Svensk-finsk forsvarsstartup får en halv million euro til dronejagt med lyd

Krigen i Ukraine har gjort det brutal klart: små, billige droner kan slå luftforsvarssystemer ud, der koster titusindvis af dollars. Radar kan jammes. Radiofrekvens-scannere opdager ikke droner, der flyver autonomt eller via fiberoptiske kabler. Monava, en svensk-finsk forsvars-teknologivirksomhed, satser på et langt ældre fysisk princip – lyd – for at lukke det hul.

I starten af august 2026 afsluttede Monava en ny finansieringsrunde på ca. 500.000 euro (SEK 5 mio.), ledet af Gungnir Capital (fonden hos Max Villman) som største investor, med deltagelse fra Foundry Ventures og Hede Capital . Runden, der kategoriseres som Venture – Series Unknown, skal finansiere kommercialisering og masseproduktion af virksomhedens akustiske dronedetektionsteknologi .

Sådan fungerer Monavas passive akustiske AI-detektion

I modsætning til radar eller radiofrekvens-sensorer er Monavas system fuldstændig passivt: det udsender ingen signaler, der kan spores, jammes eller elektronisk narres af en modstander . I stedet bruger det en række avancerede akustiske mikrofoner, der lytter efter den unikke lyd fra dronemotorer og -vinger. Maskinlæringsmodeller trænet på tusindvis af akustiske signaturer klassificerer derefter dronetypen, adskiller den fra baggrundsstøj (vind, trafik, dyr) og leverer endda 3D-positionskoordinater .

Fordi teknologien bygger på en fysisk signatur, som enhver drone afgiver – lyden af rotorerne – virker den på alle droner uanset deres kommunikationslink. Fiberoptisk styrede og GPS-blinde droner, der overvinder RF-detektion, er stadig hørbare . Systemet virker også i nul-sigtbarhedsforhold: tåge, røg, mørke og bag bygninger eller terræn, hvor kameraer og radar kæmper .

Oprindeligt udviklet til lavinedetektion og senere tilpasset til militært brug, kan Monavas sensorer detektere droner i luften, på land og på vand .

Fordel i forhold til traditionelle sensorer

Traditionelle anti-drone-systemer lider af tre grundlæggende svagheder, som Monava adresserer:

• Radar udsender detekterbare radiobølger – en modstander kan jammes dem eller bruge dem til at lokalisere sensoren. Den har også problemer med lavtflyvende, små eller langsomt bevægende droner i ujævnt terræn .
• Radiofrekvensscannere (RF) registrerer kun droner, der aktivt transmitterer. Autonome eller fiberstyrede droner er usynlige for dem .
• Elektro-optiske/infrarøde kameraer fejler i tåge, røg og mørke .

Monavas passive akustiske tilgang har ingen af disse begrænsninger. Den kan ikke jammes, fordi den ikke producerer noget signal at jamme. Den kan ikke spores, fordi den ikke udsender noget. Og den virker på enhver drone, der larmer – hvilket praktisk talt er alle droner .

Som en analyse formulerede det: ”Monavas tekniske logik hviler på et fysisk faktum: uanset hvilken kommunikationsmetode en drone bruger, og om den flyver autonomt eller ej, producerer dens propeller stadig lyd” .

Nuværende udrulning

Monavas sensorsystemer er allerede operationelle i Norden og i Ukraine, udrullet hos væbnede styrker i begge regioner . Systemerne bruges til militær og kritisk infrastrukturbeskyttelse og leverer et ekstra, usporbart detektionslag i miljøer, hvor traditionelle sensorer kommer til kort.

Virksomheden går nu fra begrænsede udrulninger mod masseproduktion og kommerciel skalering for at imødekomme, hvad den beskriver som hurtigt voksende efterspørgsel fra europæiske forsvarskunder .

Investorens rationale: Hvorfor dronetruslen betyder noget nu

Gungnir Capitals administrerende partner Max Villman, der indtrådte i Monavas bestyrelse som en del af aftalen, beskrev virksomheden som ”præcis den type virksomhed, vi bør støtte” . Den bredere investeringstese, der deles på tværs af flere rapporter, er, at små, billige droner er blevet en af de mest presserende trusler på slagmarken i vores tid .

”Krigen i Ukraine har vist, at billige droner kan besejre multi-million-dollar luftforsvarssystemer, hvilket skaber en stigende efterspørgsel efter alternative detektionsmetoder,” lød det i en brancheanalyse . Det globale anti-drone-marked har akut brug for passive, jam-resistente detektionslag, og Monavas system passer direkte ind i det hul .

Hvad den nye kapital skal bruges til

Monava vil bruge den friske kapital til at:

• Kommercialisere sit passive akustiske detektionsprodukt
• Øge masseproduktionskapaciteten
• Skalere organisationen og rekruttere talent
• Udvide driften for at betjene voksende efterspørgsel fra europæiske forsvarskunder

Virksomheden, grundlagt af Alexander Hebbe, Alexander Faraj og Ilkka O. Lavas , repræsenterer et lille, men strategisk væddemål på en teknologi, der fungerer præcis der, hvor radar og RF fejler – og som ikke kan bringes til tavshed af en modstanders modforanstaltninger.