Ifølge aftalen har Ukraine forpligtet sig til at:

• genoprette mindretallets skolesystem,
• udvide brugen af ungarsk i undervisningen,
• tillade brug af ungarsk i skoleadministration, afgangseksamener og optagelsesprøver til universiteter,
• give lokale samfund større adgang til at bruge ungarske nationale symboler .

Magyar sagde, at Ungarn ville acceptere åbningen af den første forhandlingsklynge, når Ukraine gennemfører de relevante lovændringer . Aftalen blev forhandlet på teknisk niveau fra 18. maj, kort efter at Magyars regering tiltrådte og afløste Viktor Orbáns regering, som havde fastholdt vetoet .

EU-ambassadører sætter første klynge i gang

Efter aftalen meddelte Ungarn, at landet ville opgive sit langvarige veto . Den 3. juni begyndte EU-ambassadørerne i Bruxelles formelt arbejdet med at åbne den første forhandlingsklynge for Ukraine og Moldova .

Det kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande at åbne hver klynge i optagelsesforhandlingerne. Ungarns skift gjorde det derfor muligt at afslutte en blokade, der havde bremset Ukraines fremgang siden juni 2024 .

Den første klynge kaldes »Fundamentals« – på dansk omtrent »grundlæggende forhold«. Den omfatter blandt andet retsstatsprincippet, demokratiske institutioners funktionsmåde, reform af den offentlige administration og økonomiske kriterier .

Det er dog vigtigt at skelne mellem at åbne forhandlinger og at blive medlem af EU. En åbning af klyngen markerer begyndelsen på et omfattende reform- og forhandlingsforløb, ikke en garanti for medlemskab.

15. juni er den forventede dato

Den formelle start ventes at finde sted ved en mellemstatslig konference i Luxembourg den 15. juni 2026. Konferencen skal efter planen afholdes sideløbende med EU-landenes udenrigsministermøde .

Hvis datoen ikke kan bekræftes, nævnes 16. juni som en mulig reservedato . Der er også spekulationer om, at EU i stedet for kun at åbne den første klynge kan åbne to på én gang, fordi Ukraine og Moldova allerede har gjort betydelige fremskridt i forberedelserne .

Moldovas EU-ambassadør, Daniela Morari, har sagt, at landets hovedprioritet er at få åbnet alle forhandlingsklynger – med den første som start – og at de øvrige kan følge inden sommerens udgang .

Fra ansøgning til nyt gennembrud

Ukraine og Moldova har fulgt et fælles spor mod EU, men Ukraines proces blev i praksis holdt tilbage af Ungarns modstand:

• Februar 2022: Ukraine søger om EU-medlemskab efter Ruslands fuldskalainvasion.
• Juni 2022: EU giver både Ukraine og Moldova kandidatstatus.
• December 2023: EU-lederne beslutter at åbne optagelsesforhandlinger.
• Juni 2024: EU åbner formelt medlemskabsforhandlingerne, men processen blokeres straks af Ungarns veto under Viktor Orbán .
• 9. maj 2026: Péter Magyars nye regering tiltræder og skaber udsigt til et kursskifte i Budapest .
• 18. maj 2026: Ungarn indleder tekniske forhandlinger med Ukraine om mindretallets rettigheder .
• 3. juni 2026: Aftalen mellem Ungarn og Ukraine offentliggøres, og Ungarn opgiver sit veto, så EU-landene kan godkende næste skridt .
• 15. juni 2026: Den forventede mellemstatslige konference i Luxembourg skal formelt åbne den første forhandlingsklynge .

Tysk forsigtighed over for Rusland

Gennembruddet i EU-udvidelsen sker samtidig med en forsigtig ændring i den europæiske diplomatiske debat. Den 3. juni sagde en tysk regeringskilde, at et »vindue for dialog langsomt er ved at åbne mellem Rusland og Europa« om Ukraine. Eventuelle forhandlinger ventes dog først om måneder og forudsætter, at Moskva viser et reelt engagement i forhandlinger og accepterer en ubetinget våbenhvile .

Det er en mere åben linje end den, Berlin indtog i februar 2026, hvor den tyske regering afviste direkte samtaler med Vladimir Putin med henvisning til hans »maksimalistiske krav« .

Skiftet er dog begrænset. EU's seneste udkast til topmødekonklusioner lægger op til, at EU kan spille en større rolle i en fremtidig diplomatisk proces, men indeholder endnu ikke et klart mandat til en særlig udsending .

Et vigtigt skridt – men ikke målstregen

Ungarns veto har dermed ikke forsvundet, fordi Ukraine allerede er klar til EU-medlemskab, men fordi en konkret strid om mindretalsrettigheder har fundet en politisk løsning. For Kyiv og Chișinău er det et vigtigt gennembrud: Den egentlige gennemgang af EU's grundlæggende krav kan nu begynde.

Men vejen til medlemskab vil fortsat kræve omfattende reformer, enighed blandt medlemslandene undervejs og forhandlinger om en lang række politikområder – fra retsstat og offentlig administration til økonomi og landbrug .

