En ny arkitektur for radar

Xavveos grundidé er at flytte radarsignalernes transport fra traditionelle koaksialkabler af kobber til optiske fibre. Det sker ved hjælp af en ultrakompakt, monolitisk chip baseret på siliciumfotonik .

På papiret kan ændringen lyde teknisk. I praksis har den flere konsekvenser på én gang:

• Højere frekvenser: Optiske fibre kan håndtere signaler, som traditionelle kobberbaserede systemer ikke er bygget til. Ifølge Xavveo gør det systemet mere modstandsdygtigt over for konventionel elektronisk jamming .
• Kompakte sensorer: Sender- og modtagerantenner er integreret på den samme fotoniske chip, hvilket gør modulerne små og energieffektive .
• Central databehandling: Fjernmodulerne fungerer primært som signalopsamlere. De rå data sendes gennem fibre til en central processorenhed, hvor signalerne kombineres koherent .
• En virtuel antenneflade: Flere moduler kan placeres langs X- og Y-akserne og tilsammen danne en stor, distribueret antenne. Det giver en indbygget vinkelopløsning på under 0,1 grader – på niveau med lidar i detaljegrad, men med bedre robusthed i tåge, regn og mørke .
• Hurtige opdateringer: Systemet kan opdatere 20–30 gange i sekundet, så små, hurtigt bevægende droner kan følges i realtid .

Den distribuerede opbygning betyder samtidig, at de enkelte sensornoder ikke behøver at rumme hele systemets databehandling. Det kan gøre dem lettere at placere og strømforsyne.

Den blinde vinkel tæt på jorden

Klassiske luftforsvarsradarer er i høj grad udviklet til at finde store fly og missiler på lang afstand og i større højder. Små FPV-droner og rekognosceringsdroner opererer derimod ofte tæt på terrænet – netop i det område, hvor traditionelle systemer kan have sværere ved at opdage dem .

Ifølge en omtale fra maj 2026 sendte Rusland på det tidspunkt mere end 200 droner om dagen ind over Ukraine . Udviklingen har gjort det stadig vigtigere at kunne opdage mange små mål hurtigt og skelne dem fra fugle, bygninger og andre forstyrrelser.

Xavveo beskriver sin teknologi som optimeret til kortdistanceovervågning med høj opløsning. Systemet skal kunne adskille droner fra fugle og identificere individuelle droner i en sværm – en vigtig egenskab ved koordinerede angreb . Det er også designet til at fungere døgnet rundt og i skiftende vejrforhold, hvor kameraer og lidar kan få problemer med direkte sollys, tåge eller regn .

PAIR-500 og PAIR-5000

I juni 2026 præsenterede Xavveo sin forsvarsrettede produktlinje under navnet PAIR. Den består af to varianter:

• PAIR-500: Et kompakt og modulopbygget system til mindre områder og perimetre.
• PAIR-5000: En større konfiguration med flere kanaler til overvågning af større arealer .

Begge systemer bygger på den samme grundarkitektur og er udviklet med henblik på multisensorisk datafusion. Det betyder, at radar kan kombineres med infrarøde kameraer, optiske kameraer og akustiske sensorer i ét samlet situationsbillede .

Platformen er desuden designet til at fungere uden at være afhængig af GPS eller 5G-infrastruktur. Det kan være relevant i miljøer, hvor forbindelser er ustabile, forstyrrede eller bevidst blokeres .

Xavveo fremhæver også modstandsdygtighed over for jamming som en central forskel. Den fotoniske signaltransport gør det muligt at anvende højere frekvenser end i traditionelle kobberbaserede radararkitekturer, hvilket ifølge virksomheden begrænser effekten af konventionelle elektroniske modforanstaltninger .

Fra selvkørende biler til forsvarsteknologi

Xavveo blev grundlagt i Berlin i 2023 af Dr. Sven Otte, Dr. Stefan Meister og Dr. Ulrich Keil. Otte og Meister har tidligere været med til at grundlægge siliciumfotonikvirksomheden Sicoya, mens Keil har en baggrund fra Intel .

Teknologien er såkaldt dual-use: Den kan bruges både civilt og militært. Den høje opløsning, vejrrobustheden og modstandsdygtigheden over for forstyrrelser er relevante egenskaber i selvkørende køretøjer, industriel automation og andre mobilitetsløsninger .

I slutningen af 2024 rejste Xavveo 8,6 millioner dollar i en seed-runde, der blev ledet i fællesskab af Vsquared Ventures og imec.xpand . I maj 2026 blev virksomheden desuden udnævnt til Deep Tech Star af Berlin by inden for kategorien kvanteteknologi, fotonik og mikroelektronik .

Forsvarssatsningen blev ifølge de tilgængelige omtaler fremskyndet af efterspørgsel fra kunder, der havde problemer med pålideligt at opdage de små FPV- og rekognosceringsdroner, som i stigende grad bruges på moderne slagmarker . Xavveo retter nu sin teknologi mod counter-UAV-systemer ved militære installationer, beskyttelse af kraftværker og lufthavne, sikring af følsomme områder samt større luftovervågningssystemer i byer og på nationalt niveau .

