Forslaget havde regional opbakning og skulle erstatte Irans ensidige kontrol med en fælles regional forvaltningsmekanisme. Det indeholdt også mulighed for såkaldte "frivillige gebyrer" fra skibe, der benyttede ruterne .

Irans modforslag

Den iranske viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi fremlagde Teherans modforslag i et interview med iransk stats-tv 28. juli 2026 . Det består i hovedtræk af tre elementer:

• Den ene trafikretning, altså skibe på vej ind i Den Persiske Golf, skal gå udelukkende gennem iransk farvand.
• En del af den modsatte trafikretning, hvor skibe forlader Golfen, skal også føres gennem iransk farvand.
• Iran beskriver ordningen som midlertidig og tænkt som en vej til at genåbne strædet, men kræver samtidig effektivt tilsyn med centrale dele af begge skibsruter – også hvis der senere indgås en permanent aftale .

I praksis vil Iran dermed have den største del af kontrollen. Teheran ønsker at udvide sin kontrolzone længere mod den omanske side i stedet for at acceptere den lige deling mellem nord og syd, som Oman foreslog . Gharibabadi har sagt, at den omanske plan ikke imødekommer Irans sikkerhedshensyn, før der er opnået langsigtet regional stabilitet .

Et alvorligt tilbageslag for Omans mægling

Afvisningen har sat Omans mæglingsforsøg i stå. Gharibabadi beskrev Teherans modforslag som "endeligt" og advarede om, at Hormuzstrædet vil forblive lukket, hvis Muscat afviser det .

De to lande står fortsat langt fra hinanden i det grundlæggende spørgsmål: Skal strædet administreres i fællesskab, eller skal Iran have den dominerende rolle? Det lægger samtidig pres på Oman, der har forsøgt at fungere som neutral mægler.

En del af den bredere USA-Iran-konflikt

Irans position forværrer den bredere konfrontation med USA. Hormuzstrædet har været stort set lukket siden 28. februar 2026, da USA og Israel indledte en luftkampagne mod Iran . Irans Islamiske Revolutionsgarde, IRGC, har brugt magt til at opretholde den faktiske lukning .

Teherans afvisning af fælles forvaltning tyder på, at Iran ser kontrollen over strædet som et strategisk forhandlingsmiddel over for USA – ikke blot som et teknisk spørgsmål om sikker navigation. Selv efter at USA og Iran tidligere i 2026 indgik et aftalememorandum, har Iran afvist enhver ordning, der svækker landets ensidige myndighed .

Hormuzstrædets status

Hormuzstrædet er fortsat reelt blokeret "indtil videre". IRGC har erklæret, at ingen kommercielle eller militære skibe må passere uden Teherans godkendelse .

Ved udgangen af juli 2026 var der ingen aftale i sigte, og den globale energihandel var fortsat ramt af alvorlige forstyrrelser.

Forslaget havde regional opbakning og skulle erstatte Irans ensidige kontrol med en fælles regional forvaltningsmekanisme. Det indeholdt også mulighed for såkaldte "frivillige gebyrer" fra skibe, der benyttede ruterne .

Irans modforslag

Den iranske viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi fremlagde Teherans modforslag i et interview med iransk stats-tv 28. juli 2026 . Det består i hovedtræk af tre elementer:

• Den ene trafikretning, altså skibe på vej ind i Den Persiske Golf, skal gå udelukkende gennem iransk farvand.
• En del af den modsatte trafikretning, hvor skibe forlader Golfen, skal også føres gennem iransk farvand.
• Iran beskriver ordningen som midlertidig og tænkt som en vej til at genåbne strædet, men kræver samtidig effektivt tilsyn med centrale dele af begge skibsruter – også hvis der senere indgås en permanent aftale .

I praksis vil Iran dermed have den største del af kontrollen. Teheran ønsker at udvide sin kontrolzone længere mod den omanske side i stedet for at acceptere den lige deling mellem nord og syd, som Oman foreslog . Gharibabadi har sagt, at den omanske plan ikke imødekommer Irans sikkerhedshensyn, før der er opnået langsigtet regional stabilitet .

Et alvorligt tilbageslag for Omans mægling

Afvisningen har sat Omans mæglingsforsøg i stå. Gharibabadi beskrev Teherans modforslag som "endeligt" og advarede om, at Hormuzstrædet vil forblive lukket, hvis Muscat afviser det .

De to lande står fortsat langt fra hinanden i det grundlæggende spørgsmål: Skal strædet administreres i fællesskab, eller skal Iran have den dominerende rolle? Det lægger samtidig pres på Oman, der har forsøgt at fungere som neutral mægler.

En del af den bredere USA-Iran-konflikt

Irans position forværrer den bredere konfrontation med USA. Hormuzstrædet har været stort set lukket siden 28. februar 2026, da USA og Israel indledte en luftkampagne mod Iran . Irans Islamiske Revolutionsgarde, IRGC, har brugt magt til at opretholde den faktiske lukning .

Teherans afvisning af fælles forvaltning tyder på, at Iran ser kontrollen over strædet som et strategisk forhandlingsmiddel over for USA – ikke blot som et teknisk spørgsmål om sikker navigation. Selv efter at USA og Iran tidligere i 2026 indgik et aftalememorandum, har Iran afvist enhver ordning, der svækker landets ensidige myndighed .

Hormuzstrædets status

Hormuzstrædet er fortsat reelt blokeret "indtil videre". IRGC har erklæret, at ingen kommercielle eller militære skibe må passere uden Teherans godkendelse .

Ved udgangen af juli 2026 var der ingen aftale i sigte, og den globale energihandel var fortsat ramt af alvorlige forstyrrelser.