Ifølge aftalen har Ukraine forpligtet sig til at:

• genoprette mindretallets skolesystem,
• udvide brugen af ungarsk i undervisningen,
• tillade brug af ungarsk i skoleadministration, afgangseksamener og optagelsesprøver til universiteter,
• give lokale samfund større adgang til at bruge ungarske nationale symboler .

Magyar sagde, at Ungarn ville acceptere åbningen af den første forhandlingsklynge, når Ukraine gennemfører de relevante lovændringer . Aftalen blev forhandlet på teknisk niveau fra 18. maj, kort efter at Magyars regering tiltrådte og afløste Viktor Orbáns regering, som havde fastholdt vetoet .

EU-ambassadører sætter første klynge i gang

Efter aftalen meddelte Ungarn, at landet ville opgive sit langvarige veto . Den 3. juni begyndte EU-ambassadørerne i Bruxelles formelt arbejdet med at åbne den første forhandlingsklynge for Ukraine og Moldova .

Det kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande at åbne hver klynge i optagelsesforhandlingerne. Ungarns skift gjorde det derfor muligt at afslutte en blokade, der havde bremset Ukraines fremgang siden juni 2024 .

Den første klynge kaldes »Fundamentals« – på dansk omtrent »grundlæggende forhold«. Den omfatter blandt andet retsstatsprincippet, demokratiske institutioners funktionsmåde, reform af den offentlige administration og økonomiske kriterier .

Det er dog vigtigt at skelne mellem at åbne forhandlinger og at blive medlem af EU. En åbning af klyngen markerer begyndelsen på et omfattende reform- og forhandlingsforløb, ikke en garanti for medlemskab.

15. juni er den forventede dato

Den formelle start ventes at finde sted ved en mellemstatslig konference i Luxembourg den 15. juni 2026. Konferencen skal efter planen afholdes sideløbende med EU-landenes udenrigsministermøde .

Hvis datoen ikke kan bekræftes, nævnes 16. juni som en mulig reservedato . Der er også spekulationer om, at EU i stedet for kun at åbne den første klynge kan åbne to på én gang, fordi Ukraine og Moldova allerede har gjort betydelige fremskridt i forberedelserne .

Moldovas EU-ambassadør, Daniela Morari, har sagt, at landets hovedprioritet er at få åbnet alle forhandlingsklynger – med den første som start – og at de øvrige kan følge inden sommerens udgang .

Fra ansøgning til nyt gennembrud

Ukraine og Moldova har fulgt et fælles spor mod EU, men Ukraines proces blev i praksis holdt tilbage af Ungarns modstand:

• Februar 2022: Ukraine søger om EU-medlemskab efter Ruslands fuldskalainvasion.
• Juni 2022: EU giver både Ukraine og Moldova kandidatstatus.
• December 2023: EU-lederne beslutter at åbne optagelsesforhandlinger.
• Juni 2024: EU åbner formelt medlemskabsforhandlingerne, men processen blokeres straks af Ungarns veto under Viktor Orbán .
• 9. maj 2026: Péter Magyars nye regering tiltræder og skaber udsigt til et kursskifte i Budapest .
• 18. maj 2026: Ungarn indleder tekniske forhandlinger med Ukraine om mindretallets rettigheder .
• 3. juni 2026: Aftalen mellem Ungarn og Ukraine offentliggøres, og Ungarn opgiver sit veto, så EU-landene kan godkende næste skridt .
• 15. juni 2026: Den forventede mellemstatslige konference i Luxembourg skal formelt åbne den første forhandlingsklynge .

Tysk forsigtighed over for Rusland

Gennembruddet i EU-udvidelsen sker samtidig med en forsigtig ændring i den europæiske diplomatiske debat. Den 3. juni sagde en tysk regeringskilde, at et »vindue for dialog langsomt er ved at åbne mellem Rusland og Europa« om Ukraine. Eventuelle forhandlinger ventes dog først om måneder og forudsætter, at Moskva viser et reelt engagement i forhandlinger og accepterer en ubetinget våbenhvile .

Det er en mere åben linje end den, Berlin indtog i februar 2026, hvor den tyske regering afviste direkte samtaler med Vladimir Putin med henvisning til hans »maksimalistiske krav« .

Skiftet er dog begrænset. EU's seneste udkast til topmødekonklusioner lægger op til, at EU kan spille en større rolle i en fremtidig diplomatisk proces, men indeholder endnu ikke et klart mandat til en særlig udsending .

Et vigtigt skridt – men ikke målstregen

Ungarns veto har dermed ikke forsvundet, fordi Ukraine allerede er klar til EU-medlemskab, men fordi en konkret strid om mindretalsrettigheder har fundet en politisk løsning. For Kyiv og Chișinău er det et vigtigt gennembrud: Den egentlige gennemgang af EU's grundlæggende krav kan nu begynde.

Men vejen til medlemskab vil fortsat kræve omfattende reformer, enighed blandt medlemslandene undervejs og forhandlinger om en lang række politikområder – fra retsstat og offentlig administration til økonomi og landbrug .