Tre dage senere udnyttede emissionsbankerne Goldman Sachs og Morgan Stanley den såkaldte greenshoe-option. Det er en standardmekanisme ved børsnoteringer, som giver bankerne mulighed for at sælge ekstra aktier, hvis efterspørgslen er høj. I SpaceX’ tilfælde blev der købt omkring 83,3 millioner ekstra aktier, så det samlede provenu steg til $85,7 mia.
Noteringen var også usædvanlig, fordi SpaceX på forhånd fastsatte emissionskursen til $135 i stedet for først at offentliggøre et prisinterval og derefter justere kursen efter investormøder. Det blev set som et tegn på stor tillid til efterspørgslen.
Det vigtigste tal er måske ikke $85,7 mia., men 4,9 %. Så stor en andel af selskabets samlede aktier var tilgængelig for offentlig handel efter greenshoe-salget. Ved selve prissætningen var andelen blot 4,2 %.
Når kun en meget lille del af aktierne handles frit, kan selv moderate ændringer i efterspørgslen få stor effekt på kursen. Og efterspørgslen var usædvanligt høj:
Aktien åbnede omkring $150 den 12. juni og fortsatte derefter op. Den 16. juni blev SPCX handlet til over $211,80, hvilket svarede til en markedsværdi på næsten $2,8 billioner.
På sin tredje eller fjerde handelsdag – afhængigt af opgørelsen – havde SpaceX officielt overhalet Amazon på den globale rangliste over selskaber målt på markedsværdi. Amazon lå omkring $2,65-2,68 billioner, mens SpaceX kortvarigt nåede helt op omkring $2,95 billioner intradag.
Udviklingen gik stærkt:
Handelsaktiviteten var tilsvarende voldsom. Der blev omsat SpaceX-aktier for over $1,16 mia. alene tirsdag, mens aktiviteten før åbningen på flere platforme blev beskrevet som flere gange højere end for den næstmest handlede aktie.
Aktiekursen fortæller én historie. Selskabets indtjening og risici fortæller en anden.
CFRA-analytikeren Keith Snyder indledte dækning af SpaceX den 12. juni med en usædvanlig salgsanbefaling og et kursmål på $115. Det lå under både emissionskursen på $135 og de kurser, aktien nåede senere på ugen. Snyder pegede på en ”for ambitiøs vækststrategi, betydelig kapitalintensitet og høje forventninger til værdiansættelsen”.
I sin såkaldte sum-of-the-parts-vurdering – hvor de enkelte forretningsområder værdisættes separat – anslog Snyder opsendelsesforretningen til omkring $188 mia. og Starlink til omkring $700 mia. Hans samlede vurdering lå dermed markant under den værdi, markedet indregnede i aktiekursen.
Morningstar var endnu mere pessimistisk. Analytikeren Nicolas Owens satte før børsnoteringen en fair værdi på blot $63 pr. aktie. Morningstar beskrev vurderingen som ”mere et resultat af matematik end skepsis” og kaldte aktien kraftigt overvurderet – allerede før kursen steg til over $200.
New Street Research havde en mere neutral vurdering med et kursmål på $165, men også det lå under aktiens handelsniveau den 15. juni.
Den begrænsede aktiefloat kan forklare en stor del af stigningen. Når mange investorer forsøger at købe få tilgængelige aktier, kan frygten for at gå glip af opturen – ofte kaldet FOMO – presse kursen yderligere op.
Men mekanismen virker begge veje. Hvis investorernes stemning vender, kan få aktier til salg også betyde, at kursfaldet accelererer. En bølge af salgsordrer kan dermed få en lige så selvforstærkende effekt som købsinteressen havde på vej op.
Ingen steder var interessen tydeligere end i Japan. Landets husholdninger har samlet finansielle aktiver for omkring $15 billioner, og markedet havde ikke oplevet mange børsnoteringer i denne størrelsesorden siden SoftBank Corp.’s notering i 2018.
SpaceX hævede først sit mål for den japanske del af salget fra $2 mia. til $2,5 mia. efter at have registreret den store interesse.
I sidste ende blev der solgt japanske SpaceX-aktier for $2,2 mia., herunder 16,3 millioner klasse A-aktier. Det svarede til omkring 3 % af det samlede globale udbud.
Efterspørgslen var dog langt større: Japanske investorer havde ifølge kilder afgivet ordrer for over $6,2 mia., mens mere end 1.000 privatkunder hver ønskede aktier for over $624.500. Mizuho Securities USA stod for den lokale del af transaktionen.
SpaceX ventes at kunne blive optaget hurtigt i Nasdaq 100-indekset, mens optagelse i FTSE Russell- og MSCI-indeks også er ventet. Hvis det sker, kan indeksfonde og andre passive investorer blive nødt til at købe aktien. De præcise tidsplaner var dog ikke bekræftet i de tilgængelige kilder.
Ifølge børsnoteringsmateriale, som medier har omtalt efter fusionen med xAI, rapporterede SpaceX omkring $18,67 mia. i omsætning og et nettounderskud på $4,94 mia. Det betyder, at investorerne i høj grad betaler for forventet fremtidig vækst – ikke for en allerede solid bundlinje.
Børsnoteringen skabte også aktivitet i kryptomarkedet. Der blev handlet med SpaceX-relaterede perpetual futures, tokeniserede SpaceX-aktier på decentraliserede børser og forudsigelsesmarkeder, hvor deltagerne satsede på SPCX’s videre kursudvikling. En samtidig stigning i Dogecoin blev knyttet til Musk-relateret stemning, men de tilgængelige kilder indeholder ikke præcise tal for pris- eller handelsvolumen.
Investorer på det kinesiske fastland og i Hongkong blev samtidig udelukket fra adgang til SpaceX’ markedsføringsmateriale og aktietildelinger i forbindelse med børsnoteringen. Prospektet henviste til regulatoriske og licensmæssige begrænsninger.
SpaceX’ børsdebut samlede flere kræfter, som sjældent optræder samtidig: et selskab med betydelige teknologiske aktiver, en globalt kendt grundlægger med en stor privat investorbase og et ekstremt begrænset udbud af aktier.
Optimisterne mener, at opsendelser, Starlink og AI-forretningen tilsammen kan retfærdiggøre en værdiansættelse, der placerer SpaceX blandt verdens største virksomheder. Kritikerne hos CFRA og Morningstar mener derimod, at kursen allerede afspejler fejlfri gennemførelse af ambitiøse planer, som både er usikre og kapitaltunge.
Det afgørende spørgsmål for investorerne er derfor, om rallyet markerer et nyt og holdbart niveau – eller blot en midlertidig prisforvridning skabt af aktieknaphed. Hvis handelen vender, kan den samme lave float, der gjorde opturen mulig, gøre nedturen tilsvarende dramatisk.