Kontroversen udspillede sig over flere sammenhængende problemer:
Fjernelse af PM Modis video (23. juli 2026): Facebook fjernede kortvarigt en video, hvor PM Modi talte til studerende om eksamensreformer midt i protester over NEET-eksamenslæk. Videoen blev genindsat efter omkring seks timer. Meta kaldte det en "teknisk fejl", men regeringen og det parlamentariske udvalg afviste denne forklaring .
CSAM-indhold på Instagram: Regeringen pressede Meta på spredningen af seksuelt misbrugsmateriale af børn (CSAM) på Instagram og Metas manglende evne til proaktivt at opdage og fjerne det. Zuckerbergs undskyldning dækkede udtrykkeligt CSAM-svigt .
Svigt i deepfake-opdagelse: Meta indrømmede mangler i at opdage og fjerne AI-genereret deepfake-indhold på sine platforme, hvilket den indiske regering rejste som et nationalt sikkerheds- og ordensspørgsmål .
Algoritmisk bias: Det parlamentariske panel og Ministeriet for Elektronik og IT (MeitY) spurgte Meta om beskyldninger om, at dets algoritmer udviser bias – herunder mistanken om, at algoritmisk indholdsmoderation kan have spillet en rolle i fjernelsen af premierministerens opslag. Regeringen indkaldte Metas globale team specifikt for at adressere algoritmisk bias og dets konsekvenser for den offentlige orden .
Safe harbour-udfordringen: Indien hævdede, at Metas algoritmiske indholdsvalg og betalte promovering gør platformen til en udgiver snarere end en passiv mellemmand, og argumenterede for, at Meta burde miste sin safe harbour-immunitet under paragraf 79. Panelet advarede udtrykkeligt om, at hvis der ikke kom en undskyldning inden for tre dage, ville Metas juridiske beskyttelse blive inddraget .
Ved udgangen af den 5. august 2026 – samme dag som ultimatummet blev udstedt – sendte Mark Zuckerberg sin undskyldning til den indiske regering, der dækkede fjernelsen af PM Modi-videoen, CSAM-spredning, deepfake-svigt og platformfejl. Dermed overholdt han tidsfristen på tre dage .