Raoul Pal afviser fortællingen om, at krypto er død: Bitcoin slår Nasdaq 100

Bitcoin mod Nasdaq 100: Hvad viser afkastet?

For at sammenligne udviklingen tager Pal udgangspunkt i bunden af likviditetscyklussen i 2022. Det var perioden efter FTX-kollapset, hvor Bitcoin faldt til omkring 15.700 dollar i november samme år .

Fra dette absolutte lavpunkt er Bitcoin ifølge Pal steget cirka 4,1 til 4,3 gange, svarende til et afkast på omkring 318 procent . Nasdaq 100 – et amerikansk aktieindeks med stor vægt på teknologi- og AI-selskaber – er i den samme periode steget cirka 2,9 gange, eller omkring 187 procent .

Det udfordrer fortællingen om en »stor rotation«, hvor investorer skulle have forladt krypto til fordel for techaktier. Hvis kapitalen i stor stil var flyttet fra Bitcoin til chip- og AI-selskaber, burde forskellen i afkast ifølge Pal have set meget anderledes ud .

Faldet til 60.000 dollar er ifølge Pal ikke et bear market

Bitcoin-investorer har mærket et voldsomt tilbageslag, da kursen faldt fra en rekord omkring 126.000 dollar til området omkring 60.000 dollar. Pal afviser dog, at bevægelsen skal betegnes som et nyt bear market.

»Det er en grim korrektion i et bull market«, sagde han i et video­interview om kursudviklingen . Forskellen er vigtig: Et bear market peger på en længerevarende, strukturel nedtrend, mens en korrektion i et bull market kan være en smertefuld, men normal del af en større opadgående cyklus.

Pal forklarer ikke svækkelsen med et fundamentalt problem i krypto. I stedet peger han på en midlertidig amerikansk likviditets-luftlomme, der hænger sammen med statskassens kontantstyring og udviklingen i den amerikanske statsgæld. Når der bliver færre dollar i det finansielle system, rammes risikofyldte aktiver med høj følsomhed – herunder Bitcoin – ofte først og hårdest .

Han har også sagt, at den kraftige stigning i guld »sugede al den marginale likviditet« ud af systemet. Det efterlod ifølge Pal færre nye kapitalstrømme til at understøtte Bitcoin-kursen .

Global likviditet er den centrale drivkraft

Kernen i Pals makroøkonomiske model er, at Bitcoins pris primært bestemmes af globale likviditetsforhold – snarere end kortsigtet investorstemning, detailinvestorernes handler eller den klassiske fireårige halveringscyklus .

Han følger blandt andet:

• den globale M2-pengemængde,
• dollarens styrke,
• centralbankernes rente­politik og
• mængden af kapital, der er tilgængelig i det finansielle system .

Ifølge denne model giver Bitcoins stilstand og korrektion i 2025-2026 mening, fordi markedet har været ramt af en betydelig likviditetsudstrømning. Pal knytter blandt andet udviklingen til juli 2025, hvor den amerikanske finansminister begyndte at genopbygge statens generelle konto og dermed trak omkring 700 milliarder dollar ud af systemet .

Det har ifølge Pal skabt en stor forskel mellem Bitcoins aktuelle kurs og den værdi, som hans likviditetsmodel indikerer. Han mener, at Bitcoin under normale likviditetsforhold allerede burde handle tæt på 160.000 dollar – en forskel på omkring 40 procent i forhold til den modelbaserede fair value .

»Banana zone«: Pals betingede kursmål

Pal er ikke kun ude på at afvise de pessimistiske argumenter. Han beskriver også et meget optimistisk scenarie for Bitcoin, hvis likviditetsforholdene vender.

Han bruger udtrykket »banana zone« om en periode med eksplosiv, næsten parabolsk kursstigning, der kan opstå, når den nuværende likviditetsmodvind forsvinder .

I Pals scenarie vil tilbagevendende dollar­likviditet lukke afstanden mellem Bitcoins aktuelle kurs og den modelberegnede fair value. Han forventer ikke nødvendigvis en langsom og stabil stigning, men en hurtig omprissætning. Et første logisk mål er ifølge hans vurdering omkring 160.000 dollar .

Markedsbilledet i begyndelsen af juni 2026

Da Pal offentliggjorde sin analyse den 3. juni, handlede Bitcoin i den lave ende af 62.000-dollarområdet . Samtidig var markedet præget af flere forhold, som gav næring til påstanden om, at krypto var ved at miste sin relevans:

• Udstrømninger fra ETF’er: Bitcoin-ETF’er havde samlet set oplevet udstrømninger på 396 millioner dollar over en periode på 13 dage, selv om enkelte fonde gik imod tendensen .
• Konkurrence fra guld: Pal anerkendte, at den tidligere stigning i guld havde trukket en del af den marginale kapital væk fra kryptomarkedet .
• Markedsfrygt: Det samlede kryptomarked havde på en weekend mistet 250 milliarder dollar i markedsværdi. Pal forklarede også denne bevægelse med mangel på dollar­likviditet snarere end med et specifikt problem i krypto .

Pal fastholder derfor, at likviditetsdrænet er midlertidigt og snart kan ophøre. Hvis den globale pengemængde igen begynder at vokse, mener han, at betingelserne kan være til stede for et nyt og potentielt historisk opsving på tværs af kryptomarkedet .