Kendelsen: Et proceduremæssigt nederlag for tech-giganterne

Et dommerpanel på tre dommere i den 9. kreds afsagde en 24-siders kendelse, der afviste virksomhedernes appel . Afgørende er, at domstolen ikke tog stilling til, hvorvidt Section 230 i Communications Decency Act i sidste ende beskytter platformene mod disse krav. I stedet fastslog den, at virksomhedernes appel var proceduremæssigt for tidlig – Section 230-forsvaret skal fremføres under en retssag, ikke bruges som et øjeblikkeligt grundlag for at afvise søgsmålene, før der overhovedet er indsamlet beviser . Domstolen beskrev Section 230 som et ansvarsforsvar, der skal bevises i retten, ikke en blanket immunitet mod overhovedet at blive sagsøgt .

Virksomhedernes argument: Section 230 beskytter platformenes design

Meta, Google, TikTok og Snap argumenterede for, at Section 230 i Communications Decency Act beskytter interaktive computertjenester mod at blive behandlet som "udgiver" af tredjepartsindhold, og at afhængighedskravene grundlæggende handler om, hvordan de har udgivet og kurateret indhold . Virksomhederne søgte en umiddelbar interlocutorisk appel for at få sagerne afvist helt med den begrundelse, at anklagerne falder ind under det, Section 230 var designet til at beskytte – nemlig platformenes beslutninger om, hvilket indhold der vises, og hvordan deres tjenester designes . Separat bad Meta appeldomstolen om at udsætte retssagen anlagt af 29 delstatsadvokater, men domstolen afviste også denne anmodning .

Sagsøgernes modargument: Produktdesign er ikke tredjepartsindhold

Sagsøgerne – heriblandt forældre, skoledistrikter og delstatsadvokater – argumenterede for, at søgsmålene ikke handler om tredjepartsindhold, men om selve platformenes design: algoritmer, notifikationssystemer, uendelig scroll-funktioner og andre designelementer, der bevidst er gjort afhængighedsskabende . De hævdede, at virksomhedernes appel var en proceduremæssig taktik, og at Section 230 er et bevisbyrdeforsvar, der skal afgøres i retten, ikke en jurisdiktionsbarriere mod at blive sagsøgt . Den 9. kreds' kendelse bemærkede, at Kongressen vedtog Section 230 for at beskytte platforme mod ansvar for, hvad brugere poster – ikke for at beskytte virksomheder mod krav om, at de byggede platforme designet til at gøre børn afhængige .

Hvad sker der nu

Kendelsen baner vejen for, at mere end 3.000 sammenlagte søgsmål (herunder dem fra Multi-District Litigation ved den nordlige distriktsdomstol i Californien) kan gå videre til bevisoptagelse og mod potentielle retssager . Virksomhederne kan stadig påberåbe sig Section 230 som et forsvar under retssagen, men de har tabt forsøget på at få sagerne afvist på det tidligste stadium. Denne afgørelse repræsenterer et betydeligt proceduremæssigt skift i, hvordan domstolene fortolker Section 230, og kan potentielt omforme det juridiske landskab for sociale medie-virksomheder, der står over for lignende krav i fremtiden .

Kendelsen: Et proceduremæssigt nederlag for tech-giganterne

Et dommerpanel på tre dommere i den 9. kreds afsagde en 24-siders kendelse, der afviste virksomhedernes appel . Afgørende er, at domstolen ikke tog stilling til, hvorvidt Section 230 i Communications Decency Act i sidste ende beskytter platformene mod disse krav. I stedet fastslog den, at virksomhedernes appel var proceduremæssigt for tidlig – Section 230-forsvaret skal fremføres under en retssag, ikke bruges som et øjeblikkeligt grundlag for at afvise søgsmålene, før der overhovedet er indsamlet beviser . Domstolen beskrev Section 230 som et ansvarsforsvar, der skal bevises i retten, ikke en blanket immunitet mod overhovedet at blive sagsøgt .

Virksomhedernes argument: Section 230 beskytter platformenes design

Meta, Google, TikTok og Snap argumenterede for, at Section 230 i Communications Decency Act beskytter interaktive computertjenester mod at blive behandlet som "udgiver" af tredjepartsindhold, og at afhængighedskravene grundlæggende handler om, hvordan de har udgivet og kurateret indhold . Virksomhederne søgte en umiddelbar interlocutorisk appel for at få sagerne afvist helt med den begrundelse, at anklagerne falder ind under det, Section 230 var designet til at beskytte – nemlig platformenes beslutninger om, hvilket indhold der vises, og hvordan deres tjenester designes . Separat bad Meta appeldomstolen om at udsætte retssagen anlagt af 29 delstatsadvokater, men domstolen afviste også denne anmodning .

Sagsøgernes modargument: Produktdesign er ikke tredjepartsindhold

Sagsøgerne – heriblandt forældre, skoledistrikter og delstatsadvokater – argumenterede for, at søgsmålene ikke handler om tredjepartsindhold, men om selve platformenes design: algoritmer, notifikationssystemer, uendelig scroll-funktioner og andre designelementer, der bevidst er gjort afhængighedsskabende . De hævdede, at virksomhedernes appel var en proceduremæssig taktik, og at Section 230 er et bevisbyrdeforsvar, der skal afgøres i retten, ikke en jurisdiktionsbarriere mod at blive sagsøgt . Den 9. kreds' kendelse bemærkede, at Kongressen vedtog Section 230 for at beskytte platforme mod ansvar for, hvad brugere poster – ikke for at beskytte virksomheder mod krav om, at de byggede platforme designet til at gøre børn afhængige .

Hvad sker der nu

Kendelsen baner vejen for, at mere end 3.000 sammenlagte søgsmål (herunder dem fra Multi-District Litigation ved den nordlige distriktsdomstol i Californien) kan gå videre til bevisoptagelse og mod potentielle retssager . Virksomhederne kan stadig påberåbe sig Section 230 som et forsvar under retssagen, men de har tabt forsøget på at få sagerne afvist på det tidligste stadium. Denne afgørelse repræsenterer et betydeligt proceduremæssigt skift i, hvordan domstolene fortolker Section 230, og kan potentielt omforme det juridiske landskab for sociale medie-virksomheder, der står over for lignende krav i fremtiden .