Irans tredelte trussel mod lande, der støtter USA's pres

Irans sekretær for Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd, Mohsen Rezaei, har advaret nabolandene mod at slutte sig til Washingtons kampagne for at isolere Irans økonomi. Ifølge Rezaei kan lande, der deltager, blive behandlet som fjender. Teheran vil i så fald kunne ramme deres interesser og forhindre olie i at forlade Den Persiske Golf og Hormuzstrædet. ^IC

Udmeldingen var et direkte svar på USA's præsident Donald Trumps løfte om den "mest knusende økonomiske operation" mod Iran. Washington har samtidig advaret om alvorlige konsekvenser for regeringer, banker og virksomheder, der giver Teheran en økonomisk "livline". ^NR

Rezaeis tredelte strategi

Omtalen af Rezaeis interview beskriver en gradvis eskalation – ikke en umiddelbar trussel mod alle nabolande.

1. Forsøge at holde nabolandene ude

Det første trin er diplomatisk. Rezaei siger, at Iran vil opfordre de omkringliggende regeringer til ikke at deltage i det, Teheran kalder USA's økonomiske krig. Målet er at forhindre nabolande i at hjælpe med at håndhæve sanktioner eller lægge pres på Irans handel. ^CA

2. Betragte deltagerne som fjender og ramme deres interesser

Hvis et naboland alligevel går videre, siger Rezaei, at Teheran vil betragte landet som fjendtligt og ramme dets interesser. De tilgængelige oplysninger fastslår ikke, hvilke konkrete aktiver eller aktiviteter advarslen omfatter. Den bør derfor læses som en bred trussel om gengældelse – ikke som en detaljeret operationsplan. ^LC

3. Eskalere mod olieruterne

Det mest vidtrækkende trin handler om energiforsyningen. Rezaei siger, at hvis de omkringliggende lande slutter sig til USA's kampagne, vil "ikke en dråbe olie" forlade Den Persiske Golf og Hormuzstrædet. Han truer også med, at Iran kan ramme andre olieeksportveje fra Den Persiske Golf, herunder ruter, der er tænkt som alternativer til strædet. ^I

Der er ikke troværdige oplysninger om, hvilke alternative ruter Iran konkret henviser til, eller præcis hvilke handlinger Teheran vil iværksætte. Det er væsentligt, fordi udmeldingen beskriver en trussel om en bredere forstyrrelse – men ikke en offentligt dokumenteret taktisk plan.

Derfor er Hormuzstrædet centralt

Advarslen kommer på baggrund af en krig, der begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran den 28. februar 2026. Iran har siden forsøgt at få kontrol over Hormuzstrædet, mens angreb og restriktioner har reduceret den kommercielle skibstrafik kraftigt. Brookings har rapporteret, at forsikring for mange skibe enten ikke kunne fås eller blev uoverkommeligt dyr, og at søfolk ikke ønskede at gennemføre rejsen. Strædet var derfor reelt lukket. ^CB

Hormuz er dermed mere end et isoleret konfliktpunkt mellem USA og Iran. Det er den vigtigste maritime indsejling til Den Persiske Golf og en afgørende rute for den globale energihandel. Hvis Iran også forsøger at udvide restriktionerne til andre eksportkorridorer, vil de økonomiske konsekvenser kunne række langt ud over den direkte amerikansk-iranske konflikt.

Sådan beskriver Teheran USA's sanktioner

Irans udenrigsministeriums talsmand, Esmaeil Baghaei, har kaldt de varslede tiltag for "økonomisk terrorisme". Han afviser samtidig Washingtons forsøg på at presse andre landes banker, virksomheder og transportinfrastruktur til at stoppe lovlig handel med Iran. Baghaei beskriver de såkaldte sekundære sanktioner som et krav på en ekstraterritorial myndighed over selvstændige stater. ^RYK

Udenrigsminister Abbas Araghchi har på samme måde afvist Trumps tale om en "økonomisk D-dag". Ifølge Araghchi vil tvang og økonomisk pres ikke få Teheran til at give indrømmelser. Iranske embedsmænd fastholder, at diplomati fortsat er muligt på vilkår, Iran kan acceptere, men forhandlingerne mellem USA og Iran beskrives som fastlåste – blandt andet om Hormuzstrædets fremtid. ^GN

Washingtons »enten med os eller imod os«

USA's kampagne retter sig ikke kun mod iranske enheder, men også mod det netværk, der gør det muligt for Iran at fortsætte sin handel. Finansminister Scott Bessent har sagt, at landene må vælge mellem at støtte Washington eller møde konsekvenser. Administrationen har samtidig truet regeringer, virksomheder og finansielle institutioner, der giver Iran en økonomisk livline. ^NRB

Bessent har beskrevet strategien som en kombination af den eksisterende blokade og det, han kalder de hårdeste sanktioner i historien. Washington har også opfordret Kina til at samarbejde med preskampagnen. ^R

Kina er den afgørende prøve

Kinas rolle gør det svært at vurdere, hvor effektiv kampagnen bliver. Reuters har med henvisning til data fra Kpler rapporteret, at Kina købte over 80 procent af Irans eksporterede olie i 2025. ^R Hvis Beijing fortsætter med at købe iransk olie, kan Iran bevare en vigtig afsætningskanal, selv om USA retter presset mod skibsfart, finanssektoren og mellemled.

Striden handler derfor ikke kun om sanktioner mod Iran. Den handler også om, hvorvidt USA kan overtale store handelspartnere til at håndhæve landets restriktioner – og om disse partnere vil acceptere de økonomiske og geopolitiske omkostninger.

Hvad betyder advarslen?

Rezaeis budskab kombinerer diplomatisk pres med en eskaleringsstige: Først skal nabolandene holdes ude af Washingtons kampagne. Derefter skal de, der deltager, straffes, og til sidst trues de energiruter, som gør deres deltagelse mulig. Samtidig kobler udmeldingen sanktionsstriden direkte til det allerede stærkt begrænsede Hormuzstræde.

Den mest forsigtige konklusion er, at Teheran signalerer vilje til at udvide den økonomiske slagmark, hvis udenlandske regeringer hjælper med at isolere Iran. De konkrete mål og metoder er fortsat uklare, mens forhandlingerne står stille, og Washington bevæger sig mod en bredere håndhævelse af presset. ^LIG