Angrebene knækker ikke selve kryptografien bag WebAuthn eller FIDO2. I stedet udnytter de svagheder i Chromes cloudbaserede autentificering og i processen, hvor en enhed tilknyttes igen . Alle tre angreb forudsætter, at Windows-computeren allerede er kompromitteret af malware.
I den første variant udtrækker malware Chromes TPM-indpakkede enhedsidentitetsnøgle fra den lokale fil passkey_enclave_state. Nøglen bruges derefter via legitime Windows CNG-API'er til at signere angriberens egne forespørgsler.
Resultatet er en gyldig WebAuthn-godkendelse, uden at offeret ser en anmodning om fingeraftryk, pinkode eller anden brugerinteraktion. Angrebet virker dog kun mod tjenester, der ikke kontrollerer bit'et for User Verified (UV) i autentificeringsdataene .
Det udnytter: at cloud-autentificeringen stoler på en lokalt gemt enhedsidentitetsnøgle, samt at nogle websteder ikke håndhæver brugerbekræftelse.
Silver-varianten sletter eller ugyldiggør den lokale passkey_enclave_state-fil, så Chrome tvinges til at tilknytte enheden på ny. Under denne gentilmelding opretter Chrome kortvarigt UV-nøglen i et forsinket forløb. I dette tidsrum kan angriberen registrere sin egen UV-nøgle.
Googles cloud-autentificering validerer ikke attesteringen af den nye nøgle. Derfor får godkendelser, der er signeret med angriberens nøgle, UV-flaget sat til 1 – også på websteder, der kræver brugerbekræftelse. Angriberen får dermed en varig adgang fra sin egen computer, og offerets enhed behøver ikke længere være online .
Det udnytter: manglende attestationskontrol ved gentilmelding af en enhed og muligheden for at slette enclave-statusfilen uden beskyttelse.
Den alvorligste variant starter på samme måde med en ny tilknytning af enheden. Derefter dumper malware Chromes proceshukommelse for at finde Security Domain Secret (SDS).
SDS er en 32 byte lang symmetrisk nøgle, der krypterer alle synkroniserede adgangsnøgler på brugerens Google-konto. Med SDS kan en angriber dekryptere både eksisterende og fremtidige synkroniserede private adgangsnøgler. Det kan i praksis give fuld kontrol over alle tjenester, der er beskyttet af disse nøgler .
Google skrev tidligere SDS i klartekst i Chromes output fra chrome://device-log/FIDO. Denne logning er siden blevet fjernet efter Unit 42's rapportering, men problemet med, at hemmeligheden kan være tilgængelig i Chromes hukommelse, består fortsat .
Det udnytter: at SDS ligger i klartekst i Chromes proceshukommelse under tilknytningsforløbet.
Den grundlæggende Pass-ta-key-teknik kan ramme alle tjenester, der ikke kontrollerer UV-flaget. Unit 42 identificerede eBay som et eksempel på et websted, der ikke håndhævede kontrollen. eBay har siden rettet problemet .
Forskerne bemærkede, at et overraskende stort antal websteder angiver userVerification: "required", når en adgangsnøgle oprettes, men aldrig kontrollerer det UV-bit, der returneres ved login .
SDS fungerer som hovednøglen til alle synkroniserede adgangsnøgler på Google-kontoen. Hvis den bliver stjålet:
På baggrund af Unit 42's resultater er de vigtigste anbefalinger:
userVerification: "required" – ikke "preferred" – ved følsomme handlinger .På offentliggørelsestidspunktet, den 3. august 2026, var der ikke tildelt et CVE-nummer, og Google havde ikke offentligt bekræftet, om Silver- eller Golden-angrebsvejene ville blive rettet direkte .
Angrebene knækker ikke selve kryptografien bag WebAuthn eller FIDO2. I stedet udnytter de svagheder i Chromes cloudbaserede autentificering og i processen, hvor en enhed tilknyttes igen . Alle tre angreb forudsætter, at Windows-computeren allerede er kompromitteret af malware.
I den første variant udtrækker malware Chromes TPM-indpakkede enhedsidentitetsnøgle fra den lokale fil passkey_enclave_state. Nøglen bruges derefter via legitime Windows CNG-API'er til at signere angriberens egne forespørgsler.
Resultatet er en gyldig WebAuthn-godkendelse, uden at offeret ser en anmodning om fingeraftryk, pinkode eller anden brugerinteraktion. Angrebet virker dog kun mod tjenester, der ikke kontrollerer bit'et for User Verified (UV) i autentificeringsdataene .
Det udnytter: at cloud-autentificeringen stoler på en lokalt gemt enhedsidentitetsnøgle, samt at nogle websteder ikke håndhæver brugerbekræftelse.
Silver-varianten sletter eller ugyldiggør den lokale passkey_enclave_state-fil, så Chrome tvinges til at tilknytte enheden på ny. Under denne gentilmelding opretter Chrome kortvarigt UV-nøglen i et forsinket forløb. I dette tidsrum kan angriberen registrere sin egen UV-nøgle.
Googles cloud-autentificering validerer ikke attesteringen af den nye nøgle. Derfor får godkendelser, der er signeret med angriberens nøgle, UV-flaget sat til 1 – også på websteder, der kræver brugerbekræftelse. Angriberen får dermed en varig adgang fra sin egen computer, og offerets enhed behøver ikke længere være online .
Det udnytter: manglende attestationskontrol ved gentilmelding af en enhed og muligheden for at slette enclave-statusfilen uden beskyttelse.
Den alvorligste variant starter på samme måde med en ny tilknytning af enheden. Derefter dumper malware Chromes proceshukommelse for at finde Security Domain Secret (SDS).
SDS er en 32 byte lang symmetrisk nøgle, der krypterer alle synkroniserede adgangsnøgler på brugerens Google-konto. Med SDS kan en angriber dekryptere både eksisterende og fremtidige synkroniserede private adgangsnøgler. Det kan i praksis give fuld kontrol over alle tjenester, der er beskyttet af disse nøgler .
Google skrev tidligere SDS i klartekst i Chromes output fra chrome://device-log/FIDO. Denne logning er siden blevet fjernet efter Unit 42's rapportering, men problemet med, at hemmeligheden kan være tilgængelig i Chromes hukommelse, består fortsat .
Det udnytter: at SDS ligger i klartekst i Chromes proceshukommelse under tilknytningsforløbet.
Den grundlæggende Pass-ta-key-teknik kan ramme alle tjenester, der ikke kontrollerer UV-flaget. Unit 42 identificerede eBay som et eksempel på et websted, der ikke håndhævede kontrollen. eBay har siden rettet problemet .
Forskerne bemærkede, at et overraskende stort antal websteder angiver userVerification: "required", når en adgangsnøgle oprettes, men aldrig kontrollerer det UV-bit, der returneres ved login .
SDS fungerer som hovednøglen til alle synkroniserede adgangsnøgler på Google-kontoen. Hvis den bliver stjålet:
På baggrund af Unit 42's resultater er de vigtigste anbefalinger:
userVerification: "required" – ikke "preferred" – ved følsomme handlinger .På offentliggørelsestidspunktet, den 3. august 2026, var der ikke tildelt et CVE-nummer, og Google havde ikke offentligt bekræftet, om Silver- eller Golden-angrebsvejene ville blive rettet direkte .