Hvad Singapores foreslåede COPIF-ændringer betyder for bygninger og teleselskaber

Singapores myndighed for informations- og mediekommunikation, Infocomm Media Development Authority (IMDA), foreslår at ændre reglerne for teleinfrastruktur i bygninger. Forslaget skal sikre, at mobil- og fastnetforbindelser bliver tænkt ind allerede under projekteringen af nye byggerier – i stedet for at placeringer og kabelføringer først bliver afklaret, når bygningen står færdig.

IMDA offentliggjorde høringsoplægget 18. marts 2026. Der er dog tale om et forslag, ikke gældende regler: COPIF 2018 er fortsat den gældende standard, og IMDA har endnu ikke fastsat en dato for, hvornår eventuelle ændringer træder i kraft.

Telekominfrastruktur skal planlægges fra begyndelsen

Den centrale ændring er, at bygningsejere og udviklere efter forslaget skal identificere egnede områder til mobilinstallationer – såkaldt Mobile Installation Space (MIS) – allerede i designfasen.

Ejeren skal reservere pladsen og indarbejde den nødvendige passive infrastruktur i byggeplanerne. Mobilnetoperatører (MNO’er) skal inddrages tidligt for at finde teknisk egnede placeringer og senere installere deres aktive netværksudstyr på de reserverede områder.

Tanken er at begrænse sene forhandlinger, dyrt ombygningsarbejde og gener for beboere og lejere. Samtidig får operatørerne en klarere vej til at etablere dækning, efterhånden som en bygning tages i brug, frem for først at skulle udbedre mangler efter indflytning.

Tage er fortsat den foretrukne placering

IMDA vil fastholde princippet om, at mobiludstyr så vidt muligt skal placeres på bygningers tage. Den relevante plads skal stilles til rådighed uden leje for det pågældende mobiludstyr. Tagbasestationer kan dermed understøtte dækningen inde i bygningen og i nogle tilfælde også i de omkringliggende områder.

Det er dog ikke en garanti for, at alle tage får installeret udstyr. Kravet handler om, at bygningsejeren skal planlægge og stille plads til rådighed. Det er fortsat MNO’erne, der afgør, om placeringen er teknisk egnet, og som selv står for udbygningen af deres netværk.

Forslaget indeholder også sikkerhedsforanstaltninger for mobilinstallationer. Blandt andet skal en professionel med relevant faglig godkendelse certificere, at installationen er strukturelt sikker, før arbejdet går i gang. Udgiften skal afholdes af MNO’en.

Gadelygter kan give bedre 5G-dækning i gadeplan

Høringen omfatter desuden mulig lejefri adgang til offentligt gadeinventar, herunder gadelygter. Det kan give operatører flere placeringer til mindre mobilinstallationer i områder, hvor tage ikke er tilgængelige eller ikke giver tilstrækkelig dækning i gadeplan.

Adgangen er særlig relevant for tættere 5G-netværk. Små celler kan kræve installationer med kortere afstand imellem sig for at levere tilstrækkelig kapacitet i travle udendørsområder. Tidligere høringsmateriale peger blandt andet på parker, grønne korridorer og hovedveje som relevante områder.

Det betyder, at planlægningen ikke kun vedrører selve bygningerne. Ejere af relevant gadeinventar kan skulle forberede plads og koordinere adgang, mens MNO’erne fortsat vil være ansvarlige for installation og drift af deres netværk.

Nye krav skal gøre B1-kældre klar til bedre forbindelse

For nye bygninger foreslår IMDA, at telekommunikationsskakte forlænges, og at der installeres kabelbakker til telekabler i kælderetagen B1 – sammen med de elektriske kabelbakker.

Telekommunikationsskakte er lodrette føringsveje, der huser og beskytter kabler mellem etagerne. Kabelbakker giver tilsvarende en fast rute til fordeling af kabler. Hvis begge dele føres helt til B1, bliver det lettere for operatører at forbedre mobil- og fastnetforbindelser i parkeringskældre uden at åbne færdige konstruktioner eller gennemføre omfattende eftermontering.

