Den altovervejende drivkraft var et kraftigt opsving i globale teknologiaktier, især i USA og Asien . Topchef Nicolai Tangen udtalte i forbindelse med regnskabet, at resultatet skyldtes gode afkast på aktiemarkederne, "særligt fra asiatiske teknologiaktier"
. Fonden ejer i gennemsnit ca. 1,5% af alle børsnoterede aktier i verden, hvilket giver den en massiv eksponering mod tech-giganternes fremgang
. Det var primært aktieporteføljen, der leverede rekordresultatet; obligationer og ejendomme gav mere beskedne afkast
.
Blandt fondens største offentligt kendte aktiebeholdninger pr. midten af 2026 finder man:
| Selskab | Ejerandel | Anslået værdi |
|---|---|---|
| Nvidia | 1,3% | $61,8 milliarder |
| Apple | 1,2% | $52,7 milliarder |
| Microsoft | blandt top 4 | - |
| Alphabet (Google) | blandt top 4 | - |
Aktier udgør mere end to tredjedele af den samlede portefølje; derudover investerer NBIM i obligationer, fast ejendom samt infrastruktur inden for vedvarende energi . Omkring 40% af fondens investeringer er i amerikanske aktier
.
For første gang offentliggjorde fonden, at den pr. 30. juni 2026 besad en ejerandel på 0,05% i SpaceX til en værdi af $1,22 milliarder . SpaceX er ikke børsnoteret på en traditionel børs, men handles på sekundære markeder under tickeren SPCX.O
. Offentliggørelsen signalerer, at NBIM i stigende grad søger eksponering mod store, privatejede tech- og rumfartsvirksomheder, som ikke er tilgængelige via de offentlige aktiemarkeder
.
Selvom $1,22 milliarder er et stort beløb i absolutte termer, blegner det i sammenligning med fondens største børsnoterede beholdninger (f.eks. Nvidia på $61,8 milliarder). SpaceX-positionen udgør ca. 0,05% af den samlede fondsformue . Trækket understreger NBIM's strategi om at diversificere ind i højvækst-virksomheder uden for børsen og opnå eksponering mod rumøkonomien sideløbende med de store tech-satsninger på de offentlige markeder
.