Fra guerillastyrke til AI-krigsførelse: Kinas militær på vej mod 2027-målet

Men årsdagen var mere end en historisk markering. Den fungerede også som en statusrapport før 2027-deadlinen. Xi Jinping har bedt PLA sætte tempoet op i anvendelsen af kunstig intelligens og udvikle et ”intelligent militærsystem” med større brug af ubemandede teknologier .

Fra Nanchang-opstanden til guerillakrig

PLA regner Nanchang-opstanden den 1. august 1927 som sin grundlæggelse. Her gjorde kommunistiske styrker væbnet oprør mod Kuomintang, og den lille revolutionære styrke blev begyndelsen på den organisation, der senere blev til Folkets Befrielseshær .

I de følgende år udviklede styrken en asymmetrisk krigsførelsesform, hvor lokalkendskab, mobilitet og støtte fra civilbefolkningen spillede en central rolle. Den blev brugt under den kinesiske borgerkrig og i krigen mod Japan fra 1937 til 1945 .

Xi Zhongxuns tidlige kommando

I april 1932 ledede den 18-årige Xi Zhongxun den nyoprettede Femte Afdeling af Den Røde Hærs Shaanxi-Gansu-guerillastyrke i bjergene ved Yongshou i Shaanxi-provinsen. Den omkring 200 mand store enhed var blevet reorganiseret fra en mytterisk bataljon i en lokal krigsherres Nordvesthær og forsøgte at slutte sig til en anden rødarméenhed .

Andre historiske beskrivelser knytter Xi Zhongxun til Liangdang-opstanden i marts samme år, hvor han fungerede som partikomitésekretær for den Femte Afdeling . Episoden er i den aktuelle jubilæumsdækning blevet fremhævet som et billede på PLA’s beskedne, lokale og guerillabaserede begyndelse.

Fra stående hær til atomafskrækkelse

Efter Folkerepublikken Kinas grundlæggelse i 1949 blev PLA gradvist omdannet fra en revolutionær guerillastyrke til en konventionel stående hær med organiserede værn som hær, flåde og luftvåben.

I 1960’erne og 1970’erne udviklede Kina atomvåben og en strategisk missilstyrke, der i dag er kendt som Folkets Befrielseshærs raketstyrke. Det ændrede PLA’s strategiske rolle fra primært defensive landoperationer til også at omfatte afskrækkelse på lang afstand .

Færre soldater, mere teknologi

Under Deng Xiaoping gennemførte PLA omfattende reduktioner af personellet og begyndte at prioritere kvalitet frem for størrelse. I 1990’erne og 2000’erne rykkede fokus mod det, der i kinesisk militær terminologi blev kaldt ”informationsgørelse”: krigsførelse baseret på digitale informationssystemer, præcisionsvåben og tættere samarbejde mellem værnene .

Udviklingen omfattede blandt andet moderne C4ISR-systemer – kommando, kontrol, kommunikation, computere, efterretninger, overvågning og rekognoscering – samt doktriner for fælles operationer. Ved PLA’s 99-årsdag blev styrken beskrevet som udstyret med hangarskibe, strategiske missiler og stealth-kampfly, langt fra de enkle geværer ved grundlæggelsen i 1927 .

Xi Jinpings tretrinsplan

På Kommunistpartiets 19. partikongres i 2017 formaliserede Xi Jinping en tidsplan i tre dele for militærets modernisering :

• 2027 – hundredeårsmålet: PLA skal have opnået mekanisering og gjort betydelige fremskridt mod en netværksbaseret og informationsorienteret styrke. Målet er knyttet til 100-årsdagen for grundlæggelsen den 1. august 2027 .
• 2035: Kinas militære modernisering skal i hovedtræk være gennemført, med stærkere kernekapaciteter på niveau med avancerede vestlige militærmagter .
• 2049: Kina vil opbygge en ”verdensklassehær” med kapacitet til global magtprojektion og strategisk konkurrence. Året falder sammen med 100-året for Folkerepublikken Kinas grundlæggelse .

Amerikanske analyser beskriver 2027-målet som første trin i en bredere plan, hvor mekanisering, informationsbaserede systemer og kunstig intelligens skal udvikles samlet .

Det nye fokus: et ”intelligent militærsystem”

Kort før 99-årsdagen opfordrede Xi PLA til at fremskynde den militære anvendelse af kunstig intelligens. På et møde i Politbureauets studiegruppe sagde han, at styrkerne skulle styrke brugen af ubemandede intelligente teknologier, udbygge netværksbaserede informationssystemer og gradvist opbygge et ”intelligent militærsystem” .

Skiftet markerer den næste fase efter informationsgørelsen: en militærmodel, hvor AI, automatisering, data og ubemandede platforme skal spille en større rolle i beslutninger, overvågning og operationer. Ifølge analyser fra Air University var målet om at integrere mekanisering, informationsgørelse og intelligens allerede en del af PLA’s 2027-plan. 2026-direktivet kan derfor ses som en acceleration af en eksisterende kurs snarere end et helt nyt strategisk brud .

Ét år før den afgørende milepæl

Jubilæumsdækningen fremstiller 2026 som PLA’s ”kritiske år” før hundredeårsmålet . De officielle budskaber fremhæver hurtigere opgraderinger af materiellet, reformer af den fælles kampberedskab og en stærkere integration af AI .

Kinas 15. femårsplan for 2026-2030 ventes desuden at vise tidlige demonstrationer af avancerede kapaciteter inden for blandt andet kvantesensorer, kunstig intelligens og teknologier til bekæmpelse af hypersoniske våben. Systemerne behøver dog ikke være fuldt modne for at blive vist frem som tegn på fremskridt .

Fortællingen om PLA’s 99 år forbinder dermed en beskeden guerillabegyndelse med en højteknologisk fremtid. Den 99. årsdags vigtigste budskab var ikke kun, hvor langt styrken er nået, men også hvor kort tid der er tilbage til at dokumentere fremskridt før den 1. august 2027.