Den største forskel ligger ikke kun i temperaturerne, men i adgangen til beskyttelse. Fattige lande ventes at få omkring ti gange så mange varmerelaterede dødsfald som rige lande – cirka 391.000 mod 39.000 om året – selv om befolkningernes størrelse er nogenlunde sammenlignelig . Næsten 90 procent af den forventede overdødelighed vil ifølge rapporten finde sted i lav- og lavere mellemindkomstlande .
Climate Impact Lab bruger betegnelsen »dødeligheds-kølefælden« om den situation, som mange af verdens mest udsatte befolkninger står i. Omkring 377.000 mennesker i 18 lavindkomstlande i det nordlige Afrika syd for Sahara og i Sydasien har kun begrænset adgang til elektricitet. De kan derfor blive udsat for livsfarlig varme uden mulighed for at drive ventilatorer, klimaanlæg eller andre kølesystemer .
Fælden består i, at ekstrem varme breder sig og intensiveres hurtigere, end energiforsyningen og den nødvendige infrastruktur kan udbygges. De områder, hvor behovet for køling vokser mest, er ofte netop dem, hvor befolkningen har mindst råd og mindst adgang til elektricitet.
Forskellen i adgang til aircondition er markant. I velstående lande som Saudi-Arabien har næsten alle husholdninger klimaanlæg, mens udbredelsen i fattige lande som Niger er tæt på nul. Samtidig er elforbruget pr. indbygger i rige lande flere hundrede gange højere end i fattige lande .
Det betyder, at de mennesker, der har størst behov for at kunne køle deres hjem, arbejdspladser og sundhedsklinikker, ofte har de færreste muligheder for at gøre det. Climate Impact Lab konkluderer, at det i dag primært er verdens rigeste befolkninger, der har de økonomiske ressourcer og den nødvendige elektricitet til effektiv køling .
Rapporten beskriver ikke kun problemets omfang, men peger også på, hvor klimatilpasning kan gøre størst forskel. Blandt anbefalingerne er:
Tiltagene bør ifølge Climate Impact Lab prioriteres i de mest sårbare regioner og gennemføres sammen med fortsatte reduktioner i drivhusgasudledningerne . Målet er at bryde den onde cirkel, så adgangen til energi og beskyttende infrastruktur vokser dér, hvor temperaturerne stiger hurtigst.
Den 26. juli advarede Anthony Nyong, klimaekspert i Den Afrikanske Udviklingsbank, om, at et forestående »super« El Niño kan koste de berørte afrikanske lande samlet 10-20 milliarder dollar og udløse masseflytning fra de hårdest ramte områder .
Nyong vurderede, at begivenheden i gennemsnit kan reducere bruttonationalproduktet i de hårdest ramte lande med 1-2 procent . Betegnelsen »super El Niño« bruges i mediedækningen, men er ikke en officiel kategori, som Verdens Meteorologiske Organisation anvender .
Den dødelige virkning af ekstrem varme har også vist sig i Europa. Under hedebølgen i slutningen af juni blev der registreret mere end 10.000 ekstra dødsfald i europæiske lande. Over 9.000 af de berørte var 65 år eller ældre, ifølge EuroMOMO-netværket, som samler nationale dødelighedsdata .
I Frankrig registrerede den nationale sundhedsmyndighed Santé publique France 5.764 ekstra dødsfald fra 17. juni til 2. juli 2026 . Tallet dækker overdødelighed af alle årsager og er derfor ikke det samme som et dokumenteret antal dødsfald, der hver især kan tilskrives varme. Myndigheden beskrev overdødeligheden blandt personer på 15 år og derover som »uden fortilfælde« . Det var samtidig den højeste overdødelighed af alle årsager under en fransk hedebølge siden den katastrofale varmebølge i 2003 .
Climate Impact Labs Adaptation Roadmap viser, at den menneskelige pris ved opvarmningen i høj grad afhænger af, hvem der har råd til at beskytte sig. Uden store investeringer i energiforsyning, køling, sundhed og sociale sikkerhedsnet vil den stigende dødelighed i langt overvejende grad ramme lande og befolkninger, som har bidraget mindst til klimaforandringerne.