Starship Ship 40 blev liggende på havet i over 100 timer efter historisk landing

Det, der skete efter landingen, kan vise sig at være mindst lige så vigtigt som selve landingen.

Den hidtil blødeste Starship-landing

Retursekvensen forløb næsten efter planen. Efter at have passeret atmosfærens kraftigste opvarmning gennemførte Ship 40 en landingsbrænding med tre motorer. Sekvensen skiftede derefter til to motorer og til sidst én, mens fartøjet bremsede ned mod havoverfladen .

Ship 40 ramte vandet oprejst, før det langsomt tippede over. Ved tidligere Starship-flyvninger, der sluttede i havet, var fartøjerne gået i stykker ved kontakten med vandet. Denne gang flød fartøjet videre .

SpaceX-kommentatoren Dan Huot kaldte det »den blødeste landing i vand, vi nogensinde har haft med Starship« .

Fartøjet fortsatte med at sende data

Efter splashdown fortsatte Ship 40 med at sende live-telemetri og video i høj opløsning til SpaceX via Starlink-satellitforbindelser . Det gav ingeniørerne et hidtil uset realtidsindblik i, hvordan fartøjet havde det på havet – en mulighed, ingen tidligere test havde givet .

Den 29. juli offentliggjorde Elon Musk en ny video, som viste, at Ship 40 stadig flød mere end 100 timer efter landingen . Radarsporing viste samtidig, at fartøjet var drevet mere end 160 kilometer fra det oprindelige landingspunkt .

SpaceX sendte et bjærgningsfartøj

Den 28.-29. juli bekræftede SpaceX, at et bjærgningsfartøj var sendt ud for at hente Ship 40 . Satellitbilleder taget omkring 56 timer efter landingen viste bjærgningsskibet Go Australis i nærheden af det flydende fartøj .

Musk har sagt, at SpaceX vil hente overtrinnet ind til en teknisk undersøgelse. Holdet bag bjærgningen har fortsat med at indsamle billeder og data fra fartøjet på havet .

Det er dog vigtigt at skelne mellem, at en bjærgningsmission er sendt af sted, og at fartøjet rent faktisk er kommet sikkert i land. De tilgængelige oplysninger beskriver planen og arbejdet omkring indsamlingen – ikke en afsluttet bjærgning.

Derfor er varmeskjoldet så vigtigt

Den intakte Starship giver SpaceX en helt ny mulighed: at undersøge et varmeskjold efter en reel genindtræden fra orbital hastighed – og ikke kun analysere billeder eller vragrester.

Droner blev sendt over fartøjet for at undersøge mere end 18.000 keramiske fliser på varmeskjoldet tæt på . Flere rapporter peger på, at skjoldet klarede sig godt gennem den kraftigste opvarmning. En nærmere inspektion kan hjælpe SpaceX med at vurdere, hvordan designet fungerer under faktiske flyveforhold .

Dataene har også betydning for NASA’s Artemis-program. Her skal Starship fungere som Human Landing System – det bemandede landingssystem, der efter planen skal bringe astronauter ned på Månen . Erfaringerne fra Ship 40 kan derfor blive relevante for fremtidige bemandede månemissioner.

Australia kan få en større rolle i fremtidige missioner

Uafhængigt af IFT-13 har SpaceX været i dialog med amerikanske og australske myndigheder om at lande og bjærge fremtidige Starship-fartøjer ud for Australiens kyst . Den australske rumfartsorganisation bekræftede kontakten i juli 2024, mens dokumenter udleveret gennem aktindsigt viste, at planerne var blevet drøftet »på højt niveau« med forsvarsmyndigheder .

Dialogen begyndte altså før Flight 13. Men Ship 40’s vellykkede landing, lange ophold på havet og mulige bjærgning viser i praksis, hvorfor SpaceX kan få brug for permanent infrastruktur til landinger og genfinding i regionen .

Ship 40 skal næppe flyve igen

Selv hvis bjærgningen lykkes, forventes Ship 40 ikke at komme tilbage i luften. Langvarig udsættelse for saltvand har næsten med sikkerhed skadet fartøjets indre systemer, motorer og struktur så meget, at en praktisk renovering ikke giver mening .

Fartøjets værdi ligger derfor ikke længere i genbrug, men i en detaljeret teknisk og retsmedicinsk gennemgang af hardware, der rent faktisk har været gennem en hel flyvning.

For SpaceX er Ship 40 dermed både en testprototype og et flyvende laboratorium: Den overlevede den hidtil blødeste Starship-landing – og kan nu levere nogle af programmets mest værdifulde data fra jorden.