Fokus på B1 hænger sammen med kælderens praktiske funktion i mange bygninger. Området kan blandt andet bruges til afhentning ved kørselstjenester, levering af mad og pakker samt adgang for beredskab. Stabil forbindelse kan derfor være relevant for beboere, lejere, besøgende og servicepersonale. Forslaget omfatter ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende krav under B1, hvor færre mennesker typisk opholder sig, og opholdene er mere kortvarige.

Hvem får hvilke opgaver?

Bygningsejere og udviklere

Efter den foreslåede model skal ejere og udviklere blandt andet:

• reservere udpeget MIS-plads uden at opkræve leje for den relevante installation;
• indarbejde egnede tagarealer eller andre mobilplaceringer i projektet, hvor det er relevant;
• planlægge telekommunikationsskakte og kabelbakker helt til B1; og
• koordinere den passive infrastruktur, der er nødvendig for mobil- og fastnetudbygning.

Forpligtelserne vedrører plads, føringsveje og anden bygningsinfrastruktur. De betyder ikke, at bygningsejeren skal vælge operatørens udstyr eller projektere selve mobilnetværket.

Mobil- og andre teleoperatører

MNO’erne skal efter forslaget deltage tidligere i designprocessen, pege på teknisk egnede placeringer og installere deres netværksudstyr på de reserverede områder. De skal også opfylde kravene til strukturel sikkerhed, før mobilinstallationer sættes op.

Ansvarsfordelingen følger dermed parternes roller: Ejeren leverer de fysiske rammer, der er klar til teleudstyr, mens operatøren beslutter, hvordan netværket skal konstrueres og udbygges.

Hvorfor foreslår IMDA ændringerne?

Gennemgangen skal understøtte opgradering og udbygning af både mobil- og fastnetinfrastruktur, herunder i bygninger, der leverer vigtige samfundsfunktioner.

Tidlig planlægning kan ifølge oplægget blandt andet:

• forebygge uenighed om placeringen af udstyr;
• reducere dyre og forstyrrende eftermonteringer;
• forkorte tiden, før nye bygninger får den nødvendige dækning;
• forbedre forbindelsen i B1-parkeringskældre og andre vanskelige områder; og
• skabe flere udendørs placeringer til mobilnet med højere kapacitet.

For beboere og lejere kan den praktiske gevinst være mere stabil mobilforbindelse fra indflytningen – for eksempel når flytning, håndværkere, leveringer eller arbejde skal koordineres. Infrastruktur i B1 kan også gøre det lettere at løse problemer med dårlig dækning ved afhentning, leveringer og beredskabsadgang.

Fremtidige anvendelser er et mål – ikke et løfte

IMDA kobler højere netværkstæthed og bedre kapacitet i gadeplan til en mere forbundet fremtid, herunder tjenester som selvkørende køretøjer og leveringsrobotter. Eksemplerne beskriver, hvilke forbindelsesafhængige anvendelser en bedre infrastruktur kan understøtte; de garanterer ikke, at COPIF-ændringerne i sig selv vil føre til en bestemt tjeneste.

Det er en vigtig sondring. Forslagene handler først og fremmest om de fysiske forudsætninger for netværksudbygning: plads, adgang og kabelføringsveje. Den faktiske dækning, kapacitet og udvikling af nye tjenester vil fortsat afhænge af operatørernes investeringer, tekniske løsninger, efterspørgsel og andre forhold.

Hvornår kan reglerne træde i kraft?

Det citerede høringsmateriale fra 2026 indeholder ingen bekræftet ikrafttrædelsesdato. IMDA skal først gennemgå høringssvarene og derefter udstede en ændret COPIF, hvis myndigheden beslutter at gå videre. Forslagene bør derfor ikke opfattes som bindende krav endnu.

Den senest offentliggjorte COPIF 2018 og de tilhørende retningslinjer er ifølge IMDA gældende fra 15. december 2018.

Den umiddelbare besked til projektteams er derfor at følge med, når den endelige kode offentliggøres – og allerede nu overveje plads til teleudstyr, adgang til tage og kabelføringsveje til B1 i planlægningen af nye byggerier. Det er retningen i IMDA’s forslag, men de endelige krav og datoen for ikrafttrædelse er endnu ikke afgjort.