Kim Yo-jong advarer Japan: Nordkorea truer med »nye militære muligheder«

Kim beskyldte Japan for at være i gang med en »forvandling til en krigsstat« og for at vende tilbage til rollen som en »krigsforbryderstat« – angiveligt med støtte fra Washington .

Tomahawk-testen blev det konkrete udløsende punkt

Den direkte anledning var Japans første testaffyring af et Tomahawk-krydsermissil fra et krigsskib. Den japanske maritime selvforsvarsstyrke affyrede 29. juli 2026 et amerikanskproduceret missil fra Aegis-destroyeren JS Chokai i Stillehavet .

Testen er et vigtigt skridt i Tokyos plan om at opbygge en langtrækkende slagkraft. Tomahawk er et præcisionsstyret krydsermissil til angreb mod landmål og kan ramme mål mere end 1.600 kilometer væk .

Kim fremhævede også Japans planer om at købe 400 Tomahawk-missiler. Aftalen er knyttet til en bredere og historisk udvidelse af landets forsvarskapacitet og har en værdi på over 2 milliarder dollar .

Hvorfor mener Kim, at Japan bliver en »krigsstat«?

Kim Yo-jongs argumentation bygger især på tre punkter:

• Et brud med den traditionelle defensive linje: Hun mener, at Japan bevæger sig væk fra landets forfatningsmæssigt begrænsede politik, der officielt har været orienteret mod et »udelukkende defensivt forsvar« .
• Udvikling af langtrækkende angrebskapacitet: Ifølge Kim giver missiler som Tomahawk Japan mulighed for at ramme mål langt uden for landets nærområde og dermed opbygge en kapacitet til forebyggende angreb.
• Amerikansk støtte: Hun kritiserede USA for at gøre det muligt for Tokyo at gennemføre denne oprustning .

Nordkorea pegede desuden på Japans deltagelse i USA-ledede militærøvelser på Filippinerne og andre missiltest som tegn på en bredere militær udvidelse .

Japans forsvarsudgifter når nye højder

Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor Japan gennemfører den mest omfattende militære udvidelse i landets nyere historie.

Japans kabinet har godkendt et rekordstort forsvarsbudget på over 9 billioner yen – omkring 58-59 milliarder dollar – for finansåret 2026. For finansåret 2025 var budgettet 8,7 billioner yen, svarende til cirka 55 milliarder dollar. Tokyo har samtidig en plan om næsten at fordoble de årlige forsvarsudgifter til 2 procent af bruttonationalproduktet inden 2027 .

Forsvarsminister Shinjiro Koizumi skrev i forordet til den nye forsvarsredegørelse, at Japan må styrke og omforme sine forsvarskapaciteter med en »stærkere følelse af hast og krise end nogensinde før« .

Hvidbog: Den mest alvorlige situation siden Anden Verdenskrig

Japans forsvarshvidbog for 2026 blev offentliggjort 4. august – dagen før Kim Yo-jongs udmelding. Den beskriver sikkerhedssituationen omkring Japan som »den mest alvorlige og komplekse siden afslutningen på Anden Verdenskrig« .

Dokumentet fremhæver især:

• Kinas voksende militære aktivitet i Stillehavsområdet.
• Ruslands militære samarbejde med Kina og støtte til Nordkoreas militære modernisering.
• Nordkoreas fortsatte udvikling af atomvåben og missiler.
• Mere provokerende bombeflypatruljer og tættere militær koordinering mellem Kina, Rusland og Nordkorea .

Den japanske regering fremstiller derfor de langtrækkende missiler som et middel til afskrækkelse og selvforsvar – ikke som et ønske om at føre angrebskrig. Forsvarsministeriet fastholder, at kapaciteten er strengt defensiv og skal gøre det muligt at afværge regionale trusler .

Kina frygter japansk militarisme

Nordkorea er ikke alene om at kritisere Japans Tomahawk-test. Kina har sagt, at affyringen afspejler Japans hensigt om at underminere kinesiske interesser og skade det kinesiske folk. Beijing har samtidig udtrykt bekymring for, at japansk militarisme er på vej tilbage .

Kinas reaktion afspejler den bredere regionale konflikt om, hvor grænsen går mellem legitimt selvforsvar og en egentlig offensiv militær kapacitet. For Tokyo handler oprustningen om at reagere på et mere usikkert sikkerhedsmiljø. For Beijing og Pyongyang er den samme udvikling et tegn på, at Japan er ved at opgive efterkrigstidens begrænsninger.

Kritikken kan også tjene Nordkoreas egne formål

Flere medier og analytikere vurderer, at Kim Yo-jongs udmelding har et dobbelt formål. Ved at fremstille Japan som en stadig mere militariseret stat, der støttes af USA, kan Pyongyang beskrive sine egne atom- og missilprogrammer som nødvendige defensive modtræk .

Det følger et velkendt mønster i Nordkoreas officielle retorik: Jo større den ydre trussel fremstilles, desto lettere bliver det for regimet at legitimere både våbenudvikling og en hård sikkerhedspolitik internt. Udmeldingen siger derfor ikke i sig selv, hvilke konkrete militære skridt Nordkorea vil tage – men den viser, hvordan Japans nye slagkraft allerede indgår i Pyongyangs begrundelse for yderligere oprustning.