Nu kommer de nye regler: Linux-kernen og Rust sætter foden ned over for AI-kode

Vedligeholdere af delsystemer har også ret til at indføre strengere regler. I august 2026 annoncerede Johannes Berg, vedligeholder af Linux-kernens trådløse netværkssubsystemer (802.11, mac80211, WWAN, rfkill), en markant hårdere linje over for AI/LLM-genererede patches :

• "Tresekunders-gennemlæsningsregel": Enhver patch, der ikke umiddelbart fremstår som indlysende korrekt inden for tre sekunders gennemlæsning, vil blive ignoreret .
• Ingen gentagne review-runder: Han nægter at deltage i gentagne review-runder for at rette op på AI-genererede patches .
• Afvisning af lav kvalitet ("slop"): Patches, der ikke er trivielt korrekte, afvises uden yderligere diskussion .

Denne politik kom oven i Greg Kroah-Hartmans regel om, at drivers/staging/-subsystemet afviser alle LLM-genererede patches, undtagen ægte sikkerhedsrettelser .

Hvorfor Linux-kernen valgte denne tilgang

Kernel-fællesskabet identificerede tre hovedproblemer, der drev politikken:

1. Reviewkapaciteten er i krise: Vedligeholdere overvældes af en strøm af AI-genererede patches, hvoraf mange er overfladisk polerede, men semantisk forkerte eller decideret farlige .
2. Signalet forringes: Polerede patches signalerer ikke længere pålideligt, at der er lagt ægte arbejde og forståelse i bidraget .
3. Ansvarlighed er ufravigeligt: Fællesskabet konkluderede, at menneskeligt ansvar ikke er til forhandling – maskinen kan hverken attestere juridisk oprindelse eller tage ansvar for fejl .

Rust-projektet: LLM-politik for fem teams (5. august 2026)

Den 5. august 2026 vedtog fem Rust-teams en formel LLM-politik for rust-lang/rust-monorepoen . Politikken er udtrykkeligt ikke en officiel projektdækkende holdning og gælder kun for kerne-repositoriet og de vedtagende teams .

Hvad er tilladt (med offentliggørelse)

• Bruge LLM'er til at besvare spørgsmål, analysere kode eller lære kodebasen for at forstå den bedre .
• Privat gennemgang af kode eller tekst af en bidragyder .
• Fejlfinding, som bidragyderen selv verificerer .
• Maskinoversættelse af indhold .

Hvad er forbudt

• Indsendelse af LLM-genereret dokumentation, herunder doc-kommentarer og sikkerhedskommentarer .
• Offentliggørelse af LLM-genererede GitHub-kommentarer, issue-beskrivelser, pull request-beskrivelser, compiler-diagnostik eller væsentlige kildekodekommentarer .
• Offentliggørelse af LLM-forfattet kode, medmindre der er indhentet forudgående samtykke fra en reviewer, og brugen af en LLM er udtrykkeligt oplyst .
• Indsendelse af AI-genereret indhold uden forståelse eller gennemgang .

Politikkens arbejdssammenfatning er: "Det er fint at bruge LLM'er til at besvare spørgsmål, analysere, destillere, forfine, tjekke, foreslå og gennemgå. Men ikke til at skabe."

Hvorfor Rust valgte denne tilgang

Jynn Nelson, politikforfatteren, skitserede tre kerneudfordringer i den officielle annonceringsblog :

1. Polerede tekniske produkter indikerer ikke længere indsats og forståelse: LLM'er kan producere pæne patches, som indsenderen ikke forstår, hvilket nedbryder det sociale signal om, at en omhyggelig PR repræsenterer en ægte menneskelig investering.
2. Reviewkapaciteten er allerede overbelastet: Der er 1.281 åbne PR'er på rust-lang/rust. At gøre kode lettere at skrive uden at øge reviewerkapaciteten forværrer en allerede eksisterende flaskehals.
3. Mekanisk kopi-indsæt spilder alles tid: Bidragydere, der indsætter reviewkommentarer i en LLM og derefter indsætter LLM'ens svar tilbage på GitHub, underminerer tillid og omgår menneskelig overvejelse.

Politikken var også motiveret af et ønske om at gå fra uformel, inkonsekvent moderation til klare, offentliggjorte regler, som reviewere kan henvise til, og som nye bidragydere kan finde .

Bredere implikationer for open source-styring

Begge politikker afslører et fælles mønster og et sæt fælles styringsudfordringer:

Hvad signalerer det?

• "Review-krisen" er den centrale spænding. Begge projekter anerkender, at LLM'er dramatisk øger mængden af bidrag uden at øge antallet af kvalificerede reviewere. Det er den største enkeltstående styringsbelastning .
• Signal-kollaps er en realitet. Begge fællesskaber bemærker, at polerede PR'er engang signalerede indsats og forståelse; LLM'er har brudt det signal .
• Formalisering erstatter ad-hoc moderation. Begge projekter bevægede sig fra uformelle regler til kodificerede politikker, netop fordi inkonsekvent håndhævelse forvirrede bidragydere og udmattede vedligeholdere .
• Delsystemets autonomi er vigtig. Linux-kernens tilgang tillader individuelle vedligeholdere at sætte strengere regler, som Johannes Berg gjorde for trådløs. Rusts tilgang er team-for-team-vedtagelse .
• Der er ingen konsensus om AI i sig selv. Rusts politik anerkender udtrykkeligt, at der aldrig vil være en projektdækkende konsensus om AI, så politikken fokuserer snævert på bidragsmekanik frem for at foretage en moralsk bedømmelse af LLM'er .