Europæiske allierede har slået hårdt igen. Kernekravet er, at USA først skal sikre en stabil, holdbar våbenhvile med Iran, før europæiske krigsskibe kan sejle ind i strædet . Frankrig og Storbritannien har begge forpligtet sig til at hjælpe med at sikre vandvejen, men først efter at en våbenhvile er på plads . Europæiske embedsmænd er bekymrede for at placere deres flådestyrker i fare, mens fjendtlighederne fortsætter .
EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, gjorde holdningen klar: 'Ingen er klar til at sætte deres folk i farezonen i Hormuz-strædet' . EU har afvist Trumps opfordringer til militær assistance blankt, og europæiske nationer har fastholdt deres forsigtige position siden konfliktens start i marts 2026 .
En dybere uenighed ligger under dødvandet: Hvem bærer byrden og risikoen for at holde globale skibsruter åbne? Trump har sagt til nationer, at de skal klare deres egen oliesikkerhed, mens Hegseth presser Europa og Asien til at 'trappe op' for deres bidrag . Den europæiske position afspejler en bredere skepsis over for Washingtons tilgang. Politico beskrev dødvandet som 'det seneste tegn på, at Washingtons gentagne skældsord mod sine nærmeste venner har haft konsekvenser' .
Hormuz-strædet forbliver lukket på ubestemt tid pr. slutningen af juli 2026 . Der er ingen øjeblikkelig militær eller diplomatisk løsning. Amerikanske og britiske embedsmænd har haft til hensigt at indkalde til en international konference i London, men selv dette skridt er ikke blevet endeligt . Det diplomatiske dødvande viser, hvordan USA-Iran-konflikten har belastet transatlantiske relationer til det punkt, hvor Amerikas nærmeste allierede er uvillige til at risikere deres flåder uden en klarere vej til fred.
Mens USA har gennemført sin egen luftkampagne og flådeblokade siden marts 2026 , gør manglen på allieret flådestøtte en vedvarende genåbning af strædet vanskelig. Dødvandet efterlader de globale oliemarkeder sårbare og verdens vigtigste energiflaskehals i en tilstand af farlig usikkerhed.