Et historisk første skridt: Forhandling på baggrund af udkast

For første gang havde INC konkrete udkast til alle tre instrumenter foran sig . Medformændene offentliggjorde deres nuludkast den 21. juli – 26 artikler, der dækkede alt fra fordeling af beskatningsretten, beskatning af højformuende personer, ulovlige finansielle strømme og konventionens fremtidige styring . På den sidste dag bad FN's Department of Economic and Social Affairs formelt om input til udkastet til konventionen og protokollerne .

Kernestriden: Brutto- vs. nettobeskatning i kildelandet

Den mest omstridte debat centrerede sig om Artikel 5, som omhandler en retfærdig fordeling af beskatningsretten. Der opstod et markant nord-syd skel .

• Udviklede lande lægger pres på: Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien gav udtryk for bekymringer om bruttobeskatning. Italien foretrak nettobeskatning, mens Japan advarede om, at en ensartet bruttosats kunne ignorere forskelle i rentabilitet på tværs af sektorer .
• Udviklingslande kræver omfordeling: Den Afrikanske Gruppe argumenterede kraftigt for, at Artikel 5 må omfordele beskatningsretten til fordel for kildelandene (markedsjurisdiktioner), hvor den økonomiske aktivitet rent faktisk finder sted . Kildelande – ofte i det globale syd – har længe hævdet, at det nuværende systematisk snyder dem.
• Indiens nuancerede position: Indien støttede en mulighed for nettobeskatning, mens de samtidig pressede på for stærkere beskatningsrettigheder til kildelandene, i tråd med andre udviklingslande . Indiske skatteeksperter ser konventionen som en betydelig mulighed for at styrke Indiens beskatningsmyndighed over for multinationale selskaber og begrænse profitomplacering .

Obligatorisk voldgift: Et stridspunkt på den sidste dag

På dag 9 diskuterede delegationerne protokollen om skattetvister, herunder hvordan tvister skal håndteres, hvor der ikke findes nogen skatteaftale, og hvilke mekanismer der skal være obligatoriske . Spørgsmålet om obligatorisk voldgift er et evigt stridspunkt: Udviklede lande er typisk fortalere for bindende voldgift for at skabe sikkerhed, mens udviklingslande ofte ser det som en begrænsning af deres skattemæssige suverænitet.

AI og digitale tjenester: Den nye grænse

Forhandlerne diskuterede også, hvorvidt kunstig intelligens skulle være omfattet af Protokol 1 om grænseoverskridende tjenesteydelser . De diskuterede tærskelværdien for, hvornår et selskab har en skattepligtig tilstedeværelse (nexus) for serviceydelser i den digitale økonomi. Nogle nationer udtrykte bekymring for, at overlappende krav på beskatningsret i kildelandet kunne opstå under de foreslåede nexus-regler .

Gevinsten på 500 milliarder dollar: Unitary taxation

En fælles rapport fra Tax Justice Network og Public Services International, offentliggjort samtidig med forhandlingerne, viste, at beskatning af multinationale selskaber baseret på, hvor den reelle økonomiske aktivitet finder sted – kendt som unitary taxation – kunne indbringe mellem 300 milliarder og over 500 milliarder dollars i ekstra årlige selskabsskatteindtægter, uden at hæve skattesatserne . Tallet på 500 milliarder dollars blev bredt rapporteret som den potentielle hovedgevinst .

Rapportens kernebudskab: Erstat det hundrede år gamle "betalt, hvor du siger"-system, som lader multinationale selskaber angive overskud, hvor de vil (ofte i lavskattejurisdiktioner), med en "betalt, hvor du opererer"-model, der beskatter dem dér, hvor de reelt er aktive . For at sætte det i perspektiv: 500 milliarder dollars er næsten 40 % af de 1,3 billioner dollars i årlig klimafinansiering, som regeringerne blev enige om at mobilisere inden 2035 .

Hvad forbliver uløst

Adskillige kritiske spørgsmål står stadig åbne inden næste møde:

• Brutto- vs. nettobeskatningsramme under Artikel 5
• Maksimale bruttosatser for grænseoverskridende tjenesteydelser
• Protokol 1's anvendelsesområde, herunder om AI-baserede tjenester er omfattet
• Obligatoriske voldgiftsmekanismer under tvistbilæggelsesprotokollen
• Samspillet mellem den nye konvention og protokoller med eksisterende bilaterale skatteaftaler

Disse spørgsmål vil afgøre, om konventionen i sidste ende lever op til sit løfte om et mere retfærdigt og effektivt globalt skattesystem.

Hvad er næste skridt: Nairobi i november 2026

Det sjette forhandlingsmøde er planlagt til at finde sted i Nairobi, Kenya, fra 30. november til 11. december 2026 . Det forventes, at INC mødes tre gange årligt indtil 2027, hvor den endelige tekst til konventionen og begge protokoller skal forelægges for FN's Generalforsamling . Det næste møde bliver en afgørende lakmustest for, om momentummet fra New York kan omsættes til konkrete kompromiser om de mest omstridte spørgsmål.

Processen, som blev initieret af Den Afrikanske Gruppe i 2023, repræsenterer det mest ambitiøse forsøg i et århundrede på at omskrive reglerne for international beskatning . Udfaldet vil afgøre, om verdens regeringer kan indfange hundredvis af milliarder af dollars i indtægter, der i øjeblikket går tabt til profitomplacering – og om disse indtægter tilfalder de lande, hvor den reelle økonomiske aktivitet finder sted.

