Vietnam mangler 700 mia. dollar til den grønne omstilling

Tallene er ikke blot udtryk for et investeringsønske. Omkostningerne ved at lade stå til kan også blive meget store. Ifølge Verdensbankens Country Climate and Development Report kan klimaforandringer uden tilstrækkelig tilpasning og reduktion af udledninger koste Vietnam 12-14,5 procent af BNP om året i 2050 .

Forskellen mellem estimaterne skyldes blandt andet, hvilke sektorer der regnes med, og om analysen omfatter klimatilpasning, energiforsyning, transport, industri og investeringer på både efterspørgsels- og udbudssiden. Fælles for vurderingerne er, at finansieringsbehovet ligger langt over den kapital, der i dag kanaliseres gennem grønne lån og obligationer.

Fem barrierer for grøn kapital

En akademisk analyse fra 2025 vurderede, at grønne lån kun udgjorde 4-5 procent af alle udlån, mens grønne obligationer stod for blot 1,5 procent af det indenlandske obligationsmarked i Vietnam . Det illustrerer, hvor begrænset markedet stadig er i forhold til omstillingens størrelse.

1. Højere finansieringsomkostninger i en vækstøkonomi

Vietnams obligationsmarked er fortsat underudviklet, og relativt lave afkast kan gøre grønne obligationer mindre attraktive for investorer. Samtidig øger udstedelse, dokumentation og ekstern kontrol omkostningerne for virksomheder, der vil rejse grøn kapital .

For mindre virksomheder kan de faste omkostninger være særligt svære at bære. Det begrænser både udbuddet af projekter og størrelsen på de enkelte udstedelser.

2. Manglende gennemsigtighed og svage regler

Reglerne for grøn finansiering befinder sig fortsat på et tidligt udviklingstrin. Markedet har manglet tydelige retningslinjer og standardiserede skabeloner for udstedelse af grønne obligationer, ligesom koblingen til internationale standarder som ICMA Green Bond Principles ikke er tilstrækkelig .

For investorer betyder det større usikkerhed om, hvorvidt et projekt reelt lever op til grønne kriterier – og om pengene bliver anvendt som lovet. Energy Transition Partnership beskriver derfor Vietnams regelsæt for grøn finansiering som værende i en tidlig fase .

3. Uens måling og rapportering

Vietnam vedtog først en national grøn taksonomi i 2025 . Taksonomien skal gøre det lettere at afgøre, hvilke aktiviteter der kan betegnes som grønne, men rapporterings- og oplysningssystemerne er stadig under opbygning.

EY peger på fragmenterede ESG-data og mangel på uafhængig verifikation som væsentlige problemer for både internationale investorer og vietnamesiske finansinstitutioner, der skal vurdere risiko . I en analyse var 63 procent af virksomhedsobligationerne ikke blevet verificeret af en tredjepart, hvilket øger risikoen for greenwashing .

4. Valutarisici

Svingninger i valutakursen gør det vanskeligere for internationale investorer at indgå langsigtede aftaler om grønne projekter i Vietnam. Hvis indtægter og tilbagebetalinger sker i vietnamesiske dong, mens finansieringen er i dollar eller en anden valuta, kan kursudsving ændre projektets reelle afkast betydeligt .

Valutarisiko er en velkendt udfordring i vækstøkonomier og kan få investorer til at kræve højere afkast eller helt fravælge projekter med lang tidshorisont.

5. Særlige udfordringer på obligationsmarkedet

Det grønne obligationsmarked har også mere konkrete problemer. Vietnam mangler blandt andet tilstrækkeligt mange kreditvurderingsbureauer og uafhængige verificeringsorganisationer. Hertil kommer begrænsede skattefordele og andre incitamenter, lav investorbevidsthed og små udstedelser .

Resultatet er et marked med få mellemled, begrænset likviditet og få investeringsmuligheder – netop de forhold, der kan gøre det svært at tiltrække større internationale kapitalstrømme.

VIFC vil samle markedet

Vietnam Green Finance Conference 2026 blev afholdt 6. august 2026 i Ho Chi Minh-byen under temaet Where Green Capital Meets Investment Opportunity. Konferencen blev arrangeret af Vietnam International Financial Centre i Ho Chi Minh-byen (VIFC-HCMC), Nam A Bank, FiinGroup og Global Green Growth Institute (GGGI) .

Et centralt forslag var at skabe en mere samlet markedsinfrastruktur:

• En specialiseret handelsplatform: VIFC vil etablere en specialiseret børs i henhold til dekret nr. 330. Den skal kunne notere og handle råvarer og derivater, herunder grønne obligationer og CO2-kreditter . Målet er blandt andet at afhjælpe den lave likviditet på et marked, der i dag er fragmenteret .
• VIFC som knudepunkt for grøn kapital: Nguyen Huu Huan, viceformand for VIFC-HCMC's bestyrelse, sagde, at centret skal udvikle sig til et knudepunkt for transformation af grøn kapital. Tanken er at standardisere projekter, reducere risici og styrke virksomhedernes muligheder for at rejse finansiering .
• En strategi for at mobilisere 700 mia. dollar: Konferencen fokuserede på, hvordan ny markedsinfrastruktur og bedre politiske rammer kan frigøre den kapital, der vurderes nødvendig for nettonul-omstillingen .

I praksis skal VIFC fungere som en mere gennemsigtig kanal mellem internationale investorer og vietnamesiske projekter. Standardisering, måling, garantier, finansiering og handel skal ifølge visionen gøre det lettere at føre grønne projekter fra idé til investering – og i sidste ende forbinde dem med kapital på tværs af landegrænser .

Nam A Bank får 20 mio. dollar fra schweiziske institutioner

Konferencen mundede også ud i konkrete finansieringsaftaler. Nam A Bank indgik et strategisk partnerskab og en international aftale om grøn kredit med SIFEM AG, den schweiziske investeringsfond for vækstmarkeder. SIFEM er en udviklingsfinansieringsinstitution, der er 100 procent ejet af den schweiziske stat .

Banken sikrede desuden yderligere kapital fra fonde, der forvaltes af schweiziske responsAbility Investments AG . Den samlede nye grønne kredit udgjorde 20 mio. dollar.

Pengene skal bruges til finansiering af små og mellemstore virksomheder, kvindeejede virksomheder og projekter, der understøtter den grønne omstilling . Efter aftalen nåede Nam A Banks samlede internationale kapitalrejsning siden begyndelsen af 2026 op på næsten 350 mio. dollar .

Aftalen viser, at målrettede kapitalstrømme kan finde vej til grønne projekter, når der findes en tydelig institutionel ramme. Den understreger samtidig Vietnams fortsatte afhængighed af international udviklingsfinansiering som løftestang for at få mere privat kapital ind på markedet.

Det afgørende spørgsmål

VIFC's plan kan give Vietnam et værktøj til at samle markedet, forbedre gennemsigtigheden og gøre grønne aktiver lettere at handle. Men en handelsplatform kan ikke alene lukke finansieringsgabet.

For at tiltrække kapital i den nødvendige skala skal Vietnam også styrke de underliggende regler, kvaliteten af ESG-data, den uafhængige verifikation og mulighederne for at håndtere valutarisici. Først når investorer kan vurdere projekternes grønne effekt og økonomiske risiko på et fælles grundlag, bliver 700 mia. dollar mere end et mål på en konference.