om, hvem der får gevinsten, når menneskeskabt arbejde bruges til at opbygge kommercielle systemer.

Selv brugbare AI-resultater kan derfor føles udbyttende, hvis skabere oplever, at deres arbejde er blevet opsamlet uden meningsfuldt samtykke. Bekymringen handler også om mere end ejerskab: Pew har fundet, at amerikanerne i højere grad forventer, at AI vil svække end forbedre menneskers kreative tænkning og evne til at skabe meningsfulde relationer. 12

Det kan være med til at forklare interessen for fysiske medier, papirnotesbøger, analoge kameraer, arrangementer ansigt til ansigt og andre aktiviteter uden for skærmen. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at folk afviser al teknologi. Det kan være et ønske om at vide, hvor noget stammer fra, beskytte privatlivet, handle mere bevidst og bevare en vis friktion – samt en sikkerhed for, at det, man værdsætter, faktisk er skabt af et menneske.

Der findes ikke belæg for at fastslå, at AI-modstanden alene driver en bred tilbagevenden til retro-teknologi. Men den kulturelle reaktion er forståelig: Når digitale systemer føles stadig mere automatiserede og uigennemsigtige, bliver menneskeskabte oplevelser mere særlige.

Standardfunktioner får brugerne til at føle, at de mister et valg

Mange vil muligvis gerne bruge et AI-værktøj, når det er frivilligt, gennemsigtigt og let at styre. Reaktionen ændrer sig, når AI automatisk bygges ind i et velkendt produkt, leder kunder væk fra menneskelig support eller rejser spørgsmål om brugen af personlige data.

Forskellen er vigtig for produktudviklingen. Brug er ikke det samme som accept. Folk kan benytte et system, fordi de ikke har et praktisk alternativ, og samtidig være vrede på virksomheden, der påtvang dem det. Den vrede kan påvirke kundeloyalitet, tillid til brandet og betalingsvilligheden.

Mistilliden gælder også dem, der bygger AI

Skepsissen retter sig ikke kun mod modellerne, men også mod institutionerne og direktørerne bag dem. En undersøgelse fra CNBC og Generation Lab blandt 1.088 amerikanere i alderen 18 til 34 år viste, at flertallet ikke havde tillid til nogen af ni fremtrædende AI-ledere, når det gjaldt ansvarlig håndtering af AI. 45 procent forventede, at AI ville skade deres karriere, mens 10 procent forventede, at teknologien ville hjælpe dem.

Dario Amodei, direktør for Anthropic, har beskrevet situationen som en »tillidskrise«. Han mener, at folk allerede har lav tillid til virksomheder, regeringer og teknologibranchen og derfor mistænker, at nye systemer vil blive brugt imod dem. 17

Det forklarer, hvorfor en klassisk PR-kampagne næppe er nok. Når det grundlæggende spørgsmål er »Hvem kontrollerer det her, og hvem får fordelene?«, kan optimistiske budskaber lyde som en afledningsmanøvre, medmindre brugerne kan se og efterprøve svaret i deres eget liv.

Datacentre gør den abstrakte debat lokal

AI-boomet gør også teknologiens fysiske behov sværere at ignorere. Datacentre forbinder AI med elektricitet, vand, jord, investeringer i elnettet og politiske beslutninger. Lokalsamfund kan med god grund spørge, om de lokale omkostninger er sikre, mens de lovede arbejdspladser, lavere regninger eller andre gevinster stadig er usikre.

Det er ikke automatisk modstand mod teknologi. Det er et krav om ansvarlighed: tydelig information om konsekvenserne, et rimeligt bidrag til infrastrukturen, mindre lokal belastning og bindende fordele for lokalsamfundet. Hvis de betingelser mangler, bliver modstanden en rationel reaktion på, at omkostninger og gevinster fordeles skævt.

Derfor er faldende tillid et forretningsproblem

For AI-virksomheder kan mistillid begrænse udbredelse, fastholdelse, betalingsvillighed, rekruttering, reguleringsmæssig accept og muligheden for at opføre ny infrastruktur. En teknisk imponerende model skaber ikke varig værdi for forbrugerne, hvis kunderne forbinder den med fyringer, uønskede funktioner, udnyttelse af kreative værker eller ustabil service.

Brian Chesky, direktør for Airbnb, har argumenteret for, at Silicon Valley bør udvikle flere AI-produkter, der løser almindelige menneskers hverdagsproblemer, i stedet for primært at fokusere på erhvervskunder eller demonstrationer af modellernes muligheder. Det er lige så meget et produktspørgsmål som et kommunikationsspørgsmål: Folk er mere tilbøjelige til at støtte teknologi, når de tydeligt kan se, hvad den forbedrer i deres eget liv.

Amodeis kritik stiller tilsvarende høje krav. Han har erkendt, at AI-virksomheder endnu ikke har indfriet deres største løfter, og har argumenteret for, at dramatiske påstande om at kurere kræft ikke kan erstatte faktiske gennembrud. Pointen er klar: Troværdighed kommer fra resultater, der er pålidelige, synlige og bredt tilgængelige – ikke fra stadig mere vidtgående prognoser.

Hvad kan forbedre holdningen til AI?

AI-virksomheder, der ønsker større accept, bør fokusere på fem konkrete forpligtelser:

• Byg til reelle behov. Produkter skal løse tilbagevendende problemer for almindelige brugere – ikke blot fremvise tekniske muskler.
• Giv folk kontrollen. Tydelige tilvalg, nemme fravalg, gennemsigtige datapraksisser og menneskelige alternativer får deltagelsen til at føles frivillig.
• Del gevinsterne. Produktivitetsforbedringer bør føre til bedre service, lavere priser, uddannelse og stærkere arbejdspladser – ikke kun højere avancer.
• Respektér menneskers bidrag. Skabere har brug for meningsfulde ordninger for samtykke, oprindelse, kreditering, betaling og håndhævelse af rettigheder.
• Dokumentér løfterne. Målbare forbedringer inden for sundhed, priser, uddannelse og livskvalitet vil gøre mere for tilliden end endnu en marketingkampagne.

Offentligheden beder ikke nødvendigvis AI om at holde op med at udvikle sig. Den spørger, hvem udviklingen er til for, hvem der bestemmer, hvordan teknologien bruges, og om de mennesker, der bærer risikoen, også får del i gevinsterne. Indtil virksomhederne besvarer de spørgsmål gennem produktdesign og synlige resultater, kan hurtigere AI-udbredelse fortsat skabe mindre – ikke større – begejstring.