Iran advarer Golf-naboer mod Trumps økonomiske pres

Iran har advaret landene omkring Den Persiske Golf mod at tilslutte sig Washingtons planlagte økonomiske preskampagne. Mohsen Rezaei, generalsekretær for Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd, siger, at lande, der deltager, vil blive betragtet som fjender, og at Teheran kan ramme deres interesser – herunder alternative ruter for olieeksport fra Den Persiske Golf. 27

Hvad truer Iran med?

Advarslen er især rettet mod landene omkring Den Persiske Golf. Rezaei siger, at Iran vil slå igen mod deres interesser, hvis de deltager i det, Teheran kalder USA's »økonomiske krig«.

Han advarer samtidig om, at Iran kan forhindre olie i at forlade Den Persiske Golf og Hormuzstrædet. Også alternative ruter, der er udviklet for at omgå strædet, kan ifølge ham blive mål for angreb. 19

Udmeldingen er en trussel og ikke dokumentation for, at alle mulige gengældelsesaktioner allerede er beordret. Formålet synes at være at afskrække nabolandenes regeringer fra at hjælpe Washington med at håndhæve økonomiske restriktioner mod Iran. 23

Rezaeis strategi i tre trin

Rezaei beskrev Irans regionale tilgang som en rækkefølge, der begynder med diplomati og kun eskalerer, hvis nabolandene fortsat støtter USA's kampagne:

1. Forhandle: Iran vil først søge samtaler med nabolandene for at dæmpe spændingerne.
2. Overtale: Derefter vil Teheran forsøge at få landene til at distancere sig fra USA gennem diplomatisk kontakt. Rezaei beskrev det som brug af »behagelige ord« og tid til at genoverveje deres position. 2
3. Tvinge eller gengælde: Hvis et naboland fortsat stiller sig på Washingtons side, kan Iran gå videre til handling mod dets interesser – herunder mulige angreb på alternative ruter for olieeksport fra Den Persiske Golf. 79

Rezaei siger, at Iran ikke ønsker at udvide konflikten. Men hans plan kobler et tilbud om deeskalering sammen med en klar advarsel om optrapning, hvis regionale regeringer slutter sig til USA's preskampagne. 39

Derfor er Hormuzstrædet så vigtigt

Hormuzstrædet står centralt i konflikten, fordi Irans advarsel ikke kun handler om finansielle sanktioner, men også om energi og adgang til søvejene. Rezaei fastholder, at strædet er lukket, og advarer om, at lande, der støtter USA, kan blive ramt både dér og på andre ruter, som bruges til at transportere olie ud af Den Persiske Golf. 19

Alternative ruter kan dog ikke nødvendigvis erstatte strædets fulde kapacitet. En analyse, som Al Jazeera har citeret, vurderer, at tre mulige olierørledninger tilsammen kan håndtere omkring 9 millioner tønder om dagen. Det står over for cirka 20 millioner tønder dagligt gennem Hormuzstrædet. 14

Skibstrafikken var allerede blevet kraftigt reduceret ifølge den rapportering, der indgår i materialet. På en nylig dag passerede kun fire handelsskibe strædet, og der blev ikke registreret store tankskibe med råolie eller flydende naturgas. 19

Teherans argument om national suverænitet

Irans diplomatiske svar har især rettet sig mod USA's brug af sekundære sanktioner – sanktioner, der skal presse virksomheder, banker eller andre aktører i tredjelande til at stoppe handelen med Iran.

Udenrigsministeriets talsmand, Esmaeil Baghaei, kaldte politikken en amerikansk »ekstraterritorial suverænitet« over selvstændige FN-medlemsstater. Han mener, at Washington ikke lovligt kan tvinge udenlandske banker, virksomheder eller lufthavne til at opgive lovlig handel med Iran. Ifølge ham truer denne fremgangsmåde princippet om staters suverænitet. 1726

Udenrigsminister Abbas Araghchi afviste særskilt sanktionsstrategien som dømt til at mislykkes og beskrev den som en velkendt gentagelse af den samme preskampagne. 1

Samlet fremstiller Teheran derfor konflikten som mere end en bilateral strid om sanktioner. Iran beskriver USA's forsøg på at få andre lande til at afbryde handelsforbindelserne som et indgreb i disse landes egen økonomiske og politiske selvbestemmelse. 38

En fastlåst konflikt mellem USA og Iran

Advarslerne kom, mens forhandlingerne stod stille, og konfrontationen ifølge den foreliggende rapportering var vokset til en bredere krig og maritim krise. Irans position blev samtidig skærpet af lukningen af Hormuzstrædet og det efterfølgende fald i den kommercielle skibstrafik. 169

Washington pressede imens andre regeringer til at vælge, om de ville følge USA's kampagne. Finansminister Scott Bessent sammenfattede positionen med advarslen: »Enten er I med os, eller også er I imod os.« 1

Iran fremstiller USA's strategi som et forsøg på at isolere landet økonomisk, svække den nationale sammenhængskraft og fremprovokere uro sideløbende med det militære pres. Det er Teherans beskrivelse af Washingtons mål – ikke et uafhængigt fastslået faktum. 9

Det umiddelbare budskab til nabolandene er derfor todelt: Iran tilbyder først forhandling og diplomatisk overtalelse, men advarer om, at regeringer, der slutter sig til USA's kampagne, kan blive omklassificeret som fjender og møde gengældelse, der rammer deres interesser og energiinfrastruktur.