Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvilket missil der blev brugt. Angrebet peger også på, at det militære samarbejde mellem Moskva og Pyongyang er ved at udvikle sig fra enkeltstående leverancer til en stabil forsyningslinje med våben, ammunition og soldater.
Russiske styrker har tidligere affyret nordkoreanske ballistiske missiler mod Ukraine. Den seneste bekræftede anvendelse lå omkring august 2025, hvilket betyder, at der havde været en pause på næsten et år .
At et nordkoreansk missil nu igen ser ud til at være blevet brugt, kan tyde på, at Rusland har modtaget en ny våbenbeholdning eller har genoptaget brugen af missiler, der hidtil har været lagt på lager. En af Reuters’ kilder vurderede, at den lange pause efterfulgt af den nye anvendelse peger på, at Moskva har fået adgang til friske lagre .
Kryvyi Rih-angrebet ligner ikke nødvendigvis en isoleret hændelse. Ifølge oplysninger fra ukrainsk efterretningstjeneste, som Zelenskyj omtalte i en tale 25. juli, har Rusland siden juni forberedt faciliteter i Voronezj-regionen til at modtage mere nordkoreansk militær støtte .
Det omfatter ifølge de ukrainske oplysninger:
Oplysningerne dokumenterer ikke, at alle soldater eller våben allerede er ankommet. Men de peger på planlagte og fortsatte leverancer snarere end på, at Rusland blot bruger rester fra en ældre beholdning.
Den voksende afhængighed af nordkoreanske våben siger også noget om presset på Ruslands egen krigsøkonomi. Rusland havde ifølge opgørelser affyret 107 ballistiske missiler alene frem til 19. juli 2026 .
Det månedlige tempo ligger over nogle estimater for Ruslands samlede hjemlige produktion af omkring 100 missiler af typerne 9M723 og RM-48U. Sammenligningen er ikke helt direkte, fordi missiltyperne og opgørelsesmetoderne ikke er identiske, men tallene illustrerer presset på den russiske beholdning .
Nordkoreanske leverancer giver dermed Rusland mulighed for at fastholde et højt bombardementstempo og samtidig spare dele af landets egen præcisionsvåbenbeholdning til mål, som den russiske militærledelse vurderer som vigtigere.
Ballistiske missiler som de nordkoreanske KN-23 og KN-24 er generelt vanskeligere at afværge end krydsermissiler og droner. Derfor bliver avancerede luftforsvarssystemer, herunder Patriot-systemet, endnu vigtigere for Ukraine, når antallet af ballistiske angreb stiger.
Efter angrebet på Kryvyi Rih fremhævede Zelenskyj igen behovet for flere systemer fra de vestlige partnere . For befolkningen i de ramte byer er spørgsmålet ikke kun, hvor missilerne er produceret, men hvor hurtigt de kan opdages og stoppes.
Det nordkoreanske missil nær Kryvyi Rih er et tydeligt tegn på, at samarbejdet mellem Rusland og Nordkorea ikke er midlertidigt eller på retur. Partnerskabet ser i stedet ud til at brede sig fra artillerileverancer til ballistiske missiler, affyringsramper og militært personel.
Hvis de ukrainske oplysninger om nye leverancer holder stik, er der tale om en flerstrenget logistisk og militær forsyningslinje, som direkte understøtter russiske angreb på ukrainske byer. Angrebet i juli viser dermed, hvordan udviklingen i forholdet mellem Moskva og Pyongyang allerede får konkrete konsekvenser på slagmarken – og for civile langt fra frontlinjen.