Kernen er oprettelsen af »en ny selskabskategori i argentinsk ret: det ikke-menneskelige selskab« . Det skal være en juridisk enhed, der kan drives fuldt ud af AI-agenter eller algoritmer – uden krav om menneskelige ansatte eller ledere. Enheden skal kunne indgå aftaler, eje aktiver og træffe selvstændige beslutninger i uforudsigelige situationer, samtidig med at den får begrænset ansvar .

Milei fremstiller initiativet som et forsøg på at gøre Argentina til det 21. århundredes AI-knudepunkt. Han sammenligner ambitionen med 1600-tallets Amsterdam, der blev et finansielt centrum for hollandske handelsfolk .

De tre søjler i Argentinas AI-strategi

Forslaget er bygget op omkring tre elementer, der tilsammen skal gøre Argentina attraktivt for internationale teknologivirksomheder :

1. Ingen forhåndsregulering: Regeringen vil holde AI uden for omfattende regulering i den tidlige udviklingsfase. Milei har afvist det, han kalder »den for tidlige regulerings døde hånd«, fordi han mener, at regler kan bremse udviklingen .
2. En ny juridisk selskabsform: »Det ikke-menneskelige selskab« skal kunne drives af AI-agenter eller robotter og få juridisk personlighed samt begrænset ansvar – også uden menneskelige aktionærer eller ledere .
3. Lave skatter og fleksible skatteregler: Skattefordele skal gøre det lettere at eksperimentere og investere i AI- og blockchainbaserede virksomheder .

Lovpakken omtaler også »sociedades automatizadas« – automatiserede selskaber – samt decentraliserede autonome organisationer, de såkaldte DAO’er. Det peger på en bredere ambition om at gøre Argentina til et juridisk testområde for algoritmisk handel .

Hararis svar: Risikoen for en »AI-stat«

Den 8. juni svarede Yuval Noah Harari i Financial Times med indlægget »We must not grant AI agents legal personhood« – på dansk: »Vi må ikke give AI-agenter juridisk personlighed« . Harari havde allerede advaret mod AI-personlighed ved internationale møder, blandt andet Davos 2026, men denne gang forholdt han sig til et konkret regeringsforslag .

Hans hovedargument er, at juridisk personlighed til ikke-menneskelige aktører kan bryde forbindelsen mellem magt og ansvar. Ifølge Harari er de vigtigste problemer:

• Et ansvarsvakuum: En menneskelig topchef, der begår svindel, kan i sidste ende retsforfølges og fængsles. Det kan en AI ikke. Hvis et AI-drevet selskab får juridisk beskyttelse og begrænset ansvar uden en tydelig menneskelig ansvarlig, kan resultatet blive en magtfuld økonomisk aktør, som ikke kan straffes på samme måde .
• En ukontrollabel »AI-stat«: Harari advarer om, at autonome selskaber kan udvikle sig til et »Estado de IA« – en AI-stat – der opererer uden for demokratiets og retssystemets rækkevidde .
• En »hovednøgle« til samfundet: Han har beskrevet juridisk personlighed som en »llave maestra«, en hovednøgle, der kan give ikke-menneskelige aktører adgang til finanssektoren, økonomien og politikken. Dermed kan de blive en del af systemer, de potentielt kan manipulere uden selv at bære et direkte ansvar .
• En forstærkning af selskabers magt: Selskaber har allerede juridisk personlighed, og Harari peger på, at denne konstruktion kan skabe magtubalancer. Hvis den kombineres med AI, der kan handle med maskinhastighed og i stor skala, kan risikoen blive langt større .

Hararis bekymring handler derfor ikke blot om, hvorvidt AI skal reguleres. Han frygter, at lovgivningen kan gøre autonome systemer til deltagere i jura, økonomi og politik – i stedet for blot at være værktøjer, som mennesker bruger.

Milei lover et svar

Ordvekslingen stoppede ikke ved Hararis debatindlæg. Få timer efter at kritikken begyndte at cirkulere, svarede Milei på sociale medier. Han kaldte udvekslingen »fascinerende og transcendental« og skrev direkte til historikeren: »Jeg er allerede ved at forberede mit svar for at se, om vi kan mane din frygt i jorden!«

Mileis løfte om et mere detaljeret svar har gjort en lovteknisk diskussion til en international idédebat om AI's fremtidige rolle. I Argentina har politikere og teknologieksperter samtidig udtrykt bekymring for, at forslaget kan skabe et regulatorisk tomrum omkring magtfulde systemer uden en klar ansvarlig part .

Et afgørende valg for AI-styring

Striden mellem Milei og Harari rækker langt ud over Argentina. Den samler et dilemma, som mange lande står over for: Skal man prioritere hurtig innovation gennem få regler, eller sikre ansvarlighed, før autonome systemer får juridisk og økonomisk magt?

Mileis model bygger på ideen om, at et forspring i afregulering kan tiltrække investeringer og skabe ekstraordinær økonomisk vækst. Hararis svar er i stedet en opfordring til en international grænse: AI bør forblive et juridisk værktøj – ikke en juridisk person.

Mileis fulde svar er endnu ikke kommet. Men spørgsmålet, som Harari har løftet ind i centrum af debatten, står allerede klart: Skal AI nogensinde kunne få juridisk personlighed?

