Forklaringen er i høj grad psykologisk. Virksomhederne frygter, at konkurrenterne løber fra dem, hvis de ikke investerer hurtigt – også når det forventede økonomiske afkast endnu ikke er dokumenteret . Resultatet er en kløft mellem de store ambitioner og den begrænsede opfølgning på, om projekterne faktisk skaber værdi.
Singapore fremhæves som et tydeligt eksempel på udviklingen. Mere end en tredjedel af organisationerne i bystaten bruger betydelige ressourcer på AI uden fuldt ud at evaluere effekten, hvilket gør Singapore til et særligt tydeligt centrum for den FOMO-drevne investeringsstrategi .
Problemet er ikke begrænset til Asien og Stillehavsområdet. Omkring 70 procent af organisationerne på verdensplan investerer aktivt i AI, enten på grund af teknologiens potentiale eller af frygt for at sakke bagud i forhold til konkurrenterne .
Men resultaterne følger ikke med investeringerne. Færre end 25 procent af de globale organisationer oplyser, at deres AI-implementeringer har overgået forventningerne. Helt konkret siger 19 procent, at løsningerne har overgået forventningerne, mens kun 5 procent mener, at de i høj grad har gjort det .
Den langsomme gevinstrealisering skyldes ikke nødvendigvis, at AI mangler teknologisk potentiale. Analytikere peger i stedet på manglende infrastruktur – blandt andet netværk, der ikke er robuste nok til at håndtere avancerede AI-arbejdsbelastninger – som en væsentlig årsag til de beskedne resultater .
Undersøgelsen peger dermed på, at frygten for at gå glip af AI-bølgen ofte overskygger det mindre glamourøse arbejde med at opbygge et solidt teknisk fundament. For direktioner og bestyrelser er budskabet klart: Det kan være afgørende at følge med konkurrenterne, men uden tydelige mål for afkast og effekt risikerer AI-kapløbet at ende i spildte investeringer, når hypen aftager.
Forklaringen er i høj grad psykologisk. Virksomhederne frygter, at konkurrenterne løber fra dem, hvis de ikke investerer hurtigt – også når det forventede økonomiske afkast endnu ikke er dokumenteret . Resultatet er en kløft mellem de store ambitioner og den begrænsede opfølgning på, om projekterne faktisk skaber værdi.
Singapore fremhæves som et tydeligt eksempel på udviklingen. Mere end en tredjedel af organisationerne i bystaten bruger betydelige ressourcer på AI uden fuldt ud at evaluere effekten, hvilket gør Singapore til et særligt tydeligt centrum for den FOMO-drevne investeringsstrategi .
Problemet er ikke begrænset til Asien og Stillehavsområdet. Omkring 70 procent af organisationerne på verdensplan investerer aktivt i AI, enten på grund af teknologiens potentiale eller af frygt for at sakke bagud i forhold til konkurrenterne .
Men resultaterne følger ikke med investeringerne. Færre end 25 procent af de globale organisationer oplyser, at deres AI-implementeringer har overgået forventningerne. Helt konkret siger 19 procent, at løsningerne har overgået forventningerne, mens kun 5 procent mener, at de i høj grad har gjort det .
Den langsomme gevinstrealisering skyldes ikke nødvendigvis, at AI mangler teknologisk potentiale. Analytikere peger i stedet på manglende infrastruktur – blandt andet netværk, der ikke er robuste nok til at håndtere avancerede AI-arbejdsbelastninger – som en væsentlig årsag til de beskedne resultater .
Undersøgelsen peger dermed på, at frygten for at gå glip af AI-bølgen ofte overskygger det mindre glamourøse arbejde med at opbygge et solidt teknisk fundament. For direktioner og bestyrelser er budskabet klart: Det kan være afgørende at følge med konkurrenterne, men uden tydelige mål for afkast og effekt risikerer AI-kapløbet at ende i spildte investeringer, når hypen aftager.