Debatten blev intensiveret, fordi Cannes havde indgået et flerårigt partnerskab med Meta, et AI-fokuseret teknologiselskab, der præsenterede sine værktøjer under arrangementet. Det partnerskab skærpede opmærksomheden om, hvordan AI kan omforme filmproduktion i de kommende år.
Festivalens ledelse og deltagerne diskuterede også mulige retningslinjer – såsom regler om offentliggørelse eller mærkningsordninger – for at tydeliggøre, om film var lavet med AI-hjælp. Nogle foreslog endda, at fremtidige film kunne få et mærke, der angiver, at de er produceret uden AI, svarende til "økologiske" mærker i andre brancher.
Det helt store stridspunkt var Steven Soderberghs dokumentar John Lennon: The Last Interview.
Filmen centrerer sig om et langt interview, som Lennon og Yoko Ono gav på dagen, hvor Lennon blev dræbt i 1980. For at visualisere dele af Lennons refleksioner og drømmeagtige erindringer brugte Soderbergh AI-værktøjer til at skabe surrealistiske billeder – cirka 10 % af filmens visuelle indhold.
Selvom AI-sekvenserne ikke involverede deepfakes af Lennon selv, vakte beslutningen stærke reaktioner blandt filmskabere og kritikere. Nogle argumenterede for, at teknikken lignede traditionelle visuelle effekter, mens andre frygtede, at den kunne åbne døren for mere kontroversiel brug af AI i dokumentarfilm og spillefilm.
Kontroversen blev hurtigt symbolsk for et bredere spørgsmål, som branchen står over for: hvor grænsen går mellem teknologisk eksperimenteren og bevarelsen af filmens menneskelige håndværk.
Ved siden af AI-debatten skilte Cannes 2026 sig ud ved LGBTQ+-fortællingernes store fremtræden.
Hele 21 film var kvalificerede til Queer Palm, festivalens pris, der ærer LGBTQ-tematiseret film – det største antal, siden prisen blev indstiftet i 2010.
Flere højtprofilerede instruktører bidrog til denne stigning i queer-repræsentation. Blandt de mest ventede titler var:
Disse film indgik i et konkurrenceprogram, der også omfattede værker af store internationale auteurer som Hirokazu Kore‑eda, Asghar Farhadi og James Gray, hvilket understregede Cannes' ry som den globale scene for anerkendt biograf.
Trods de tunge branchedebatter leverede Cannes stadig det spektakel og de modeøjeblikke, som publikum forventer.
Demi Moore, der var jurymedlem, blev en af de mest fotograferede personer i åbningsdagene. Hendes optrædener – inklusive opsigtsvækkende Jacquemus-kjoler – satte tonen for en festival fyldt med eksklusiv couture og celebrity-stil.
En anden iøjnefaldende stjerne var Aishwarya Rai Bachchan, der vendte tilbage til Cannes' røde løber for 24. gang, hvilket bekræftede hendes status som en af festivalens mest genkendelige internationale stilikoner. Hendes skulpturelle couture-looks spredte sig hurtigt i modemagasiner og på sociale medier.
Disse optrædener understregede Cannes' varige rolle som både et kulturelt og et modeevent, hvor filmpremierer sameksisterer med global celebrity-eksponering.
2026-udgaven ærede også flere store skikkelser i filmen med Æres-Palme d'Or.
Blandt dem var den legendariske sanger og filmskaber Barbra Streisand, der blev anerkendt for sine livslange bidrag til film og underholdning. Instruktør Peter Jackson og skuespiller-filmskaber John Travolta blev også hædret under festivalens ceremonier.
Disse hyldester understregede Cannes' langvarige tradition for ikke kun at fejre nye filmskabere, men også kunstnere, hvis karrierer har formet moderne film.
Samlet set illustrerede den 79. Cannes Film Festival, hvordan den globale filmindustri går ind i en overgangsperiode.
AI-assisteret filmproduktion, engang et spekulativt emne, er blevet et reelt kreativt og etisk spørgsmål for instruktører og studier. Samtidig fremhævede festivalens program en voksende repræsentation i fortællingerne og fortsatte traditionen med auteurdrevet biograf.
Kort sagt: Cannes 2026 blev ikke defineret af en enkelt film eller pris – det blev defineret af en samtale om, hvordan selve filmskabelsen kan komme til at se ud i de kommende år.