Mødet mellem Syriens udenrigsminister Asaad al-Shaibani og Mossad-chef Roman Gofman var først og fremmest et forsøg på at håndtere en akut krise efter Israels angreb på Abu al-Duhur-flybasen den 18. august. Angrebet gjorde en uenighed om Tyrkiets rolle i det post-Assadiske Syrien til en konflikt, der involverede Israel, Syrien, Tyrkiet og USA.
10
2
Hvad skete der på Abu al-Duhur?
Mindst otte angreb ramte flybasens landingsbane og lagerfaciliteter, oplyste syriske statsmedier og flere medier. En syrisk militærkilde og en civilperson, der bor i nærheden, sagde, at der ikke var meldinger om dræbte eller sårede.
1
16
Angrebet fandt sted få timer efter, at en tyrkisk delegation havde besøgt området. Det tidsmæssige sammenfald blev derfor centralt i de forskellige forklaringer på angrebet. Men det dokumenterer ikke i sig selv, at en tyrkisk udstationering var besluttet eller nært forestående.
18
Israels forklaring: et forebyggende angreb
Israel siger, at Syrien var tæt på at bryde en aftalt sikkerhedsmæssig status quo ved at give tyrkiske styrker mulighed for at etablere sig på basen. Israelske embedsmænd har sagt, at operationen skulle forhindre et tyrkisk militært fodfæste nær Aleppo, efter at Damaskus gentagne gange var blevet advaret.
22
38
Den israelske bekymring handler ifølge israelske kilder ikke kun om tyrkisk personel. Luftforsvarssystemer, droner og missiler i Syrien kan efter Israels vurdering begrænse landets handlefrihed i luftrummet eller skabe en ny militær risiko. Derfor blev angrebet fremstillet som en forebyggende advarsel – ikke som et forsøg på at ramme tyrkiske soldater.
1
8
Israels version er dog omstridt. At angrebet fulgte efter et tyrkisk delegationsbesøg, peger på en mulig sammenhæng, men der er ingen uafhængig offentlig dokumentation for, at en udstationering var godkendt eller umiddelbart på vej.
Syriens afvisning af en permanent tyrkisk base
Damaskus beskriver besøget anderledes. Syriske embedsmænd siger, at det handlede om træning og militært samarbejde – ikke om at oprette en permanent tyrkisk base eller stationere styrker varigt på Abu al-Duhur. Al-Shaibani har desuden sagt, at anlægget var stort set tomt, da det blev angrebet, og afvist, at en tyrkisk tilstedeværelse gjorde angrebet nødvendigt.
13
33
Syrien fordømte angrebet som en krænkelse af landets suverænitet og opfordrede til deeskalering. Søndagens møde gav dermed parterne en kanal til at drøfte sikkerhedsarrangementer direkte i stedet for at lade ensidige angreb og offentlige beskyldninger styre forholdet.
10
20
Tyrkiet: Israels påstande holder ikke
Tyrkiet afviste Israels påstande om landets militære rolle i Syrien som uholdbare og fordømte angrebet. Ankara siger, at samarbejdet med Damaskus handler om militær træning, stabilitet og genopbygning af Syrien – ikke om et offensivt forsøg på at omringe Israel.
4
49
Striden er særligt følsom, fordi Abu al-Duhur ligger relativt tæt på den tyrkiske grænse. Et angreb mod en base, hvor tyrkisk personel var til stede – eller blev anset for at være til stede – kunne have udløst et direkte militært svar, selv hvis Israels hensigt alene var at ramme syrisk infrastruktur.
Hvorfor USA blev bekymret
USA's særlige Syrien-udsending, Tom Barrack, kaldte angrebet en »unødvendig eskalering« og sagde, at Washington arbejdede på en mekanisme, der skulle forhindre sammenstød mellem Israel, Tyrkiet og Syrien. Han advarede også om, at Tyrkiet ikke var blevet underrettet på forhånd og derfor kunne have opfattet de israelske flys bevægelser som en trussel.
1
50
Israelske embedsmænd afviste den amerikanske fremstilling og sagde, at USA var blevet informeret. Uenigheden om varslingen er vigtig, fordi Tyrkiet både er amerikansk allieret og medlem af NATO. Det øger risikoen ved enhver hændelse, der involverer tyrkiske styrker.
21
39
Barrack sagde senere, at angrebet kan have risikeret at lokke Tyrkiet ind i en større konfrontation. Det er den amerikanske udsendings vurdering – ikke et fastslået faktum om Israels hensigt.
36
37
En eksisterende, men utilstrækkelig kontaktkanal
Søndagens møde var ikke den første nylige kontakt mellem israelske og syriske embedsmænd. Gofman og al-Shaibani talte i telefon den 14. august, fire dage før angrebet, og drøftede ifølge personer med kendskab til sagen Tyrkiets militære tilstedeværelse i Syrien.
2
Kontakten forklarer, hvorfor mødet efter angrebet var vigtigt: Israel og Syrien havde allerede en kanal til at diskutere den omstridte tyrkiske tilstedeværelse, men den havde ikke ført til regler, som alle parter accepterede. Israel handlede ud fra sin egen vurdering af en ny trussel, mens Syrien og Tyrkiet siger, at der ikke var ved at opstå en sådan trussel på basen.
Hvad er stadig uafklaret?
Det umiddelbare formål med mødet var at få spændingerne ned efter bombardementet – ikke at løse alle uenigheder om Tyrkiets rolle i Syrien. Det centrale spørgsmål er fortsat, om Abu al-Duhur var ved at blive et tyrkisk militært støttepunkt, eller om stedet blot blev brugt til træning og samarbejde.
Den tilgængelige rapportering fastslår rækkefølgen: Det tyrkiske besøg, angrebene den 18. august, de modstridende forklaringer og de efterfølgende diplomatiske kontakter. Den bekræfter derimod ikke uafhængigt Israels efterretningsvurdering.
Den mest forsigtige konklusion er derfor, at Israel mente, angrebet var nødvendigt for at forhindre en farlig tyrkisk militær udvikling, mens Syrien og Tyrkiet siger, at en sådan udvikling ikke var planlagt. Søndagens samtaler var et forsøg på at forhindre, at uenigheden udviklede sig til en bredere Israel-Tyrkiet-konfrontation i Syrien.
10
33
50