Et historisk første skridt: Forhandling på baggrund af udkast

For første gang havde INC konkrete udkast til alle tre instrumenter foran sig . Medformændene offentliggjorde deres nuludkast den 21. juli – 26 artikler, der dækkede alt fra fordeling af beskatningsretten, beskatning af højformuende personer, ulovlige finansielle strømme og konventionens fremtidige styring . På den sidste dag bad FN's Department of Economic and Social Affairs formelt om input til udkastet til konventionen og protokollerne .

Kernestriden: Brutto- vs. nettobeskatning i kildelandet

Den mest omstridte debat centrerede sig om Artikel 5, som omhandler en retfærdig fordeling af beskatningsretten. Der opstod et markant nord-syd skel .

• Udviklede lande lægger pres på: Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien gav udtryk for bekymringer om bruttobeskatning. Italien foretrak nettobeskatning, mens Japan advarede om, at en ensartet bruttosats kunne ignorere forskelle i rentabilitet på tværs af sektorer .
• Udviklingslande kræver omfordeling: Den Afrikanske Gruppe argumenterede kraftigt for, at Artikel 5 må omfordele beskatningsretten til fordel for kildelandene (markedsjurisdiktioner), hvor den økonomiske aktivitet rent faktisk finder sted . Kildelande – ofte i det globale syd – har længe hævdet, at det nuværende systematisk snyder dem.
• Indiens nuancerede position: Indien støttede en mulighed for nettobeskatning, mens de samtidig pressede på for stærkere beskatningsrettigheder til kildelandene, i tråd med andre udviklingslande . Indiske skatteeksperter ser konventionen som en betydelig mulighed for at styrke Indiens beskatningsmyndighed over for multinationale selskaber og begrænse profitomplacering .

Obligatorisk voldgift: Et stridspunkt på den sidste dag

På dag 9 diskuterede delegationerne protokollen om skattetvister, herunder hvordan tvister skal håndteres, hvor der ikke findes nogen skatteaftale, og hvilke mekanismer der skal være obligatoriske . Spørgsmålet om obligatorisk voldgift er et evigt stridspunkt: Udviklede lande er typisk fortalere for bindende voldgift for at skabe sikkerhed, mens udviklingslande ofte ser det som en begrænsning af deres skattemæssige suverænitet.

AI og digitale tjenester: Den nye grænse

Forhandlerne diskuterede også, hvorvidt kunstig intelligens skulle være omfattet af Protokol 1 om grænseoverskridende tjenesteydelser . De diskuterede tærskelværdien for, hvornår et selskab har en skattepligtig tilstedeværelse (nexus) for serviceydelser i den digitale økonomi. Nogle nationer udtrykte bekymring for, at overlappende krav på beskatningsret i kildelandet kunne opstå under de foreslåede nexus-regler .

Gevinsten på 500 milliarder dollar: Unitary taxation

En fælles rapport fra Tax Justice Network og Public Services International, offentliggjort samtidig med forhandlingerne, viste, at beskatning af multinationale selskaber baseret på, hvor den reelle økonomiske aktivitet finder sted – kendt som unitary taxation – kunne indbringe mellem 300 milliarder og over 500 milliarder dollars i ekstra årlige selskabsskatteindtægter, uden at hæve skattesatserne . Tallet på 500 milliarder dollars blev bredt rapporteret som den potentielle hovedgevinst .

Rapportens kernebudskab: Erstat det hundrede år gamle "betalt, hvor du siger"-system, som lader multinationale selskaber angive overskud, hvor de vil (ofte i lavskattejurisdiktioner), med en "betalt, hvor du opererer"-model, der beskatter dem dér, hvor de reelt er aktive . For at sætte det i perspektiv: 500 milliarder dollars er næsten 40 % af de 1,3 billioner dollars i årlig klimafinansiering, som regeringerne blev enige om at mobilisere inden 2035 .

Hvad forbliver uløst

Adskillige kritiske spørgsmål står stadig åbne inden næste møde:

• Brutto- vs. nettobeskatningsramme under Artikel 5
• Maksimale bruttosatser for grænseoverskridende tjenesteydelser
• Protokol 1's anvendelsesområde, herunder om AI-baserede tjenester er omfattet
• Obligatoriske voldgiftsmekanismer under tvistbilæggelsesprotokollen
• Samspillet mellem den nye konvention og protokoller med eksisterende bilaterale skatteaftaler

Disse spørgsmål vil afgøre, om konventionen i sidste ende lever op til sit løfte om et mere retfærdigt og effektivt globalt skattesystem.

Hvad er næste skridt: Nairobi i november 2026

Det sjette forhandlingsmøde er planlagt til at finde sted i Nairobi, Kenya, fra 30. november til 11. december 2026 . Det forventes, at INC mødes tre gange årligt indtil 2027, hvor den endelige tekst til konventionen og begge protokoller skal forelægges for FN's Generalforsamling . Det næste møde bliver en afgørende lakmustest for, om momentummet fra New York kan omsættes til konkrete kompromiser om de mest omstridte spørgsmål.

Processen, som blev initieret af Den Afrikanske Gruppe i 2023, repræsenterer det mest ambitiøse forsøg i et århundrede på at omskrive reglerne for international beskatning . Udfaldet vil afgøre, om verdens regeringer kan indfange hundredvis af milliarder af dollars i indtægter, der i øjeblikket går tabt til profitomplacering – og om disse indtægter tilfalder de lande, hvor den reelle økonomiske aktivitet finder sted.