BepiColombo er ikke længere på sin lange krydstogtfase gennem Solsystemet. Den 3. september 2026 bekræftede ESA, at Mercury Transfer Module (MTM) var blevet frigjort fra rumfartøjskomplekset. Tilbage er ESA's Mercury Planetary Orbiter (MPO) og den japanske rumfartsorganisations JAXA's Mio, der fortsat er koblet sammen på den sidste strækning mod Merkur. Frigørelsen markerer starten – ikke afslutningen – på missionens mest krævende driftsfase.
5
Det er planen herfra
De kommende datoer er planlagte milepæle og altså endnu ikke gennemførte hændelser:
- 21. november 2026: Det sammenkoblede MPO-Mio-rumfartøj skal efter planen gå i kredsløb om Merkur.
5
14
- 9.-10. december 2026: Mio skal efter planen skilles fra MPO.
5
14
- Frem til marts 2027: I alt 16 motormanøvrer skal forme de første baner om til sondernes endelige videnskabelige kredsløb.
12
- 6. april 2027: Den videnskabelige drift er planlagt til at begynde.
37
At nå kredsløb om Merkur er dermed kun begyndelsen på ankomsten. Før sonderne kan udføre deres normale måleprogram, venter måneders nøje koordinerede manøvrer og kontrol af systemerne.
Otte år og ni forbiflyvninger
BepiColombo blev sendt af sted 20. oktober 2018. I stedet for at flyve direkte mod Merkur har missionen brugt tyngdekraften ved ni forbiflyvninger til gradvist at ændre sin bane: én ved Jorden, to ved Venus og seks ved Merkur. Dertil kommer flere års elektrisk fremdrift med lav trækkraft.
14
31
MTM leverede den energi og fremdrift, der var nødvendig på den interplanetariske rejse. Efter adskillelsen får det stadig sammenkoblede MPO-Mio-kompleks strøm fra MPO's solpaneler. ESA bekræftede den vellykkede operation via sine fjernrumantenner i Cebreros i Spanien og Malargüe i Argentina.
5
En fejl rykkede tidsplanen
I 2024 oplyste ESA, at et elektrisk problem forhindrede BepiColombos sol-elektriske motorer i at yde fuld kraft. Det berørte system sad i MTM, som stod for fremdriften under krydstogtet.
24
Missionsteamet tilpassede derfor både ruten og driftsplanen. Indsættelsen i kredsløb om Merkur blev flyttet fra den tidligere plan i 2025 til 21. november 2026.
24
31 MTM er nu væk, men de næste operationer er stadig tæt afhængige af hinanden og meget tidskritiske.
Hvorfor Merkur gør opgaven vanskelig
BepiColombo skal styre to rumsonder, gennemføre adskillelser, orientere fartøjerne korrekt, holde kontakten med Jorden og udføre en lang række motorbrændinger tæt på Solen. Ved Merkur er missionen konstrueret til temperaturer over 350 °C.
19
Kompleksiteten hænger også sammen med missionens todelte opbygning. MPO og Mio har forskellige, men supplerende opgaver og skal til sidst flyve i hver deres polare kredsløb. MPO skal undersøge selve planeten, mens Mio er bygget til at studere Merkurs magnetiske omgivelser.
20
16 instrumenter skal undersøge den inderste planet
De to sonder medbringer tilsammen 16 instrumenter: 11 på MPO og fem på Mio.
19
27 De skal undersøge Merkur både som klode og som et miljø påvirket af Solen – herunder overfladen og geologien, planetens indre, magnetfeltet, magnetosfæren og den tynde exosfære.
19
20
To rumsonder gør det muligt at sammenholde målinger fra området nær planeten med målinger af det omgivende magnetiske miljø. Men det videnskabelige udbytte afhænger først af, at indfangningen, adskillelserne og baneændringerne forløber som planlagt.
Den vellykkede frigørelse af MTM er altså en stor bedrift, men ikke målstregen. Indsættelsen i kredsløb 21. november bliver den næste afgørende prøve, når BepiColombo går fra en otte år lang rejse til en aktiv planetforskningsmission.
5
12