Europæiske banker flytter lånerisiko for mindst 17,5 mia. dollar

Europæiske banker skruer op for brugen af significant risk transfers – ofte forkortet SRT'er. Det er strukturerede aftaler, hvor banken flytter en nærmere bestemt del af risikoen for tab på lån til eksterne investorer, uden at sælge selve lånene.

Banco Santander, BBVA og Deutsche Bank arbejder ifølge meldinger på aftaler knyttet til mindst 17,5 mia. dollar i kreditrisiko. Målet er at bruge kapitalen mere effektivt: Bankerne kan bevare deres udlån og kundekontakter, men reducere den regulatoriske kapital, der er bundet til udvalgte låneporteføljer. Alle tre banker ønskede ikke at kommentere de omtalte transaktioner. 1

De aftaler, der er undervejs

Santander: fem mulige SRT'er på tværs af markeder

Santander drøfter ifølge oplysninger fem transaktioner. De omfatter blandt andet:

• cirka 1,4 mia. pund i britiske lån til erhvervsejendomme og projektfinansiering;
• en ufinansieret kreditbeskyttelsesaftale på omtrent 3 mia. euro i spanske boliglån;
• omkring 12 mia. brasilianske real, svarende til cirka 2,3 mia. dollar, i lån til små og mellemstore virksomheder;
• samt en mulig transaktion knyttet til lån i Mexico. 1

Spændvidden er bemærkelsesværdig. Santander bruger efter det oplyste SRT'er på tværs af ejendomsfinansiering, boliglån og erhvervslån i flere lande. Tidligere meldinger pegede også på planlagte kapitallettende aftaler for britiske erhvervsejendomslån og amerikanske virksomhedslån. 3

BBVA: store virksomheder først, mindre virksomheder bagefter

BBVA arbejder ifølge oplysninger på en SRT knyttet til cirka 5 mia. euro – omkring 5,8 mia. dollar – i lån til store virksomheder. Banken planlægger desuden en separat transaktion med lån til mindre virksomheder. 1

Deutsche Bank: stor portefølje af virksomhedslån

Deutsche Bank er begyndt at markedsføre en SRT knyttet til omtrent 4 mia. dollar i lån til store virksomheder. 1

Sådan virker en SRT

En SRT er typisk en form for syntetisk værdipapirisering. Banken beholder lånene på balancen, fortsætter med at administrere dem og modtage betalingerne, men køber beskyttelse mod tab i et fastlagt risikolag – eksempelvis via en garanti eller en derivatlignende aftale.

Investorerne accepterer at bære tabene i dette lag, ofte et junior- eller mezzaninlag, hvis låntagerne misligholder deres gæld. Til gengæld får de betaling for at påtage sig risikoen. Dermed kan lånene blive i banken, selv om en del af kreditrisikoen flyttes videre. 7

Det afgørende regulatoriske spørgsmål er, om der reelt er overført en tilstrækkeligt betydelig risiko. Hvis ja, kan banken muligvis reducere sine risikovægtede aktiver og opnå lettelse i sit CET1-kapitalkrav (Common Equity Tier 1), som er bankernes centrale kapitalbuffer. Det kan frigøre kapacitet til nye lån eller andre formål uden en aktieemission, et salg af hele låneporteføljen eller en mindre balance. 67

Hvorfor bankerne bruger værktøjet nu

For bankerne er SRT'er en måde at fastholde både udlån og kunderelationer på, samtidig med at de håndterer kapitalkravene. Det kan være særligt relevant i porteføljer, hvor forventede tab eller regulatoriske risikovægte hurtigt kan stige, herunder erhvervsejendomme og lån til mindre virksomheder. 6

For investorer ligger tiltrækningen i muligheden for høje afkast som betaling for at tage den første eller mellemste del af tabene. Manulife CQS Investment Management søgte eksempelvis ifølge meldinger omkring 1 mia. dollar til en fond for regulatorisk kapitallettelse med et målsat internt afkast på cirka 13 %. Det er et afkastmål – ikke en garanti. 17

Institutionel kapital strømmer også ind i strategien. Abu Dhabi Investment Authority og Christofferson Robb & Co. har annonceret en fond, der skal investere i SRT-transaktioner og andre strategier forvaltet af CRC. 28

Bytteforholdet: kapitallettelse til banken, koncentreret risiko hos investoren

SRT'er gør ikke tab på lån væk. De bestemmer, hvem der først tager den aftalte del af tabene.

Det giver flere risici, som er værd at følge:

• Kreditrisiko i porteføljen: Højere renter, en svagere økonomi eller forstyrrelser i forsyningskæder kan øge presset på låntagere – især inden for erhvervsejendomme, SMV-finansiering og virksomhedskredit.
• Model- og prisrisiko: Investorer skal vurdere kvaliteten af lånene, sammenhængen mellem tab i porteføljen og hvor store tab der kan nå deres risikolag. Stor efterspørgsel gør ikke disciplineret prissætning mindre vigtig.
• Risiko for regulatorisk anerkendelse: Kapitallettelsen afhænger af, at tilsynsmyndigheder accepterer, at en betydelig risiko faktisk er flyttet. En myndighed kan anfægte konstruktionen eller kræve ændringer, som mindsker den forventede gevinst. 7
• Gennemsigtighed i det finansielle system: Kreditrisiko kan flytte fra regulerede banker til en bredere kreds af forsikringsselskaber, fonde og andre investorer. Det gør ikke nødvendigvis systemet mindre robust, men de samlede eksponeringer kan blive sværere at se og sammenligne.

Hvad strømmen af aftaler fortæller

Den rapporterede pipeline på 17,5 mia. dollar viser, at SRT'er er blevet et praktisk balanceværktøj for store europæiske banker – ikke kun en niche for nødlidende aktiver. Santanders tilgang på tværs af lande, BBVA's planer for både store og mindre virksomheder samt Deutsche Banks aftale om store virksomhedslån peger mod samme logik: Behold lånebogen, flyt et afgrænset tabslag og søg kapitallettelse. 1

Forbeholdet er dog væsentligt: Der er tale om rapporterede, private transaktioner og ikke endelige, offentliggjorte vilkår. Den økonomiske værdi for den enkelte bank vil afhænge af investorernes pris, det præcise risikolag, der overføres, og tilsynsmyndighedernes godkendelse af kapitalbehandlingen. 17