Derfor støttede Netanyahu Janša efter Sloveniens E1-veto

Benjamin Netanyahu støttede Janez Janša, fordi den slovenske regering leverede en konkret diplomatisk gevinst for Israel: Slovenien nægtede at bakke op om en planlagt erklæring fra alle 27 EU-lande, der skulle fordømme Israels planlagte bosættelsesbyggeri i E1-området på den besatte Vestbred. EU-erklæringer af denne type kræver enstemmighed. Det slovenske veto forhindrede derfor EU i at tale med én stemme, hvorefter EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, måtte udsende en separat erklæring i eget navn. 279

Forskellen lå ikke nødvendigvis først og fremmest i selve kritikkens ordlyd, men i dens diplomatiske vægt. En erklæring på vegne af alle 27 regeringer sender et stærkere signal end en udtalelse fra EU's udenrigspolitiske repræsentant alene. Janšas indgriben svækkede dermed EU's samlede reaktion, uden at kritikken af E1-projektet forsvandt helt. 29

Hvorfor blokerede Janša EU-erklæringen?

Den slovenske regering sagde, at en ny fælles erklæring ikke ville tilføre noget og understregede samtidig, at landets grundlæggende holdning ikke havde ændret sig: Slovenien støtter fortsat international ret og en forhandlet tostatsløsning. 6710

Janša gav imidlertid beslutningen en mere konfrontatorisk politisk forklaring. Han skrev, at Slovenien havde trukket sig ud af det, han beskrev som en ond cirkel, hvor gentagne og uforholdsmæssige fordømmelser af Israel svækkede landets troværdighed. Han afviste også, at Slovenien automatisk skulle følge en fælles europæisk linje og fremstillede sagen som et spørgsmål om national beslutningsret og suverænitet. 81318

Regeringens kurs blev yderligere tydelig gennem Janšas offentlige støtte til bosættere på Vestbredden. Ved et møde med Yesharådet, Yesha Council, og dets formand Yossi Dagan sagde han ifølge Ynet: "Gud velsigne indbyggerne i Judæa og Samaria." 1

En indenrigspolitisk kamp om Sloveniens kurs

Vetoet udviklede sig hurtigt til mere end en uenighed om én EU-kommuniké. Det blev en synlig konflikt om Sloveniens identitet og udenrigspolitiske retning.

Præsident Nataša Pirc Musar sagde, at international ret ikke er et politisk valg, og at den skal anvendes uden dobbeltstandarder. Hun opfordrede Slovenien til at støtte EU's fælles linje og argumenterede for, at udvidelsen af israelske bosættelser på den besatte Vestbred strider mod international ret, undergraver tostatsløsningen og gør en varig fred vanskeligere. 131617

Pirc Musar havde tidligere beskrevet Israels handlinger over for palæstinenserne som folkedrab, en karakteristik hun fortsatte med at forsvare offentligt. 202123 Janšas regering indtog en markant anden position og udfordrede både præsidentens beskrivelse og forestillingen om, at Slovenien skulle følge en bredere ideologisk eller historisk konsensus. Regeringen insisterede på, at Ljubljana selv skulle fastlægge sin politik. 1828

Konflikten afdækkede dermed en usædvanlig institutionel splittelse: En konservativ regering bevægede sig mod tættere forbindelser med Israel, mens en liberal præsident fortsatte med at fremhæve palæstinensiske rettigheder, international ret og tilslutning til EU's erklærede linje. Ifølge mediedækningen sluttede oppositionspartier sig til præsidentens kritik af vetoet. 31517

Netanyahus anklage om dobbeltstandarder

Netanyahu brugte den slovenske strid til at fremsætte en bredere anklage om europæisk hykleri. Han sagde, at EU fordømmer jødisk bosættelsesaktivitet på Vestbredden, men – sådan som han fremstillede det – forholder sig tavs over for Tyrkiets kontrol med den nordlige del af Cypern.

