Planen står i direkte kontrast til vilkårene i den skrøbelige, USA-mæglede våbenhvile, der trådte i kraft i oktober 2025. Aftalen tillod Israel midlertidigt at kontrollere 53 procent af enklaven . Israels faktiske kontrol var allerede i begyndelsen af juni blevet vurderet til omkring 64 procent, mens andre rapporter beskrev den som over 60 procent . Aftalen indebar desuden, at israelske styrker skulle trække sig tilbage til en fastlagt grænse, den såkaldte "Yellow Line" .
Udmeldingen kom, netop som Egypten forsøgte at få gang i den fastlåste diplomatiske proces igen. En Hamas-delegation ledet af Khalil al-Hayya, bevægelsens leder i Gaza, ankom til Cairo den 5. juni til en ny forhandlingsrunde, der skulle fortsætte over flere dage . Delegationen omfattede også Zaher Jabarin samt medlemmer af Hamas' politbureau Hossam Badran og Ghazi Hamad .
Forhandlingerne skulle først og fremmest handle om at gennemføre den første fase af våbenhvilen og skabe en overgang til anden fase. Den anden fase omfatter blandt andet Hamas' afvæbning og en fuld israelsk tilbagetrækning fra Gaza . Egypten har allerede været vært for mindst fem forhandlingsrunder på under to måneder, hvilket understreger, hvor skrøbelig processen er .
Hamas har knyttet Cairo-møderne direkte sammen med Israels trussel om at tage kontrol over 70 procent af Gaza, "i strid med våbenhvilen" . Forhandlingerne er dermed ikke kun et spørgsmål om at gennemføre tidligere aftaler, men også om at håndtere en territorial situation, som ifølge rapporterne er blevet ændret af Israel uden enighed med modparten.
Den fortsatte vold gør samtidig forhandlingerne mere presserende. En opgørelse fra J Street vurderede, at over 700 palæstinensere og fire israelere var blevet dræbt i Gaza siden våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober 2025 . De tilgængelige kilder bekræfter fortsatte israelske operationer, men indeholder ikke en særskilt dokumentation for, at mindst ni personer blev dræbt den 7. juni.
Tyskland reagerede hurtigt på planerne. Den tyske regering udtrykte den 29. og 30. maj bekymring for, at en udvidelse af den israelske kontrol ville forværre den humanitære situation og gøre leveringen af nødhjælp vanskeligere .
Udenrigsministeriets talsperson Kathrin Deschauer sagde, at planerne ville "komplicere vores indsats – især leveringen af yderligere livsnødvendig humanitær hjælp til befolkningen" . Hun gentog samtidig, at Tyskland er imod en permanent opdeling af palæstinensisk territorium .
Udmeldingen føjer sig til en skærpet tysk kritik af Israels militære strategi i Gaza. Udenrigsminister Johann Wadephul har tidligere kaldt en fornyet offensiv mod Gaza By "helt forkert", mens han beskrev nægtelsen af mad og medicin til civile som "uacceptabel" .
Ordren om at udvide kontrollen til 70 procent er derfor mere end en militær meddelelse. Den udfordrer de territoriale forudsætninger for våbenhvilen, svækker Egyptens mulighed for at bygge bro mellem parterne og øger risikoen for, at den allerede skrøbelige aftale bryder helt sammen.
Mens mæglerne i Cairo forsøger at redde processen, skal de nu også forholde sig til en ny situation på jorden – skabt uden en aftale med Hamas og med potentielt alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og adgangen til nødhjælp.
Planen står i direkte kontrast til vilkårene i den skrøbelige, USA-mæglede våbenhvile, der trådte i kraft i oktober 2025. Aftalen tillod Israel midlertidigt at kontrollere 53 procent af enklaven . Israels faktiske kontrol var allerede i begyndelsen af juni blevet vurderet til omkring 64 procent, mens andre rapporter beskrev den som over 60 procent . Aftalen indebar desuden, at israelske styrker skulle trække sig tilbage til en fastlagt grænse, den såkaldte "Yellow Line" .
Udmeldingen kom, netop som Egypten forsøgte at få gang i den fastlåste diplomatiske proces igen. En Hamas-delegation ledet af Khalil al-Hayya, bevægelsens leder i Gaza, ankom til Cairo den 5. juni til en ny forhandlingsrunde, der skulle fortsætte over flere dage . Delegationen omfattede også Zaher Jabarin samt medlemmer af Hamas' politbureau Hossam Badran og Ghazi Hamad .
Forhandlingerne skulle først og fremmest handle om at gennemføre den første fase af våbenhvilen og skabe en overgang til anden fase. Den anden fase omfatter blandt andet Hamas' afvæbning og en fuld israelsk tilbagetrækning fra Gaza . Egypten har allerede været vært for mindst fem forhandlingsrunder på under to måneder, hvilket understreger, hvor skrøbelig processen er .
Hamas har knyttet Cairo-møderne direkte sammen med Israels trussel om at tage kontrol over 70 procent af Gaza, "i strid med våbenhvilen" . Forhandlingerne er dermed ikke kun et spørgsmål om at gennemføre tidligere aftaler, men også om at håndtere en territorial situation, som ifølge rapporterne er blevet ændret af Israel uden enighed med modparten.
Den fortsatte vold gør samtidig forhandlingerne mere presserende. En opgørelse fra J Street vurderede, at over 700 palæstinensere og fire israelere var blevet dræbt i Gaza siden våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober 2025 . De tilgængelige kilder bekræfter fortsatte israelske operationer, men indeholder ikke en særskilt dokumentation for, at mindst ni personer blev dræbt den 7. juni.
Tyskland reagerede hurtigt på planerne. Den tyske regering udtrykte den 29. og 30. maj bekymring for, at en udvidelse af den israelske kontrol ville forværre den humanitære situation og gøre leveringen af nødhjælp vanskeligere .
Udenrigsministeriets talsperson Kathrin Deschauer sagde, at planerne ville "komplicere vores indsats – især leveringen af yderligere livsnødvendig humanitær hjælp til befolkningen" . Hun gentog samtidig, at Tyskland er imod en permanent opdeling af palæstinensisk territorium .
Udmeldingen føjer sig til en skærpet tysk kritik af Israels militære strategi i Gaza. Udenrigsminister Johann Wadephul har tidligere kaldt en fornyet offensiv mod Gaza By "helt forkert", mens han beskrev nægtelsen af mad og medicin til civile som "uacceptabel" .
Ordren om at udvide kontrollen til 70 procent er derfor mere end en militær meddelelse. Den udfordrer de territoriale forudsætninger for våbenhvilen, svækker Egyptens mulighed for at bygge bro mellem parterne og øger risikoen for, at den allerede skrøbelige aftale bryder helt sammen.
Mens mæglerne i Cairo forsøger at redde processen, skal de nu også forholde sig til en ny situation på jorden – skabt uden en aftale med Hamas og med potentielt alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og adgangen til nødhjælp.