Ruslands tab nåede årets højeste niveau i juli – samtidig presser Ukraine tilbage i syd

Juli 2026 blev en skærpet prøve på Ruslands evne til at skaffe nye soldater og fastholde presset på slagmarken. Ukraines generalstab anslog, at russiske styrker havde 42.860 personeltab i løbet af måneden – det højeste månedstal i 2026. Estimatet dækker personeltab på slagmarken og er ikke det samme som et verificeret dødstal. De tilgængelige oplysninger bekræfter heller ikke uafhængigt alle dele af opgørelsen.

Samtidig meldte Ukraine om betydelige fremrykninger på sydfronten og intensiverede langtrækkende angreb mod russiske militær-, logistik- og energimål. For civilbefolkningen blev juli imidlertid den værste måned i Ukraine i flere år, ifølge FN’s monitorer.

Ruslands tab var de højeste i 2026

Ukraines månedlige opgørelser viser en tydelig stigning frem mod sommerens højdepunkt:

• Januar: 31.710 personeltab
• Februar: 26.090
• Marts: 31.960
• April: 32.980
• Maj: 33.760
• Juni: 39.290
• Juli: 42.860

Julitallene var dermed omkring 9 procent højere end i juni og cirka 35 procent højere end i januar. Ukraines generalstab opgjorde Ruslands samlede personeltab i årets første syv måneder til 238.650.

Andre medier beskrev julitallene som Ruslands højeste månedlige tab siden januar 2025. Den sammenligning bygger dog også på ukrainske militære estimater og ikke på en fælles, verificeret opgørelse.

Det er vigtigt at se på, hvad tallet dækker. Ukrainske myndigheder og militærrelaterede kilder bruger ”personeltab” som et mål for tab på slagmarken. Det kan omfatte dræbte, sårede, savnede og tilfangetagne soldater og bør derfor ikke læses som et antal bekræftede russiske dødsfald.

Tallene sætter fokus på Ruslands rekrutteringssystem

Det afgørende spørgsmål er ikke kun, hvor store tabene er, men også om Rusland kan erstatte dem hurtigt nok til at fortsætte sine offensive operationer.

Ukraines udenlandske efterretningstjeneste oplyste, at Rusland havde rekrutteret omkring 195.000 kontraktsoldater i begyndelsen af juli 2026 – mindre end halvdelen af det årlige mål på 409.000. Ifølge samme vurdering var den daglige rekruttering faldet fra cirka 1.200 personer i 2024 til omkring 1.090 midt i 2026. Tallene stammer fra ukrainsk efterretningstjeneste og er ikke russiske eller uafhængigt reviderede statistikker.

En separat opgørelse, som blev tilskrevet præsident Volodymyr Zelenskyj, satte Ruslands rekruttering fra januar til juli til omkring 221.000 personer og de samlede tab til cirka 222.500. Forskellen mellem opgørelserne kan skyldes forskellige datoer, definitioner eller metoder. Tallene bør derfor ikke lægges sammen til et præcist regnestykke over Ruslands samlede bemanding.

Retningen i rapporteringen er dog den samme: Rusland er stærkt afhængigt af lønnede kontrakter og regionale bonusser, mens det bliver sværere at tiltrække nok frivillige. The Guardian rapporterede, at de høje bonusser ikke har fjernet rekrutteringsproblemet. En russisk menneskerettighedsaktivist sagde, at det blev stadig vanskeligere at finde folk, der ville kæmpe – selv for meget store beløb.

Mobilisering er fortsat Kremls politiske dilemma

En ny tvungen mobilisering ville give Moskva adgang til en større pulje af soldater. Men den delvise mobilisering i 2022 var dybt upopulær. Analytikere fra Institute for the Study of War rapporterede fortsat tegn på problemer i Ruslands indenlandske kontraktkampagne og mulig intern debat om endnu en indkaldelse af reservister.

Ukrainske embedsmænd sagde, at Rusland var ved at forberede det tekniske og administrative grundlag for en mobilisering. Zelenskyj hævdede senere, at en masseindkaldelse kunne følge efter Ruslands parlamentsvalg i efteråret, og at endnu en mobiliseringsindsats var planlagt til 2027. Det er ukrainske vurderinger af russiske hensigter – ikke en bekræftet meddelelse fra Kreml.

Moskva står dermed mellem tre muligheder: at hæve de økonomiske incitamenter til frivillige, udvide mere tvangsprægede rekrutteringsmetoder eller acceptere de hjemlige politiske omkostninger ved en formel mobilisering. Ruslands regionale budgetter har samtidig fået stadig sværere ved at finansiere de bonusser, der skal lokke nye soldater til.

Udenlandske soldater fylder mere i strategien

Rekruttering i udlandet er blevet endnu en måde for Kreml at mindske presset på Ruslands egen arbejdsdygtige befolkning. Ukrainske militære efterretningsfolk hævdede, at Rusland planlagde at rekruttere mindst 18.500 udenlandske statsborgere i 2026.

En rapport fra International Federation for Human Rights, FIDH, oplyste, at Rusland siden februar 2022 havde rekrutteret mindst 27.000 udenlandske statsborgere fra over 130 lande. Rapporten beskrev et institutionaliseret system, der kombinerer lønnede kontrakter med vildledende eller udnyttende rekruttering af økonomisk udsatte personer.

Tallene bygger på oplysninger fra ukrainske myndigheder og menneskerettighedsundersøgere, og de tilgængelige beviser fastslår ikke, at alle udenlandske rekrutter blev tvunget. De peger dog på, at udenlandske soldater ikke længere kun er et sporadisk supplement. Undersøgere beskriver rekruttering i udlandet som en stadig mere organiseret del af Ruslands krigsindsats.