Netanyahu fremhævede, at Tyrkiet er NATO-medlem, mens Cypern er EU-medlem, og spurgte, hvorfor EU efter hans opfattelse anvender forskellige standarder i de to situationer. 45

Sammenligningen indgik i Israels forsvar for synspunktet om, at jøder har en historisk ret til at bygge og bo i deres forfædres hjemland. Den koblede samtidig Slovenien-konflikten til den bredere israelsk-tyrkiske ordkrig, hvor Cypern og Syrien allerede havde været centrale stridspunkter. 431

Tyrkiet afviste Israels anklager. Tyrkiske myndigheder kaldte dem løgne og bagvaskelse, mens det tyrkiske præsidentskabs kommunikationsdirektorat beskrev Netanyahus tidligere udtalelser om Cypern og Syrien som en "grundløs tirade", der savnede historiske fakta og politisk seriøsitet. 333538

Der var tale om konkurrerende politiske argumenter – ikke om en afklaring af de underliggende konflikter. Netanyahu brugte Cypern til at anfægte sammenhængen i Europas kritik, mens Ankara afviste både sammenligningen og Israels beskrivelse af tyrkisk politik. 433

Janša rullede Golobs Israel-politik tilbage

E1-vetoet kom efter en bredere politisk kursændring i Slovenien. I juni 2026 ophævede Janšas regering flere tiltag, som var indført under den tidligere premierminister Robert Golob. Det omfattede blandt andet et forbud mod eksport og transit af våben og militært udstyr til Israel samt de fleste våbenimporter fra Israel. Forsvarsministeriet sagde, at forbuddet ikke længere var nødvendigt, fordi våbenhandel allerede var reguleret af slovensk lovgivning og EU-regler. 4449

Anden rapportering beskrev desuden, hvordan restriktioner på import af varer fra bosættelser og indrejseforbud mod Netanyahu og israelske ministre blev ophævet. 485356 Tiltagene havde under Golobs centrum-venstre-regering gjort Slovenien til en af Israels skarpeste kritikere i EU. Da de blev fjernet, signalerede det et markant kursskifte i Ljubljanas forhold til Israel. 4853

Ophævelsen ændrede ikke automatisk Sloveniens erklærede støtte til international ret eller en tostatsløsning. Men sammenholdt med E1-vetoet viste den, hvor hurtigt et regeringsskifte kunne ændre landets praktiske rolle i EU: fra at lægge pres på Israel til at forhindre en stærkere fælles udtalelse mod bosættelsesudvidelser. 644

Hvad betyder sagen for EU's sammenhold?

Den umiddelbare konsekvens var diplomatisk – ikke juridisk eller operationel. Sloveniens nej blokerede en erklæring på vegne af alle 27 medlemslande. I stedet udsendte Kallas en separat udtalelse, hvor hun opfordrede Israel til at opgive planerne om blandt andet 1.200 boliger i E1-området øst for Jerusalem. 679

E1 har stor politisk betydning, fordi kritikere mener, at byggeri i området kan dele Vestbredden, svække det territoriale grundlag for en tostatsløsning yderligere og rejse spørgsmålet om, hvorvidt en levedygtig palæstinensisk stat fortsat er mulig. 91114

Sagen viste også, hvor sårbar EU's udenrigspolitiske enighed er, når der kræves enstemmighed. Ét land kan forhindre den stærkeste form for fælles budskab, selv når de øvrige medlemslande i store træk støtter det. Slovenien ændrede ikke EU's grundlæggende bekymring over E1, men vetoet reducerede styrken og synligheden af blokkens reaktion. 29

For Netanyahu gav Janšas indgriben både en praktisk og en politisk fordel: Den mildnede en samlet europæisk irettesættelse og viste, at en EU-regering var villig til at udfordre det, Janša kaldte automatisk eller uforholdsmæssig kritik af Israel. For Slovenien forstærkede beslutningen derimod en hjemlig debat om, hvorvidt udenrigspolitikken først og fremmest skal bygge på national suverænitet, europæisk koordinering eller en konsekvent anvendelse af international ret.