Videnskabskampagnen bag den totale solformørkelse i august 2026

NASA's WB-57-jetfly: Jagt på skyggen fra stratosfæren

Et NASA-finansieret videnskabshold vil jage Månens skygge om bord på et WB-57 højtflyvende forskningsfly . Jetflyet flyver i cirka 15 kilometers højde i stratosfæren, over de fleste skyer og luftforstyrrelser, hvilket giver instrumenterne de klareste billeder af formørkelsen .

I næsekeglen er monteret SCIFLI Multispectral Airborne Imager (SAMI), et system med fire kameraer, der tager højopløselige billeder med mindst 20 billeder i sekundet på tværs af synlige og infrarøde bølgelængder . Ved at flyve med 740 km/t langs totalitetsbanen forlænger flyet observationen af koronaen til næsten tre minutter – cirka 30 sekunder længere end observatører på jorden . Højden gør det også muligt for kameraerne at observere nogle infrarøde bølgelængder, der absorberes af den lavere atmosfære, inden de når jorden .

NASA indsætter tre WB-57-fly til denne kampagne . Flyene får selskab i luften af det irske luftvåben og flere små private fly, der også kæmper om de bedste observationspositioner .

Ballonkampagnen: Over 80 sensorer undersøger atmosfæren

Det NASA-støttede Nationwide Eclipse Ballooning Project (NEBP) sender fem hold af universitetsstuderende til Island og Spanien for at sende videnskabelige balloner op før, under og efter formørkelsen . Under ledelse af Dr. Angela Des Jardins fra Montana State University planlægger holdene at sende cirka 80–86 balloner op i alt .

• I Island sender to atmosfære-videnskabshold cirka 80 små radiosonder op over 30 timer, der starter 18 timer før formørkelsen og fortsætter otte timer efter . Disse balloner bærer sensorer, der måler temperatur, tryk, luftfugtighed og vind i det atmosfæriske grænselag – den nederste del af atmosfæren, hvor vejret opstår .
• I Spanien sender tre ingeniørhold seks større latexballoner op med nyttelast på op til 6 kg hver . De vil optage 360-graders billeder af formørkelsesskyggen fra et næsten-rum-perspektiv og måle ozonniveauer .

ESA Solar Orbiter og Proba-3: Koordinerede observationer fra rummet

ESA's Solar Orbiter-rumfartøj går ind i et dedikeret Remote-Sensing Window (RSW) fra den 9. august 2026, hvilket muliggør koordinerede observationer med jordkampagnerne . Dets fjernmålingsinstrumenter – EUI, PHI, Metis og SPICE – vil afbilde Solens atmosfære med særlig opmærksomhed den 12. august .

Solar Orbiters unikke position på Solens fjerneste side i ugerne op til formørkelsen betyder, at den kan kortlægge magnetfelter på den side af Solen, der ikke er synlig fra Jorden, og dermed – sammen med jordkredsende sonder – skabe et komplet billede af Solens magnetiske aktivitet . Dataene fra rumfartøjet vil blive krydsrefereret med målinger fra jordbaserede og luftbårne formørkelsesobservationer for at undersøge koronaens struktur og solvindens oprindelse .

ESA's Proba-3-mission, der bærer ASPIICS-koronagrafen, har været i et sammenhængende sæt koronagrafi-baner siden 28. juli 2026 og vil observere før og efter jordformørkelsen den 12. august . ESA kører daglige simuleringer af formørkelsen på sun.esa.int/eclipse for at koordinere forudsigelser med både Solar Orbiter og Proba-3 .

Jordstationer: Ebre Observatoriet og andre

Det historiske Ebre Observatorium (Observatori de l'Ebre) i Roquetes, Spanien – beliggende inden for totalitetsbanen – vil udføre jordbaserede sol- og atmosfæremålinger. Dets instrumenter vil optage koronaens emissionslinjer, magnetfeltændringer og ionosfæriske forstyrrelser under totaliteten, hvilket supplerer de luftbårne og rumbaserede platforme.

Andre jordstationer over hele Spanien, herunder steder koordineret af det spanske nationale geografiske institut (IGN), vil tidsbestemme formørkelseskontakterne og overvåge ionosfæriske forhold .

De fire vigtigste videnskabelige spørgsmål

1. Hvad opvarmer Solens korona til millioner af grader? Solens ydre atmosfære er hundredvis af gange varmere end dens overflade, hvilket trodser simpel fysik. WB-57'ens SAMI-kamera vil optage højopløselige, multispektrale billeder af koronaens fine struktur og temperaturgradienter . Sammenligning med Solar Orbiters samtidige fjernmålingsdata vil hjælpe med at teste modeller for koronaopvarmningsmekanismer .

2. Hvordan breder solvinden sig fra Solen? Koordinerede observationer mellem jordbaserede koronagrafer, WB-57, Solar Orbiter og Proba-3's ASPIICS-koronagraf vil spore plasma-strømme fra den indre korona ud i solvinden . Formørkelsen giver en sjælden naturlig okkultation, der afslører koronaens svageste områder, hvor solvinden accelereres.

3. Hvad er de atmosfæriske effekter af en pludselig solskygge? Ballonkampagnen vil måle, hvordan overfladetemperaturer falder, vindretninger ændrer sig, og turbulensen i det planetariske grænselag ændrer sig, når sollyset pludselig blokeres . Disse data vil forbedre modeller for, hvordan solstråling driver vejr og grænselagsdynamik.

4. Hvordan reagerer ionosfæren på hurtige ændringer i solfluxen? Ebre Observatoriet og andre jordstationer vil spore ionosfærisk elektrontæthed og magnetfeltvariationer under totaliteten og dermed undersøge koblingen mellem solstråling og Jordens øvre atmosfære.

Sådan følger du med

NASA sender formørkelsen live fra kl. 19:15 dansk tid den 12. august 2026 på NASA.gov/live . ESA leverer daglige simuleringsopdateringer på sun.esa.int/eclipse og koordinationsressourcer på esa.int/solareclipse .

For seere i hele Europa, det nordlige Nordamerika og det vestlige Afrika vil en delvis solformørkelse være synlig – mange steder vil mere end 90 % af Solen være dækket .