Pengene skal bruges til at industrialisere den patenterede teknologi og gøre den klar til pilotprojekter inden for procesindustri og elnet. Ifølge administrerende direktør Paula Viinamäki, der tidligere har været direktør i Nokia og Microsoft og kom til VTT for at bringe teknologien på markedet, sigter virksomheden mod de første kommercielle piloter inden for seks måneder .

Fra VTT-forskning til selvstændig virksomhed

Teknologien blev udviklet på VTT Technical Research Centre of Finland, Finlands nationale forsknings- og teknologiorganisation. Forskerne Otto-Ville Kaukoniemi og Vesa Kunnari undersøgte, om nanocellulose kunne bruges til at binde biokulstof sammen til en fungerende energilagringsstruktur .

Arbejdet blev senere overført til en virksomhed gennem VTT LaunchPad, et program, der hjælper med at omdanne forskningsbaseret deep tech til investerbare startups . Granarium arbejder nu selvstændigt med immaterielle rettigheder, der er licenseret fra VTT. Målet var oprindeligt at gennemføre udskillelsen fra VTT i fjerde kvartal 2024 .

Træaffald som råmateriale

Granariums superkondensatorer bruger højkoncentreret nanocellulose som strukturelt materiale. Det binder nanostruktureret aktivt kul, hvor begge komponenter kan fremstilles af affaldstræ og rester fra landbruget . Resultatet er energilagringsenheder, som virksomheden beskriver som 100 procent fornybare.

I stedet for udvundne og importerede råstoffer vil Granarium benytte let tilgængelige reststrømme fra blandt andet skovindustrien. Ifølge virksomheden kan det sænke den nødvendige produktionskapital – altså investeringerne i produktionsudstyr og -anlæg – med op til 80 procent sammenlignet med traditionelle metoder .

En mindre afhængighed af minedrift og import kan samtidig gøre produktionen mindre sårbar over for råvarepriser og forstyrrelser i globale forsyningskæder .

Hurtig respons til elnettet

De første produkter er målrettet lagerenheder på 50–100 kWh, som skal kunne levere øjeblikkelig effekt til stabilisering af elnettet .

Superkondensatorer kan oplades og aflades langt hurtigere end traditionelle batterier. Derfor egner de sig især til opgaver som frekvensregulering og hurtig reserveeffekt – funktioner, der bliver vigtigere, når mere sol- og vindkraft gør elproduktionen mere variabel.

Granarium designer enhederne til balancering på millisekundskala, så de kan håndtere udsving på under et sekund . Teknologien skal ikke nødvendigvis erstatte batterier, men supplere dem: Batterier kan håndtere længerevarende lagring, mens superkondensatorerne tager sig af korte, kraftige belastninger og støtte til strømkvaliteten i industrien .

Et bidrag til Europas energiresiliens

EU har gjort større energiuafhængighed til en strategisk prioritet efter flere forsyningschok og forstyrrelser på gasmarkederne. Granariums tilgang passer ind i den målsætning ved at gøre det muligt at producere energilagring lokalt uden at være afhængig af importerede batterimineraler .

Hvis teknologien kan skaleres som planlagt, kan skov- og landbrugsrester fra Europa bruges som råmateriale til decentral energilagring. Det kan styrke elnettets modstandsdygtighed og samtidig understøtte principperne i den cirkulære økonomi .

Granariums løsning er dermed et bud på en anden rolle for superkondensatorer i energisystemet: ikke som erstatning for langtidslagring, men som en hurtig og lokalt produceret buffer, der kan stabilisere nettet, når strømproduktionen og -forbruget ændrer sig fra det ene øjeblik til det næste.

Pengene skal bruges til at industrialisere den patenterede teknologi og gøre den klar til pilotprojekter inden for procesindustri og elnet. Ifølge administrerende direktør Paula Viinamäki, der tidligere har været direktør i Nokia og Microsoft og kom til VTT for at bringe teknologien på markedet, sigter virksomheden mod de første kommercielle piloter inden for seks måneder .

Fra VTT-forskning til selvstændig virksomhed

Teknologien blev udviklet på VTT Technical Research Centre of Finland, Finlands nationale forsknings- og teknologiorganisation. Forskerne Otto-Ville Kaukoniemi og Vesa Kunnari undersøgte, om nanocellulose kunne bruges til at binde biokulstof sammen til en fungerende energilagringsstruktur .

Arbejdet blev senere overført til en virksomhed gennem VTT LaunchPad, et program, der hjælper med at omdanne forskningsbaseret deep tech til investerbare startups . Granarium arbejder nu selvstændigt med immaterielle rettigheder, der er licenseret fra VTT. Målet var oprindeligt at gennemføre udskillelsen fra VTT i fjerde kvartal 2024 .

Træaffald som råmateriale

Granariums superkondensatorer bruger højkoncentreret nanocellulose som strukturelt materiale. Det binder nanostruktureret aktivt kul, hvor begge komponenter kan fremstilles af affaldstræ og rester fra landbruget . Resultatet er energilagringsenheder, som virksomheden beskriver som 100 procent fornybare.

I stedet for udvundne og importerede råstoffer vil Granarium benytte let tilgængelige reststrømme fra blandt andet skovindustrien. Ifølge virksomheden kan det sænke den nødvendige produktionskapital – altså investeringerne i produktionsudstyr og -anlæg – med op til 80 procent sammenlignet med traditionelle metoder .

En mindre afhængighed af minedrift og import kan samtidig gøre produktionen mindre sårbar over for råvarepriser og forstyrrelser i globale forsyningskæder .

Hurtig respons til elnettet

De første produkter er målrettet lagerenheder på 50–100 kWh, som skal kunne levere øjeblikkelig effekt til stabilisering af elnettet .

Superkondensatorer kan oplades og aflades langt hurtigere end traditionelle batterier. Derfor egner de sig især til opgaver som frekvensregulering og hurtig reserveeffekt – funktioner, der bliver vigtigere, når mere sol- og vindkraft gør elproduktionen mere variabel.

Granarium designer enhederne til balancering på millisekundskala, så de kan håndtere udsving på under et sekund . Teknologien skal ikke nødvendigvis erstatte batterier, men supplere dem: Batterier kan håndtere længerevarende lagring, mens superkondensatorerne tager sig af korte, kraftige belastninger og støtte til strømkvaliteten i industrien .

Et bidrag til Europas energiresiliens

EU har gjort større energiuafhængighed til en strategisk prioritet efter flere forsyningschok og forstyrrelser på gasmarkederne. Granariums tilgang passer ind i den målsætning ved at gøre det muligt at producere energilagring lokalt uden at være afhængig af importerede batterimineraler .

Hvis teknologien kan skaleres som planlagt, kan skov- og landbrugsrester fra Europa bruges som råmateriale til decentral energilagring. Det kan styrke elnettets modstandsdygtighed og samtidig understøtte principperne i den cirkulære økonomi .

Granariums løsning er dermed et bud på en anden rolle for superkondensatorer i energisystemet: ikke som erstatning for langtidslagring, men som en hurtig og lokalt produceret buffer, der kan stabilisere nettet, når strømproduktionen og -forbruget ændrer sig fra det ene øjeblik til det næste.