Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdenshandelen

Eksportkollaps i gigantisk skala

ITC har gennemgået handelsdata fra syv Hormuz-afhængige økonomier: Bahrain, Iran, Irak, Kuwait, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Hovedtallet er slående: den samlede vareeksport fra disse lande faldt med 21% i værdi og med svimlende 54% i mængde i forhold til året før .

Mængdefaldene var mest dramatiske for strategiske varer – en tydelig illustration af, hvor afhængige de globale forsyningskæder er blevet af dette ene maritime flaskehalsområde:

• LNG (flydende naturgas): ned 95%
• Urinstof (en vigtig gødning): ned 83%
• Metanol: ned 80%
• Ammoniak: ned 75%
• Polypropylen (plasttype): ned 24% (mindst påvirket af de 12 sporede produkter)

I absolutte mængder var de største tab inden for råolie (-28 millioner tons), forarbejdede olieprodukter (-7,3 millioner tons) og LNG (-5,5 millioner tons) . ITC understreger, at "store fald inden for gødning, kemikalier, plast og aluminium viser, at forstyrrelsen ramte en bredere vifte af industrier og forsyningskæder" – ikke kun energi .

Asiens importchok: Japan hårdest ramt

Virkningen for importlandene var øjeblikkelig og alvorlig, og Japan viste sig som den mest udsatte store økonomi. Japan hentede historisk 91% af sin råolieimport fra Hormuz-afhængige økonomier, og i april 2026 faldt landets samlede råolieimport med 64% . Det førte til et handelsunderskud på 1,01 billioner yen (6,2 milliarder dollar) i første halvår af 2026 . Japan blev tvunget til at søge mod alternative leverandører, herunder canadisk råolie, da forsyningskrisen fortsatte .

Sydkorea og Malaysia – også stærkt afhængige af Hormuz-strædet – oplevede tilsvarende voldsomme importfald, omend de præcise procentsatser for disse lande ikke er offentliggjort i ITC-sammendraget . Japans handelsminister erklærede, at Hormuz-ruten reelt var "off-limits", så længe konflikten fortsatte .

Vækstprognoser for verdenshandelen halveret

De bredere makroøkonomiske konsekvenser er dybtgående. ITC forventer, at væksten i den globale varehandel vil bremse op fra omkring 4,7% i 2025 til mellem 1,5% og 2,5% i 2026 – en reduktion på mere end halvdelen . Denne prognose er drevet af energichokket, højere transport- og forsikringsomkostninger samt kaskadevirkninger i forsyningskæderne.

Prognosen er i tråd med analyser fra andre internationale organisationer. UNCTAD, der deler mandat med ITC og WTO, advarer om, at den globale handel mister momentum, og at energichok presser priserne op og øger leveomkostningerne . FN-organet bemærker, at sårbare økonomier, hjemsted for næsten 1 milliard mennesker, mærker presset, når olieprisstigninger øger importregningerne og nærer inflation .

Mere end en energikrise: Systemisk forsyningskædechok

ITC-analysen understreger, at Hormuz-blokaden ikke blot var en energikrise. Hormuz-strædet transporterer normalt omkring en fjerdedel af verdens søbaserede oliehandel, en stor andel af LNG-strømmene og omkring en tredjedel af den globalt handlede urinstof . Forstyrrelsen afslørede sårbarheden ved at være afhængig af et enkelt maritimt flaskehalsområde for en så bred vifte af essentielle industrielle og landbrugsmæssige input.

Forskning fra Kiel Instituttet anslår, at blokaden spærrede for omkring en femtedel af verdens olie og en fjerdedel af dets LNG, hvilket udløste alvorlige velfærdstab i energiafhængige udviklingslande verden over . En separat analyse fra Table Media viser, at omkring 1,2 billioner dollar (ca. 8 billioner danske kroner) i årlige handelsstrømme fra fem Golf-lande kan blive påvirket af en længerevarende blokade .

ITC's resultater tjener som en databaseret bekræftelse af, hvad skibsdata allerede havde signaleret: at Hormuz-krisen var den største forstyrrelse af verdens energiforsyning siden olieembargoen i 1973 , med ringvirkninger, der rækker langt ud over energi og ind i gødning, kemikalier, plast og metaller – de grundlæggende byggesten i moderne industrisamfund.