Vietnam skal finde 700 milliarder dollar til den grønne omstilling – men projekterne halter

Institute of Energy under Ministeriet for Industri og Handel opererer med et lidt smallere interval på 533,9–657,8 milliarder dollar. Heraf ventes 499–631 milliarder dollar at gå til udbygning af elproduktionen, blandt andet land- og havvind, pumpekraft og brint .

En stor del af behovet handler ikke kun om at reducere udledninger, men også om at beskytte landet mod klimaforandringer. Finansministeriet anslår, at klimatilpasning alene kræver omkring 368 milliarder dollar, svarende til cirka 6,8 procent af BNP om året . Verdensbanken vurderede separat, at det vil koste omkring 228 milliarder dollar at gøre Vietnams kommercielle og industrielle aktiver mere robuste over for klimarisici i perioden 2022–2050 .

Seks barrierer spænder ben for grøn kapital

Deltagerne på konferencen – blandt andre repræsentanter for International Finance Corporation (IFC) og FiinGroup – pegede på et misforhold mellem den kapital, der findes internationalt, og kvaliteten af den projektportefølje, der ligger klar i Vietnam .

De vigtigste barrierer er:

• Projekterne er ikke tilstrækkeligt investerbare. Mange grønne projekter har lavt økonomisk afkast eller en finansieringsstruktur, der ikke passer til internationale investorers krav .
• Reglerne er ikke fuldt ud på plads. Mangler i en samlet grøn taksonomi, gennemsigtighedsregler og krav til miljørapportering gør det sværere for udenlandske investorer at vurdere projekterne .
• Markedsinfrastrukturen er underudviklet. Vietnam mangler blandt andet langsigtede finansieringsværktøjer som infrastruktur- og projektobligationer samt et fælles klassifikationssystem for grønne obligationer .
• Kapitalen er dyr. En rapport fra Verdensbanken, som blev fremhævet på konferencen, viste, at kapitalomkostningerne til ren energi i vækstøkonomier næsten er dobbelt så høje som i de udviklede økonomier .
• Der mangler godkendte kontrollanter og ensartede ESG-data. Vietnam har kun få kvalificerede verifikatorer, mens data om miljø, sociale forhold og selskabsledelse fortsat er fragmenterede .
• Investorerne får for lidt risikodeling. Fraværet af blended finance, kreditgarantier og andre risikodæmpende ordninger gør det sværere at tiltrække institutionelle investorer, som er tilbageholdende med høj risiko .

Grønne obligationer: Et ungt marked har brug for fælles spilleregler

Det vietnamesiske marked for grønne obligationer er fortsat på et tidligt stadie. I 2025 blev der kun udstedt fem grønne obligationer i lokal valuta med en samlet værdi på 3.407 milliarder vietnamesiske dong, svarende til omtrent 140 millioner dollar .

På konferencen blev der derfor efterlyst en klar og samlet taksonomi for grønne obligationer, der er på linje med internationale standarder som ICMA’s Green Bond Principles .

En fælles standard kan gøre det lettere for investorer at sammenligne projekter, styrke tilliden til markedet og reducere udgifterne til kontrol og udstedelse . Uden tydelige kriterier er det vanskeligt at afgøre, om en obligation reelt finansierer grønne aktiviteter – og ikke blot har fået et grønt mærkat.

CO₂-kreditter og en central markedsplads

Vietnam tog den 29. juni 2026 et vigtigt skridt ved officielt at lancere pilotfasen for landets nationale CO₂-marked og en national handelsplatform for CO₂-kreditter . Platformen skal være en del af den infrastruktur, der kan kanalisere kapital ind i lavemissionsprojekter.

På konferencen blev Vietnam International Financial Centre i Ho Chi Minh City (VIFC-HCMC) fremhævet som et muligt fremtidigt centrum for både notering af grønne obligationer og handel med CO₂-kreditter .

Professor Nguyen Huu Huan, næstformand for VIFC-HCMC’s ledelse, beskrev ambitionen som at skabe et ”Green Capital Conversion Hub” – et knudepunkt, der kan standardisere projekter, mindske risici og gøre det lettere at rejse kapital til grønne investeringer .

Tanken er, at en central platform ikke kun skal forbinde investorer med virksomheder. Den skal også hjælpe med projektudvikling, dokumentation og risikovurdering, så flere projekter bliver klar til finansiering.

Nam A Bank foreslog desuden at etablere et Green Finance Community under VIFC. Fællesskabet skal koordinere standarder, dele oplysninger om projekter og samle mindre grønne projekter i finansielle produkter, som er store nok til at tiltrække investorer .

Nam A Bank får 20 millioner dollar fra schweiziske finansieringskilder

Konferencen resulterede også i en konkret finansieringsaftale. Nam A Bank underskrev en international grøn kreditaftale med SIFEM AG, en udviklingsfinansieringsinstitution, der er 100 procent ejet af den schweiziske forbundsregering, og fik samtidig adgang til yderligere kapital fra fonde forvaltet af responsAbility Investments AG .

Den samlede nye finansiering udgør 20 millioner dollar . Aftalen bringer Nam A Banks samlede internationale kapitalrejsning op på næsten 350 millioner dollar .

Ifølge bankens vicedirektør Vo Hoang Hai er den tidligere rejste grønne kapital allerede fuldt ud udlånt. De nye midler skal især gå til små og mellemstore virksomheder samt projekter inden for vedvarende energi, energieffektivisering og klimatilpasning .

Nam A Bank oplyser samtidig, at grønne lån typisk har en rente, der er 0,5–1 procentpoint lavere end konventionelle lån . Det kan gøre grøn finansiering attraktiv for virksomheder – men kun hvis de kan dokumentere, at deres projekter opfylder de grønne kriterier.

Den afgørende test bliver projektkvaliteten

Vietnam har altså ikke kun brug for flere penge. Landet har brug for et system, der kan omsætte globale kapitalstrømme til projekter med tydelige mål, verificerbare resultater og en robust økonomi.

Hvis VIFC-HCMC kan fungere som en samlet indgang til projektforberedelse, standarder og handel, mens markedet for grønne obligationer og CO₂-kreditter får fælles regler, kan konferencens initiativer blive et vigtigt skridt. Men den store udfordring er fortsat at fylde pipeline’en med projekter, som både bidrager til nettonulmålet og kan bestå internationale investorers due diligence.