En ny arkitektur for radar

Xavveos grundidé er at flytte radarsignalernes transport fra traditionelle koaksialkabler af kobber til optiske fibre. Det sker ved hjælp af en ultrakompakt, monolitisk chip baseret på siliciumfotonik .

På papiret kan ændringen lyde teknisk. I praksis har den flere konsekvenser på én gang:

• Højere frekvenser: Optiske fibre kan håndtere signaler, som traditionelle kobberbaserede systemer ikke er bygget til. Ifølge Xavveo gør det systemet mere modstandsdygtigt over for konventionel elektronisk jamming .
• Kompakte sensorer: Sender- og modtagerantenner er integreret på den samme fotoniske chip, hvilket gør modulerne små og energieffektive .
• Central databehandling: Fjernmodulerne fungerer primært som signalopsamlere. De rå data sendes gennem fibre til en central processorenhed, hvor signalerne kombineres koherent .
• En virtuel antenneflade: Flere moduler kan placeres langs X- og Y-akserne og tilsammen danne en stor, distribueret antenne. Det giver en indbygget vinkelopløsning på under 0,1 grader – på niveau med lidar i detaljegrad, men med bedre robusthed i tåge, regn og mørke .
• Hurtige opdateringer: Systemet kan opdatere 20–30 gange i sekundet, så små, hurtigt bevægende droner kan følges i realtid .

Den distribuerede opbygning betyder samtidig, at de enkelte sensornoder ikke behøver at rumme hele systemets databehandling. Det kan gøre dem lettere at placere og strømforsyne.

Den blinde vinkel tæt på jorden

Klassiske luftforsvarsradarer er i høj grad udviklet til at finde store fly og missiler på lang afstand og i større højder. Små FPV-droner og rekognosceringsdroner opererer derimod ofte tæt på terrænet – netop i det område, hvor traditionelle systemer kan have sværere ved at opdage dem .

Ifølge en omtale fra maj 2026 sendte Rusland på det tidspunkt mere end 200 droner om dagen ind over Ukraine . Udviklingen har gjort det stadig vigtigere at kunne opdage mange små mål hurtigt og skelne dem fra fugle, bygninger og andre forstyrrelser.

Xavveo beskriver sin teknologi som optimeret til kortdistanceovervågning med høj opløsning. Systemet skal kunne adskille droner fra fugle og identificere individuelle droner i en sværm – en vigtig egenskab ved koordinerede angreb . Det er også designet til at fungere døgnet rundt og i skiftende vejrforhold, hvor kameraer og lidar kan få problemer med direkte sollys, tåge eller regn .

PAIR-500 og PAIR-5000

I juni 2026 præsenterede Xavveo sin forsvarsrettede produktlinje under navnet PAIR. Den består af to varianter:

• PAIR-500: Et kompakt og modulopbygget system til mindre områder og perimetre.
• PAIR-5000: En større konfiguration med flere kanaler til overvågning af større arealer .

Begge systemer bygger på den samme grundarkitektur og er udviklet med henblik på multisensorisk datafusion. Det betyder, at radar kan kombineres med infrarøde kameraer, optiske kameraer og akustiske sensorer i ét samlet situationsbillede .

Platformen er desuden designet til at fungere uden at være afhængig af GPS eller 5G-infrastruktur. Det kan være relevant i miljøer, hvor forbindelser er ustabile, forstyrrede eller bevidst blokeres .

Xavveo fremhæver også modstandsdygtighed over for jamming som en central forskel. Den fotoniske signaltransport gør det muligt at anvende højere frekvenser end i traditionelle kobberbaserede radararkitekturer, hvilket ifølge virksomheden begrænser effekten af konventionelle elektroniske modforanstaltninger .

Fra selvkørende biler til forsvarsteknologi

Xavveo blev grundlagt i Berlin i 2023 af Dr. Sven Otte, Dr. Stefan Meister og Dr. Ulrich Keil. Otte og Meister har tidligere været med til at grundlægge siliciumfotonikvirksomheden Sicoya, mens Keil har en baggrund fra Intel .

Teknologien er såkaldt dual-use: Den kan bruges både civilt og militært. Den høje opløsning, vejrrobustheden og modstandsdygtigheden over for forstyrrelser er relevante egenskaber i selvkørende køretøjer, industriel automation og andre mobilitetsløsninger .

I slutningen af 2024 rejste Xavveo 8,6 millioner dollar i en seed-runde, der blev ledet i fællesskab af Vsquared Ventures og imec.xpand . I maj 2026 blev virksomheden desuden udnævnt til Deep Tech Star af Berlin by inden for kategorien kvanteteknologi, fotonik og mikroelektronik .

Forsvarssatsningen blev ifølge de tilgængelige omtaler fremskyndet af efterspørgsel fra kunder, der havde problemer med pålideligt at opdage de små FPV- og rekognosceringsdroner, som i stigende grad bruges på moderne slagmarker . Xavveo retter nu sin teknologi mod counter-UAV-systemer ved militære installationer, beskyttelse af kraftværker og lufthavne, sikring af følsomme områder samt større luftovervågningssystemer i byer og på nationalt niveau .