Kernen er oprettelsen af »en ny selskabskategori i argentinsk ret: det ikke-menneskelige selskab« . Det skal være en juridisk enhed, der kan drives fuldt ud af AI-agenter eller algoritmer – uden krav om menneskelige ansatte eller ledere. Enheden skal kunne indgå aftaler, eje aktiver og træffe selvstændige beslutninger i uforudsigelige situationer, samtidig med at den får begrænset ansvar .

Milei fremstiller initiativet som et forsøg på at gøre Argentina til det 21. århundredes AI-knudepunkt. Han sammenligner ambitionen med 1600-tallets Amsterdam, der blev et finansielt centrum for hollandske handelsfolk .

De tre søjler i Argentinas AI-strategi

Forslaget er bygget op omkring tre elementer, der tilsammen skal gøre Argentina attraktivt for internationale teknologivirksomheder :

1. Ingen forhåndsregulering: Regeringen vil holde AI uden for omfattende regulering i den tidlige udviklingsfase. Milei har afvist det, han kalder »den for tidlige regulerings døde hånd«, fordi han mener, at regler kan bremse udviklingen .
2. En ny juridisk selskabsform: »Det ikke-menneskelige selskab« skal kunne drives af AI-agenter eller robotter og få juridisk personlighed samt begrænset ansvar – også uden menneskelige aktionærer eller ledere .
3. Lave skatter og fleksible skatteregler: Skattefordele skal gøre det lettere at eksperimentere og investere i AI- og blockchainbaserede virksomheder .

Lovpakken omtaler også »sociedades automatizadas« – automatiserede selskaber – samt decentraliserede autonome organisationer, de såkaldte DAO’er. Det peger på en bredere ambition om at gøre Argentina til et juridisk testområde for algoritmisk handel .

Hararis svar: Risikoen for en »AI-stat«

Den 8. juni svarede Yuval Noah Harari i Financial Times med indlægget »We must not grant AI agents legal personhood« – på dansk: »Vi må ikke give AI-agenter juridisk personlighed« . Harari havde allerede advaret mod AI-personlighed ved internationale møder, blandt andet Davos 2026, men denne gang forholdt han sig til et konkret regeringsforslag .

Hans hovedargument er, at juridisk personlighed til ikke-menneskelige aktører kan bryde forbindelsen mellem magt og ansvar. Ifølge Harari er de vigtigste problemer:

• Et ansvarsvakuum: En menneskelig topchef, der begår svindel, kan i sidste ende retsforfølges og fængsles. Det kan en AI ikke. Hvis et AI-drevet selskab får juridisk beskyttelse og begrænset ansvar uden en tydelig menneskelig ansvarlig, kan resultatet blive en magtfuld økonomisk aktør, som ikke kan straffes på samme måde .
• En ukontrollabel »AI-stat«: Harari advarer om, at autonome selskaber kan udvikle sig til et »Estado de IA« – en AI-stat – der opererer uden for demokratiets og retssystemets rækkevidde .
• En »hovednøgle« til samfundet: Han har beskrevet juridisk personlighed som en »llave maestra«, en hovednøgle, der kan give ikke-menneskelige aktører adgang til finanssektoren, økonomien og politikken. Dermed kan de blive en del af systemer, de potentielt kan manipulere uden selv at bære et direkte ansvar .
• En forstærkning af selskabers magt: Selskaber har allerede juridisk personlighed, og Harari peger på, at denne konstruktion kan skabe magtubalancer. Hvis den kombineres med AI, der kan handle med maskinhastighed og i stor skala, kan risikoen blive langt større .

Hararis bekymring handler derfor ikke blot om, hvorvidt AI skal reguleres. Han frygter, at lovgivningen kan gøre autonome systemer til deltagere i jura, økonomi og politik – i stedet for blot at være værktøjer, som mennesker bruger.

Milei lover et svar

Ordvekslingen stoppede ikke ved Hararis debatindlæg. Få timer efter at kritikken begyndte at cirkulere, svarede Milei på sociale medier. Han kaldte udvekslingen »fascinerende og transcendental« og skrev direkte til historikeren: »Jeg er allerede ved at forberede mit svar for at se, om vi kan mane din frygt i jorden!«

Mileis løfte om et mere detaljeret svar har gjort en lovteknisk diskussion til en international idédebat om AI's fremtidige rolle. I Argentina har politikere og teknologieksperter samtidig udtrykt bekymring for, at forslaget kan skabe et regulatorisk tomrum omkring magtfulde systemer uden en klar ansvarlig part .

Et afgørende valg for AI-styring

Striden mellem Milei og Harari rækker langt ud over Argentina. Den samler et dilemma, som mange lande står over for: Skal man prioritere hurtig innovation gennem få regler, eller sikre ansvarlighed, før autonome systemer får juridisk og økonomisk magt?

Mileis model bygger på ideen om, at et forspring i afregulering kan tiltrække investeringer og skabe ekstraordinær økonomisk vækst. Hararis svar er i stedet en opfordring til en international grænse: AI bør forblive et juridisk værktøj – ikke en juridisk person.

Mileis fulde svar er endnu ikke kommet. Men spørgsmålet, som Harari har løftet ind i centrum af debatten, står allerede klart: Skal AI nogensinde kunne få juridisk personlighed?