AI hjalp med at fjerne hjernetumor i historisk operation

I maj 2026 udførte kirurger på National Hospital for Neurology and Neurosurgery i London det, som University College London Hospitals har beskrevet som verdens første vellykkede fjernelse af en hjernetumor med hjælp fra kunstig intelligens i realtid. Patienten var den 48-årige Rhys Hibbert, som havde en 11 millimeter stor tumor på hypofysen, der påvirkede hans syn. 125

Det afgørende var ikke, at AI'en "udførte" operationen. Systemet fungerede i stedet som et ekstra lag af visuel information under en krævende endoskopisk operation. Kirurgerne traf fortsat alle beslutninger og havde det fulde ansvar.

Sådan blev operationen udført

Kirurgerne førte et endoskop ind gennem næsen for at nå tumoren ved kraniebunden. AI-systemet, der er udviklet gennem arbejde forbundet med UCL's Hawkes Institute, analyserede kamerabilledet live og fremhævede eller farvekodede vigtige strukturer i operationsfeltet. Det omfattede blandt andet nerver og blodkar, som teamet skulle kunne genkende og beskytte. 56

Området omkring hypofysen er teknisk vanskeligt at operere i, fordi centrale strukturer ligger meget tæt på hinanden. Synsnerver og store blodkar befinder sig nær kirtlen, og det er derfor afgørende at kunne skelne præcist mellem væv og anatomi under indgrebet. UCL og UCLH har tidligere beskrevet den bredere forskning som et arbejde med at identificere små tumorer og kritiske strukturer omkring hypofysen. 19

Hvem er Rhys Hibbert?

Rhys Hibbert er en 48-årig kundeservicemanager fra Bedfordshire. Ifølge rapporterne havde han en godartet tumor på 11 millimeter, som voksede på hypofysen og truede med at forværre hans syn eller gøre ham blind. 367

Efter operationen fortalte Hibbert, at han kunne se rummet tydeligt, da han vågnede. Han kunne ifølge rapporterne gå selv inden for en uge, vendte senere tilbage til sit arbejde og beskrev et markant bredere synsfelt. 5

Hvad gjorde AI-systemet helt konkret?

Systemet var udviklet til at fortolke operationsvideo, mens indgrebet fandt sted. Dets rapporterede funktioner omfattede genkendelse af:

• Kritisk anatomi som nerver og blodkar
• Kirurgiske instrumenter
• Samspillet mellem væv og instrumenter
• Strukturer, der kunne farvekodes på den live-skærm, operationsholdet så på 5614

Teknologien var dermed et navigations- og støtteværktøj under operationen – ikke en robotkirurg. Den traf ikke selvstændige beslutninger, styrede ikke instrumenterne og erstattede ikke neurokirurgernes vurderinger. Teamet bevarede kontrollen under hele indgrebet. 5

Den mest præcise sammenligning er et ekstra, digitalt sæt ekspertøjne: Software, der konstant kan gennemgå kamerabilledet og gøre opmærksom på anatomi, som kan være vanskelig at identificere hurtigt i et trangt og foranderligt operationsfelt.

Omkring ti års udvikling

Den tilgængelige rapportering beskriver AI-systemet som resultatet af omkring et årtis UCL-ledet udvikling. Målet har været at få AI til at fortolke komplekse endoskopiske operationsvideoer i realtid. Systemet blev trænet på data fra operationsvideoer, så det kunne genkende relevant anatomi, instrumenter og deres samspil under et indgreb. 2

De foreliggende kilder dokumenterer derimod ikke præcise detaljer om hardwaren – herunder bestemte NVIDIA Clara IGX-konfigurationer – eller en verificeret opgørelse over finansiering fra det britiske National Institute for Health and Care Research og Google. De oplysninger bør derfor ikke betragtes som bekræftede i denne artikel.

Hvorfor det menneskelige ansvar er afgørende

Hjernekirurgi er et højrisikoområde for automatisering. Et AI-system kan hurtigt genkende mønstre, men operationsholdet skal fortolke signalerne i sammenhæng, tage højde for patientens individuelle anatomi og beslutte, hvordan operationen skal fortsætte. I London blev AI'en brugt som beslutningsstøtte – ikke som erstatning for klinisk ekspertise eller ansvarlighed. 56

Det er netop denne forskel, der gør indgrebet betydningsfuldt. Operationen viser, at AI kan analysere levende billeder fra et operationsfelt hurtigt nok til at give kirurgerne bedre overblik under et krævende indgreb. Den viser ikke i sig selv, at AI-assisteret kirurgi generelt er sikrere end traditionel kirurgi på tværs af patienter og operationstyper.

Hvad sker der nu?

Teamets langsigtede vision er en avanceret kirurgisk assistent, der kan trække på ekspertviden under en operation. I noget af rapporteringen er visionen blevet sammenlignet med en "ChatGPT for kirurger" – men med lægerne som dem, der fortsat træffer beslutningerne og har kontrollen. 13

De tilgængelige oplysninger indeholder ikke bekræftede detaljer om størrelsen på, tidsplanen for eller målepunkterne i et planlagt større klinisk forsøg. Der er brug for fremadrettede studier for at undersøge, hvor pålideligt systemet fungerer på tværs af kirurger, patienter og operationer, og om det faktisk forbedrer behandlingsresultaterne.

Indtil videre bør operationen i London ses som en tidlig, men vigtig demonstration: AI kan hjælpe med at kortlægge følsom anatomi under en operation for en hjernetumor, mens kirurgerne stadig har ansvaret for hele indgrebet. Hibberts rapporterede bedring er lovende, men det bredere løfte om AI-assisteret kirurgi afhænger af klinisk dokumentation ud over denne ene opsigtsvækkende sag.