Ukrainske fremstød i syd – men et blandet juliresultat

Ukraine meddelte, at en operation i den sydlige Oleksandrivskyi-sektor var afsluttet. Fronten i dette område løber gennem dele af regionerne Dnipropetrovsk, Zaporizjzja og Donetsk. Præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at ukrainske styrker havde generobret 745 kvadratkilometer og genvundet kontrollen over 26 bebyggelser.

Andre rapporter angav det generobrede område til cirka 780 kvadratkilometer, mens Al Jazeera gengav et ukrainsk tal på 745 kvadratkilometer i Dnipropetrovsk og nærliggende områder. Forskellen afspejler forskellige beskrivelser af operationen og den periode, der måles. Opgørelserne handler om fremgangen i den bredere sydlige kampagne og nødvendigvis ikke kun om territorium, der blev erobret i juli.

Det samlede månedsresultat var mindre gunstigt for Kyiv. Ifølge rapportering knyttet til DeepState opnåede Rusland en nettogevinst på omkring 36 kvadratkilometer i juli, når både ukrainske fremrykninger og russiske erobringer regnes med. ISW vurderede særskilt, at russiske styrker rykkede frem på 37,85 kvadratkilometer i løbet af juli og konkluderede, at forårs- og sommeroffensiven ikke havde skabt operationelt betydelige gevinster.

Billedet rummer derfor to sandheder på én gang: Ukraine stod for sin største territoriale tilbageerobring i mere end et år i én sydlig sektor, mens Rusland samlet set stadig udvidede det besatte område en smule i løbet af måneden.

Ukraine slog dybere inde i Rusland

Ukraine øgede også rækkevidden og hyppigheden af sine angreb uden for frontområdet. En Associated Press-analyse, gengivet i ukrainske medier, viste, at langtrækkende angreb inde i Rusland var tredoblet sammenlignet med januar. Det tvang de russiske luftforsvarsenheder til at dække et større område. I juli blev Ruslands største olieraffinaderi ifølge rapporteringen ramt – mere end 2.500 kilometer fra Ukraine.

ABC News rapporterede, at en 40 dage lang ukrainsk angrebskampagne nåede et olieraffinaderi i Omsk, omkring 2.700 kilometer fra ukrainsk-kontrolleret territorium. Kampagnen ramte olie- og gasinfrastruktur, forsyningslinjer og andre strategiske anlæg og blev i rapporteringen koblet til et pres på Ruslands brændstofsystem.

Kilderne beskriver virkningerne forskelligt, og de dokumenterer ikke, at angrebene alene udløste en landsdækkende brændstofkrise. Den mere sikre konklusion er, at Ukraine forsøgte at forstyrre russisk logistik og energiinfrastruktur, samtidig med at Moskva blev tvunget til at sprede sit luftforsvar over et langt større geografisk område.

Civile tab nåede et nyt højdepunkt

FN’s Menneskerettighedsobservationsmission i Ukraine verificerede mindst 437 dræbte og 2.610 sårede civile i juli 2026. Det var en stigning på 30 procent fra juni, hvor 298 civile blev dræbt og 2.041 såret, og en stigning på 70 procent sammenlignet med juli 2025. FN oplyste, at antallet af civile tab var højere end i nogen måned siden marts 2022, mens antallet af dræbte var det højeste siden maj 2022.

Børn var også blandt ofrene. FN registrerede 17 dræbte og 166 sårede børn, det højeste månedlige antal børnetab siden april 2022. Langtrækkende missiler og droner var den hyppigst rapporterede årsag og stod ifølge FN’s vurdering for 38 procent af de civile tab.

Angrebene ramte ikke kun områder tæt på fronten. FN beskrev gentagne angreb på Kyiv og andre byer, hvor boliger og civil infrastruktur blev beskadiget langt fra de aktive landkampe. FN’s generalsekretær fordømte angreb på civile og civil infrastruktur og opfordrede til en øjeblikkelig våbenhvile.

FN advarede også om, at de humanitære behov voksede i frontlinjesamfund og byer, der jævnligt udsættes for bombardementer. Da tallene kun omfatter tilfælde, som observatørerne har kunnet verificere, er det reelle tabstal sandsynligvis højere.

Den vigtigste konklusion fra juli

Juli gav ikke nogen afgørende strategisk sejr til nogen af parterne. Måneden tydeliggjorde i stedet krigens centrale prespunkter:

1. Ruslands slagmarkstab steg til årets højeste niveau, ifølge ukrainske estimater.
2. Rekrutteringen bliver vanskeligere og dyrere, hvilket øger de politiske risici ved en ny mobilisering.
3. Udenlandske rekrutter er en voksende nødløsning, men menneskerettighedsundersøgere siger, at systemet i høj grad rammer udsatte befolkningsgrupper.
4. Ukraine viste lokalt momentum i syd og udvidede rækkevidden af sine langtrækkende angreb.
5. Civilbefolkningen betalte den højeste pris i flere år, mens FN-verificerede tab steg kraftigt i takt med de intensiverede angreb på lang afstand.

Tallene bør læses med forsigtighed, fordi flere af opgørelserne over slagmarkstab og rekruttering stammer fra ukrainske myndigheder eller efterretningstjenester. Selv med det forbehold peger oplysningerne på en krig, der i stigende grad formes af mangel på soldater, langtrækkende angreb og de voksende humanitære omkostninger ved fortsat optrapning.