BepiColombo nærmer sig Merkur: Før forskningen kan begynde, venter den sværeste fase

BepiColombo er gået ind i den mest kritiske del af sin mission til Merkur. Den 3. september 2026 bekræftede ESA, at Mercury Transfer Module (MTM) var blevet frakoblet rumfartøjskonfigurationen. Tilbage er de to videnskabelige kredsløbssonder, som nu skal gennemføre indfangning, adskillelse og en række banemanøvrer ved Solsystemets inderste planet. 513

Det er en stor milepæl, men ikke målstregen. Før den ordinære forskning kan begynde i april 2027, skal BepiColombo ind i kredsløb om Merkur, de to sonder skal skilles ad, og missionen skal gennemføre 16 motorfyringer samt teste og idriftsætte instrumenterne. 511

Hvorfor Merkur er så svær at nå

Det er ikke nok blot at flyve ind mod Solen. Et rumfartøj, der forlader Jorden, har allerede en stor fart i sin bane om Solen. For at Merkur kan indfange fartøjet, skal det af med en stor del af denne energi og ankomme med en håndterbar relativ hastighed.

BepiColombo løste opgaven med sol-elektrisk fremdrift og tyngdekraftsassistancer. Missionen blev opsendt 20. oktober 2018 og gennemførte ni planetpassager: én ved Jorden, to ved Venus og seks ved Merkur. Det sol-elektriske fremdriftssystem afsluttede sin sidste thrust-sekvens i juni 2026, hvilket satte punktum for krydstogtfasen efter omtrent otte år i rummet. 132028

MTM er væk – og de to sonder tager over

MTM leverede den strøm og sol-elektriske fremdrift, der var nødvendig på den lange rejse fra Jorden. Da den opgave var løst, var modulet ikke længere nødvendigt under de forestående operationer ved Merkur.

Efter frakoblingen består den resterende konfiguration af ESA's Mercury Planetary Orbiter (MPO), JAXA's Mercury Magnetospheric Orbiter, Mio, samt den beskyttende MOSIF-struktur. ESA bekræftede separationen via signaler modtaget af sine dybrumsantenner og oplyste, at systemerne på det tilbageværende rumfartøj var sunde. 511

Dermed begynder et nøje koreograferet forløb, hvor flere store hændelser skal ske i den rigtige rækkefølge under krævende forhold tæt på Solen. ESA betegner det som en af sine mest operationelt udfordrende planetankomster. 811

Strømproblemet, der ændrede indflyvningen

Den sidste del af rejsefasen blev kompliceret af et strømrelateret problem, der blev opdaget i 2024. Problemet gjorde, at fartøjets sol-elektriske fremdrift ikke kunne levere fuld kraft, og reducerede dermed kapaciteten til de planlagte manøvrer. 23

ESA og missionens industripartnere udarbejdede derfor en revideret bane, der udnyttede den tilgængelige fremdrift og geometrien i planetpassagerne for at holde missionen på kurs. Episoden viser, hvorfor Merkur-missioner kræver usædvanligt præcis planlægning: Selv mindre ændringer i den tilgængelige motorkraft kan få store konsekvenser for bane og ankomstbetingelser. 1823

Tidslinjen frem mod forskningsfasen

Det afgørende skel går mellem den første indfangning i Merkur-kredsløb og den egentlige start på missionens videnskabelige arbejde.

• 21. november 2026 – indsættelse i kredsløb om Merkur: MPO og Mio forventes som samlet konfiguration at gå i kredsløb om planeten. 513
• 21. november 2026 til marts 2027 – baneformning: Indsættelsen indleder en kampagne med 16 motorfyringer, som skal omforme den første bane og føre sonderne til deres operative kredsløb. 11
• 9.-10. december 2026 – MPO og Mio skilles ad: Mio skal frigøres og fortsætte mod sit forskningskredsløb. 513
• 16. december 2026 – MOSIF frigøres: Solskjoldsstrukturen, der bliver siddende på MPO efter Mios udsendelse, skal frigøres. 11
• Marts 2027 – MPO når sit forskningskredsløb: MPO forventes at have gennemført sine sidste banejusteringer. 11
• April 2027 – forskningen begynder: Efter kontrol af rumfartøjerne, idriftsættelse af instrumenterne og testmålinger skal missionen gå ind i sin normale forskningsfase. 5913

Den vigtige pointe er derfor, at 21. november markerer begyndelsen på operationerne ved Merkur – ikke øjeblikket, hvor den fulde forskningsmission straks kan gå i gang.

To sonder, to forskellige opgaver

Ankomstkampagnen kombinerer flere aktiviteter med store konsekvenser: indsættelse i kredsløb, gentagne fyringer med kemisk fremdrift, adskillelse af fartøjer, som har rejst sammen i årevis, og placering i forskellige operative baner. 11

MPO og Mio har forskellige roller. MPO skal især undersøge Merkur selv, herunder overfladen, geologien, sammensætningen og planetens indre. Mio skal studere Merkurs magnetosfære – det område omkring planeten, hvor dens magnetfelt dominerer – og samspillet med solvinden. 3137

Perioden med separation og baneformning er således også overgangen fra ét samlet rumfartøj til to koordinerede observatorier. Begge skal placeres korrekt, før missionen kan levere de sammenhængende målinger, den er designet til.

Hvad BepiColombo skal undersøge

BepiColombos forskningsmål omfatter Merkurs overflade, indre og rummiljø. Missionen skal kortlægge planeten ved flere bølgelængder, undersøge dens mineralogiske og grundstofmæssige sammensætning, analysere geologiske processer og indkredse egenskaberne ved planetens indre. 3034

Missionen skal også undersøge magnetfeltet, magnetosfæren og samspillet med solvinden. De to sonder er tænkt som et supplement til hinanden: MPO's observationer fra lavere kredsløb skal give detaljerede planetmålinger, mens Mio måler det magnetiske miljø omkring Merkur. 3540

Indtil videre er hovedopgaven altså operationel frem for videnskabelig: at omsætte en vellykket otteårig rejse til to funktionsdygtige rumsonder i deres planlagte baner om Merkur. Går den planlagte sekvens som forventet, følger den normale forskning i april 2027. 511