Som svar indkaldte Jordan onsdag den 5. august 2026 til et hastemøde for udenrigsministre fra arabiske og muslimske lande .
Den direkte anledning var en stor indtrængen den 23. juli 2026. Over 2.000 israelske religiøse højrefløjsbosættere trængte ifølge de jordanske myndigheder ind på området omkring Al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen, anført af Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir .
Jordan siger, at gruppen bad og gennemførte religiøse ritualer på området. Det blev beskrevet som den alvorligste krænkelse af stedets status quo i nyere tid . Indtrængen fulgte efter flere måneder med et stigende antal besøg og aktioner fra jødiske religiøse ekstremister, som ifølge Jordan har været støttet eller faciliteret af myndighederne .
Den såkaldte status quo er de historiske og juridiske ordninger, der regulerer adgangen til og brugen af Jerusalems hellige steder. Jordan har haft det hashemitiske kongedømmes formelle værts- og forvaltningsansvar for Al-Aqsa-området i over et århundrede. Ordningen blev bekræftet i fredsaftalen mellem Israel og Jordan fra 1994 .
Ifølge denne ordning må muslimer bede på området, mens ikke-muslimer kan besøge det . Jordan har gentagne gange beskyldt Israel for at tilsidesætte aftalen ved at give bosættere adgang og beskytte deres indtrængen .
Udenrigsminister Ayman Safadi siger, at begivenheden den 23. juli derfor ikke skal ses som en enkeltstående episode, men som led i et forsøg på at ændre områdets historiske og juridiske rammer .
"Vi advarer om, at indblanding i status quo … kan udløse en religiøs konflikt, som vil give genlyd uden for Palæstina og Jordan i hele den muslimske verden," sagde Safadi til The Guardian .
Jordan indkaldte onsdag den 5. august 2026 udenrigsministre fra den arabiske og muslimske verden til et hastemøde . Deltagerne omfatter lande fra Den Arabiske Liga samt ikke-arabiske muslimske flertalslande som Tyrkiet, Indonesien, Malaysia og Pakistan .
Formålet er at koordinere et fælles diplomatisk svar på det, Jordan beskriver som en nært forestående trussel mod et af islams vigtigste hellige steder .
Samtidig har Safadi gentaget Jordans klare advarsel mod tvangsforflytning af palæstinensere. Han har tidligere sagt, at ethvert israelsk forsøg på at tvinge palæstinensere fra den besatte Vestbred til Jordan vil blive betragtet som en "krigserklæring" .
Safadi har også advaret om, at en ny fordrivelse af palæstinensere vil skubbe regionen ud over afgrundens rand og ind i en bredere konflikt .
Krisen omkring Al-Aqsa kommer på et tidspunkt, hvor situationen i regionen allerede er yderst skrøbelig. Safadi har beskyldt den israelske regering for at "skubbe Vestbredden mod en eksplosion" og sagt, at krænkelserne fører regionen mod en ny katastrofal konflikt, hvis konsekvenser kan brede sig langt ud over de besatte palæstinensiske områder .
Al-Aqsa-området er helligt for muslimer og jøder. Muslimer kender det som Haram al-Sharif, mens jøder omtaler området som Tempelbjerget. Netop denne religiøse og historiske betydning gør enhver ændring af adgangsreglerne eller bederettighederne særligt eksplosiv .
Jordans advarsel afspejler derfor frygten for, at de ordninger, som i årtier har begrænset risikoen for en fuldskala religiøs konflikt, gradvist bliver afviklet.